Udfordrende kæmpeprojekt i fuld gang ved Kolding

RRRrrrrrrrrrraaaAASssssle! En gravmaskine hælder en skovlfuld sten på størrelse med valnødder ned i et hul, hvor der står to orange mænd med hver sin skovl. På bunden i hullet giver stenene efter og gynger, som gik de to mænd på en kæmpestor vandseng. Der er rigtig meget vand nedenunder.

– Men på den måde kan smeden arbejde tørt, når han skal til at svejse, forklarer Gregers Hovgaard, vedligeholdstekniker hos TVIS.

Netop TVIS er ved at lægge fem kilometer fjernvarmerør ned i Kolding og omegn. Transmissionsselskabet arbejder sammen med TREFOR Varme på at koble landsbyerne Almind, Viuf, Vester Nebel, Gravens og Ågård til det eksisterende fjernvarmenet. På vejen bliver industriområdet Kokbjerg også koblet på.

Blandt virksomhederne i det område er forsyningskoncernen EWII, hvis eget fjernvarmeselskab står for at tilslutte de enkelte virksomheder og borgerne til TVIS’ transmissionsnet. Det sker ved, at TVIS afleverer varmen i den nye vekslerstation over til TREFOR Varme, som har distributionen til slutkunden.

Alt dette kræver, at fem kilometer store fjernvarmerør kobles til TVIS’ transmissionsledning på Lyshøj Allé op til Fynsvej, hvor de krydser E45 for at nå industriområdet via Petersmindevej for at ende i en ny vekslerstation, som TVIS og TREFOR har bygget. Projektet beløber sig for TVIS til i alt 80 millioner kroner.

Det er her i krydset mellem Kokbjerg og Petersmindevej, at vi overværer et såkaldt ”stød” – sammenkoblingen af i alt fire enorme fjernvarmerør (Ø273, 500 mm kappe), hvor det ene sæt stikker ud under asfalten på vejen Kokbjerg, mens de andre ligger i en åben rende i Petersmindevej – endnu ikke dækket af asfalt. Gravemaskinen hjælper med at trække de to rør fra Petersmindevej et par meter, så de med en 90 graders bøjning kan kobles på de to andre.

Hver enkelt svejsning tæller

Gregers Hovgaard har været i TVIS siden 2014. Hans primære opgave er at vedligeholde TVIS’ fjernvarmenet, og så er han bindeled mellem vedligeholdsafdelingen og projektafdelingen.

Konkret laver han tilsyn med svejsninger i marken. Han er personligt rundt og godkende hver enkelt svejsning samt lave tilsyn på muffe og alarmmontagen.

– Jeg laver simpelthen visuel kontrol på samtlige svejsninger. Det er en del af vores kvalitetssikring. Vi vil se dem alle for at sikre, at smeden ikke har overset noget. Når de enkelte svejsninger er kontrolleret, frigiver jeg dem ved at sætte en prik med en grøn tusch, forklarer Gregers Hovgaard.

– Vi har godt nok 10 procent NDT-kontrol (Non Destructive Testing, red.) på alle svejsninger, og i visse områder har vi 100 procent. Som for eksempel ved rørene under motorvejen. Men vi finder noget alligevel. Vi har sågar fundet fejl på noget, som var gået igennem NDT, hvor der både er røntgen og visuel kontrol, siger han og oplyser, at der skal være fuld sporbarhed på alt.

Derfor bliver alle svejsninger registreret med navn og nummer og lagt i systemet, så de altid er mulige at spore.

– Der er en del kontor og papirarbejde, når man gør det på denne måde. Men det er også enormt vigtigt, da vi bruger mange af de data i vores GIS og KS-system. Vi har også aktiv alarmovervågning på alle rør, derfor er det vigtigt at vide, hvor alle vores samlinger og alarmudtag ligger. Hvis der er fejl i form af en graveskade, svejsefejl eller en utæt muffe, kan vi indenfor en meter finde fejlen. Der er det som udgangspunkt altid den nærmeste svejsning, vi graver efter, siger Gregers Hovgaard.

