Gå til hovedindhold
Dansk Fjernvarme
Medlemmer

Landsmøde 2024 sætter ny deltagerrekord

For tredje år i streg er der deltagerrekord for et landsmøde – torsdag morgen i Efterårsferien rundede deltagerantallet 2.382. Men der er plads til endnu flere.

17. okt. 2024
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk
  • Læs op

Indhold

    Bella Center Copenhagen bliver proppet med energi- og forsyningsfolk fra fjernvarmesektoren, når Landsmøde 2024 slår dørene op i slutningen af uge 43. Foreløbig – i slutningen af uge 42 – er der allerede slået deltagerrekord med knap 2.400 deltagere, viser den seneste opgørelse.

    - Vi glæder os ualmindeligt meget til at byde velkommen til Landsmøde 2024, og det er selvfølgelig lidt ekstra særligt, når vi nu for tredje år i træk sætter deltagerrekord, siger Taja Lindby Skak, der er landsmødeansvarlig hos Dansk Fjernvarme.

    I 2023 – hvor den seneste deltagerrekord blev sat – var der 2.337 deltagere i Aalborg Kongres og Kultur Center, mens der året inden var 2.206 deltagere, da landsmødet blev afholdt i Tivoli Hotel & Congress Center. Nu nærmer tallet for Landsmøde 2024 sig stærkt 2.400.

    I år er vi i Bella Center Copenhagen, og der er godt med plads til såvel de mange deltagere som udstillere, så hvis der kommer mere end 2.400, så er det ikke noget problem. Og det bliver i øvrigt det samme næste år, hvor vi flytter til Odense Congress Center, siger Taja Lindby Skak.

    Tilmeldingen til Landsmøde 2024 er således fortsat åben, og det bliver den helt frem til åbningsdagen torsdag den 24. oktober. 

    Du kan læse mere om såvel tilmelding som programmet på landsmødet hjemmeside: Klik her.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...