Gå til hovedindhold
Afgifter & Tilskud
Dansk Fjernvarme
Medlemmer

Kursus: Forstå afgiftsgrundlaget på fjernvarme

Dansk Fjernvarme tilbyder kursus i november, hvor deltagerne får en større forståelse for afgiftsgrundlaget på fjernvarmeområdet.

12. nov. 2024
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Den grønne skattereform træder i kraft fra årsskiftet, og det giver god anledning til enten at blive introduceret til hele afgiftsgrundlaget for fjernvarme eller få frisket sin viden op. Det er grundlaget for kurset ”Afgifter på fjernvarmeområdet”, som Dansk Fjernvarme afvikler den 27. november i Fjernvarmens Hus i Kolding.

    Dansk Fjernvarme har tidligere informeret om den grønne skattereform – det kan du læse mere om i denne artikel: Nye afgiftssatser med den grønne skattereform – der bliver præsenteret på kurset, ligesom deltagerne får gennemgået betydningen af skattereformen for fjernvarmeselskaberne.

    På kurset bliver du også præsenteret for redskaber til at gøre tingene rigtigt første gang og forstå, hvorfor afgifterne skal beregnes på den måde, som du gør. Derudover bliver du klædt på til at beregne og kvalificere tallene, når jeres anlæg ændrer sig, eller når I begynder at købe varme fra andre produktionsenheder.

    Endelig bliver deltagerne også præsenteret for CO2 kvotesystemet, ETS1 og ETS2. Herunder kommende justeringer i ETS1, ønsker om at udtræde af ETS1 og information om det nye kvotesystem ETS2.

    ETS2 har vi også tidligere skrevet om her på hjemmesiden: Implementering af EU’s nye kvotehandelssystem ETS2.

    Kurset henvender sig til tekniske ledere eller driftsledere på decentrale kraftvarmeanlæg og/eller selskaber, der producerer varme og elektricitet til egetforbrug og videresalg.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...