Han fortæller videre, at de flere gange har opdaget en dyr skade, som heldigvis blev dækket af garantien, fordi det skete indenfor garantiperioden. Fejlen blev kun opdaget, fordi de havde aktiv alarmovervågning.

– Det har tjent sig selv ind mange gange. Og det er noget, vi lægger stor værdi i at have. Derfor har vi også valgt at have fire alarmtråde på twinrør, hvor der normalt kun er to, oplyser han.

På grund af ledningernes størrelse er projektet omfattet af bekendtgørelse 99, hvorfor det er et lovkrav at have fuld sporbarhed på stålrør og stålsvejsninger. Bekendtgørelsen er et myndighedskrav for trykbærende udstyr, som TVIS er underlagt, da systemet er bygget til en temperatur på maks. 120 grader og et tryk på 25 bar.

Mindre størrelse ledninger er ikke omfattet af samme krav, men TVIS gør det alligevel på samme måde på alle ledninger.

– TVIS blev etableret i 1986, og vi har samtlige tegninger liggende på alle bøjninger og rør og kompensatorer – og alle tegninger på vores betonbygværker, hvor alt fremgår; helt ned til placering af jernarmering og tykkelse på den. Man må virkelig tage hatten af for, at de havde styr på det, siger Gregers.

En tur under motorvejen

En af de største udfordringer for projektet var, at den nye rørledning skulle under E45.

Her var det nødvendigt at lave en styret underboring under motorvejen, hvor de brugte to Ø710-foringsrør i stål, som siden er blevet foret med fjernvarmerør.

– Det er et samlet stræk på godt 144 meter, og det er ikke ligetil at få de dimensioner under en motorvej. Det var også lidt svært at lave en geoteknisk undersøgelse midt ude på motorvejen, så vi har ramt nogle ret store sten undervejs, hvor borene, som alligevel er 900 millimeter i diameter, simpelthen er knækket, fortæller Gregers Hovgaard og oplyser, at det meget våde forår også har været med til at drille i processen.

Trængsel i undergrunden

Lidt længere henne ad Petersmindevej er der i den ene side gravet en rende. Her er endnu ikke gjort klar til, at de kan lægge fjernvarmerør ned. Flere steder skæres renden over af diverse rør og kabler, som fjernvarmen skal dele plads med.

– Det er ikke noget, du tænker over til daglig, men vi har jo gravet alt ned her i landet. I andre lande har de meget over jorden, som elledninger. Men under de danske veje kan der godt være pladsmangel, forklarer Gregers.

I krydset mellem Kokbjerg og Petersmindevej måtte de derfor lægge en vandledning om for at få plads til de nye fjernvarmerør. Andre steder er de nødt til at skubbe rørene ind under krydsninger af fibernet og elledninger.

– Man kan da nogle gange godt stå oppe på kanten af en udgravning og tænke: Hvordan dælen får vi nogensinde det her rør til at ligge hernede?

At skynde sig langsomt …

Gregers Hovgaard fortæller, at TVIS altid sørger for at lave ordentlige montagehuller til smedene, så de har sikre forhold at arbejde i – og så smeden ikke skal stå på hovedet i en udgravning for at svejse.

– Der er mange, der undervurderer vægten af en kubikmeter jord. Men det svarer altså til mellem et ton og 1.600 kilo. Det er som at få parkeret en bil oven på dig. Derfor er vi også meget opmærksomme på at få stivet hullerne af, siger Gregers.

TVIS prioriterer sikkerhed højt og har derfor enkelte gange været nødt til at stoppe arbejdet for at få monteret sikring i et hul. Et uvildigt sikkerhedsfirma har desuden taget stikprøver.

– Altså, vi har travlt, men vi skal også tage det stille og roligt, så folk kommer levende hjem, siger han.

Ifølge planen skal projektet være afsluttet ved udgangen af august 2024. Holder vejret nogenlunde, forventer Gregers Hovgaard, at det lykkes.

Denne artikel er første gang bragt i Magasinet Fjernvarme august 2024.