Konverteringer: Bevar et skarpt blik på økonomi i etableringsfasen

I sommeren 2022 startede det, der skulle blive den største udrulning af fjernvarme i nye områder siden begyndelsen af den landsdækkende varmeplanlægning i starten af 1980’erne. Indtil da havde samfundsøkonomien i projektforslagene i mange tilfælde forhindret fjernvarmeselskaber i at komme ud og erstatte naturgassen i landets boligområder.

Trods fokus på klima og CO2-udledning var gas til opvarmning af boliger svær at komme af med grundet lave naturgaspriser og forudsætningerne for samfundsøkonomien i projektforslagene.

Klimaftalen fra 2022 satte skub i rigtig mange konverteringsprojekter rundtom i landet. Af denne grund er anlægsomkostningerne steget væsentligt, samtidig med at gasprisen er faldet. Hvis konverteringerne skal lykkes, skal der tænkes nyt fra start til slut.

Denne artikel er en del af indsatsen i 2024, hvor Dansk Fjernvarme igennem året vil arbejde for at sikre, at de cirka 200.000 projektgodkendte konverteringer kommer godt i hus, så de politiske ambitioner om at udfase gas i rumopvarmning inden 2035 kan komme i mål.

Projektøkonomi – fra forslag til udbud

Tidligere har projektforslag vedrørende konverteringerne af områder forsynet med naturgas indeholdt gode økonomiske analyser på samfunds-, selskabs- og brugerøkonomi baseret på beregninger af anlægs- og driftsomkostninger for et givent område. Markedet for etablering af fjernvarme har siden 2023 udviklet sig markant, og inflationen og den store efterspørgsel efter fjernvarmeprojekter har gjort det vanskeligt at beregne realistiske anlægsomkostninger ud fra de ”normale” beregningsmetoder.

Denne udfordring skal der tages hånd om, for eksempel ved at tage en tidlig dialog med de rådgivere, der skal arbejde med projektforslag, med fokus på beregningsforudsætningerne for de økonomiske analyser.

Energistyrelsens teknologikataloger har tidligere understøttet projektberegningerne, men de er ikke nødvendigvis dækkende for det konkrete projekt. Derfor bør man i dag tage udgangspunkt i markedsanalyse som supplement til teknologikatalogerne, eksempelvis med udgangspunkt i realiserede projekter i nærheden eller i tiden omkring projektrealiseringen.

Så allerede her skal fjernvarmeselskaberne spille en ny og mere aktiv rolle end tidligere ved at gå med ind i fastsættelse af beregningsforudsætningerne, tage markedsdialogen, men også tage beslutninger, der kan holde anlægsomkostningerne i ro, mere om dette senere.

Det er derfor vigtigt, at man i god tid tager de indledende bestyrelsesdrøftelser og arbejder med en god og solid strategi for, hvordan konverteringsprojektet skal gennemføres, og hvordan man sikrer, at så meget som muligt af den reelle økonomiske omkostning ved etablering af fjernvarme rykker fra tidligere udbud og realiserede priser og ind i projektforslagenes teoretiske priser.

Den "gode nyhed” er, at der er lys for enden af tunnelen. Anlægsbranchen har fået allokeret ressourcer over mod fjernvarmen, vi ser faldende udbudspriser, og flere selskaber vælger at lave lange tilmeldingskampagner, hvor projekterne først skal i udbud i 2025.

De nyligt tilførte midler til fjernvarmepuljen kan dog igen skabe grobund for et overophedet marked for fjernvarmeudrulning, og det er derfor særligt vigtigt at arbejde med realistiske forudsætninger i projekteringsfasen samt projektere og tilrettelægge sine udbud, så projekternes endelige priser har de bedste forudsætninger for at matche de forudsætninger, der er lagt fra start.

Igangsættelse af konverteringsprojekter er i høj grad en bestyrelsesbeslutning. Det er en meget stor investering med ny høj gæld, og likviditeten kommer i bund. Det kræver sikkerhed for, at beslutningen er rigtig, og at bestyrelsen vurderer, at projektet og økonomien bag er realistisk og kan komme godt i mål.

Projektet vil fylde på bestyrelsesmøderne i mange år, og det kræver is i maven. Derfor skal man også forvente, at beslutningsprocessen og arbejdet med konverteringerne er forskellige, om man er et stort fælleskommunalt selskab eller et lille forbrugerejet selskab.

Lokalsamfundet, borgerne og byrådet har forventninger til, at fjernvarme vil være nogenlunde ens i deres område, og derfor er det en god ide at tale med naboselskaberne om gode processer og metoder til at sikre et godt konverteringsprojekt.

En tidlig dialog og forventningsafstemning med ejerskabet er en vigtig forudsætning for at have den tilstrækkelige opbakning, der kan understøtte ambitionerne. Kommunale selskaber forventes at udmønte den kommunale varmeplan, og her vil forbrugerejede selskaber kunne stå over for den udfordring, at de nuværende forbrugere (ejere) skal tage stilling til, om selskabet skal udvide og acceptere de økonomiske risici i det. En åben dialog med forskellige scenarier for de økonomiske konstruktioner og følsomhedsberegninger er en nødvendighed.

Nye forbrugere vil på et tidspunkt bidrage positivt til selskabets samlede økonomi. Derfor giver det god mening at sikre, at nye kunder kommer på hurtigst muligt, og det kræver, at selskaberne udvikler attraktive og simple modeller for tilslutningspriser og -processer.

Konverteringsbølgen bør være døren til at indlede nye samarbejder mellem selskaber, der eksempelvis ligger i samme kommune. Bestyrelserne bør udnytte situationen og være meget åbne for nye input og ideer til at tage nye beslutninger på et yderligere oplyst grundlag.

Udbudsvilkår og risici i konverteringsprojekterne

Historisk er mange konverteringsprojekter udbudt i hoved- eller fagentrepriser og i flere tilfælde som rammeaftaler. Ved store projekter over flere år, hvor det endelige omfang på udbudstidspunktet er ukendt, har rammeaftaler flere fordele.

I forbindelse med fjernvarmeselskabernes markedsafdækning kan det være fornuftigt at involvere mindre lokale entreprenører, som typisk vil undlade at byde på konverteringsprojekterne grundet omfang og risici. I denne sammenhæng kan det være relevant for varmeselskaberne at ”afsikre” de større risici ved projekterne internt i selskabet frem for at lægge dem ud i entreprisen med risiko for manglende/få tilbud og for høje tilbudspriser.

Alt andet lige har fjernvarmeselskaberne i mange sammenhænge de bedste forudsætninger for at fastsætte risici i projekterne. Det kan betyde, at selskabernes projektorganisationer skal styrkes med ansættelser og/eller opkvalificering af medarbejdere. Fordelene ved bedre projektgennemførelse kan på sigt endvidere medføre gevinster og bedre projektøkonomi for selskaberne fremadrettet på andre fjernvarmeprojekter, såsom renoverings- og byggemodningsopgaver.

Denne artikel har været bragt i Magasinet Fjernvarmen fra juni 2024.