Nyt lovforslag bliver fremsat primo november

Energistyrelsen sendte henover sommeren 2024 udkast til et lovforslag om ændringer af den økonomiske regulering for fjernvarmen i høring. Efter Klimaministeriets planer vil lovforslaget blive fremsat 6. november for at kunne træde i kraft pr. 1. januar 2025.

Det mest centrale element i udkastet til lovforslaget er et forslag til et nyt forbrugerprisloft for fjernvarmesektoren.

Forud for høringen havde Klimaministeriet oplyst forligskredsen om, at ministeriet på baggrund af data for årene 2020-2022 havde beregnet et prisloft på 282 kr. pr. GJ. Det svarer til 18.375 kr. pr. MWh for et standardhus på 18,1 MWh i årene 2020-2022.

Det nye prisloft for 2025 bliver noget højere

Der er i forbindelse med høringen af lovforslaget og efterfølgende politiske drøftelser sket nogle justeringer af forslaget til nyt forbrugerprisloft. Det medfører, at der også sker nogle ændringer af prisloftet, når det forventes at træde i kraft i 2025.

For det første er det politisk besluttet, at der skal ske en opdatering af det eksisterende ”standardhus”, som påvirker niveauet for prisloftet. Det varmeforbrug, som prisloftet skal opgøres efter, skal afspejle varmeforbruget i den eksisterende boligmasse, som nu er betydeligt lavere end de 18,1 MWh. Dansk Fjernvarme vurderer, at niveauet bør ligge omkring 13,7 MWh.

I løbet af 2025 skal der derfor laves en opdatering af varmeforbruget i et standardhus. Indtil denne opdatering er foretaget, vil der blive indregnet et midlertidigt tillæg til prisloftet på 15 pct. Desuden vil udviklingen i priser på fx varmepumper og renter siden 2020-2022 også føre til en stigning i prisloftets niveau. Samlet set vil det betyde, at prisloftet for 2025 vil blive noget højere end det først oplyste niveau for 2020-2022.

Fjernvarmeselskaberne vil første gang blive holdt op imod det nye forbrugerprisloft i sidste halvdel af 2026. Det vil på det tidspunkt ske på baggrund af data for årene 2023-2025. På baggrund af de justeringer, som er nævnt ovenfor, er det Dansk Fjernvarmes vurdering, at færre fjernvarmeselskaber vil ligge over prisloftet, end myndighederne hidtil har antaget.

Bekendtgørelse om beregning af prisloft i høring

Der er i lovforslaget skrevet ind, at der skal udstedes en bekendtgørelse, som nærmere skal fastsætte metoden til beregning af det nye prisloft. Udkast til denne bekendtgørelse er pt. i høring med frist for høringssvar den 5. november.

Af høringsudkastet fremgår, hvilke omkostninger, forudsætninger og datakilder der skal anvendes ved beregning af prisloftet, og at der i første omgang skal indregnes et tillæg på 15 pct. Desuden indeholder udkastet regler om tidsfrister for udmelding af prisloft, offentliggørelse af lister med selskaber over prisloftet, krav om orientering af kunderne, krav om udarbejdelse af planer for at komme under prisloftet og regler om overskridelse af prisloftet mv.

Dansk Fjernvarme afgiver høringssvar på udkastet til bekendtgørelse.

Vi kender endnu ikke det nye niveau for prisloftet

Vi kender endnu ikke de fulde konsekvenser af de ændringer vedr. beregning af prisloftet, som er nævnt ovenfor. Vi forventer at have informationer om det i starten af december, når forligskredsen bag klimaaftalen er blevet orienteret om niveauet for prisloftet, og når Energistyrelsen har offentliggjort et notat om de datamæssige forudsætninger bag prislofterne for 2023-2025. Når vi har nye oplysninger om det, vil vi oplyse jer om det i en ny medlemsnyhed.

Øvrige ændringer af den økonomiske regulering

Udover de nye regler om forbrugerprisloft er der i lovforslaget også en række yderligere tiltag på vej i varmeforsyningsloven. Det drejer sig om nedenstående forhold.

Nye regler for kommunale selskaber

Kommunalt ejede fjernvarmeselskaber organiseret som et A/S, ApS eller P/S skal fremover have mindst to uafhængige medlemmer af bestyrelser eller tilsvarende ledelsesorganer.

Det udkast til lovforslag, som tidligere var i høring, indeholdt desuden krav om omdannelse at de kommunalt ejede fjernvarmeselskaber, der enten er § 60 selskaber eller fortsat drives under den kommunale forvaltning, til A/S eller ApS. Kravene herom er efter høringen blevet droppet, så det bliver taget ud af lovforslaget i denne omgang.

Ny regulering af koncerninterne aftaler (markedsmæssighedstilsyn)

Der indføres et nyt krav om, at aftaler mellem koncern- og interesseforbundne selskaber skal indgås på markedsmæssige vilkår, og at aftaler herom skal opfylde en række krav til dokumentation om markedsmæssighed.

Der indføres samtidig en bagatelgrænse for aftalernes størrelse på 250.000 kr., således at dokumentationskrav for aftaler alene gælder for aftaler større end dette beløb. 

Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med aftalernes markedsmæssighed.

Termonet

I lovforslaget lægges op til, at termonet ikke er omfattet af lov om varmeforsyning som et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og at kommunale fjernvarmeselskaber kan etablere og drive termonet efter regler om ”tilknyttet virksomhed”. Det betyder, at der vil være krav om selskabsmæssig adskillelse fra fjernvarmeselskabet, at etablering skal ske på kommercielle vilkår, og at lån til termonet ikke kan ske med kommunal garantistillelse.

Udenfor lovforslaget: Afskrivning af rør på op til 45 år

Det er besluttet politisk, at rørledninger med virkning fra 1. januar 2025 skal kunne afskrives over 45 år. Fleksibiliteten vedr. afskrivningerne bibeholdes.

Myndighederne arbejder desuden sideløbende på at få lavet en tilsvarende ændring i lånebekendtgørelsen.