ARGO: Danmark er et foregangsland for affaldsenergi
Mængden af restaffald forsvinder ikke, derfor bør Danmark gøre meget mere for at fortælle omverdenen om de mange fordele ved affaldsenergi, vurderer ARGO’s direktør, Trine Lindegaard Holmberg.

Det er klimamæssigt smartere at udnytte restaffald som energi, end at det får lov til at ligge på en losseplads, mener ARGO's direktør Trine Lindegaard Holmberg. Foto: ARGO
Direktør for affaldsenergiselskabet ARGO, Trine Lindegaard Holmberg, mener, at det, der på niende år gør affaldsenergi spændende for hende, er, at der hele tiden sker nye ting på området.
- Der sker noget nyt både i forhold til regulering og det politiske arbejde. Der ligger også en vigtig samfundsmæssig opgave i, hvordan vi i Danmark får fortalt omverdenen om de mange fordele ved affaldsenergi, fortæller Trine Lindegaard Holmberg.
Det er vigtigt for hende at understrege, at Danmark er et foregangsland for affaldsenergi, og at det er restaffaldet og ikke andet affald, som affaldsenergiselskabet er interesseret i.
- Vi vil ikke brænde alt affald helt generelt. Det skal være det, som ikke kan genanvendes, altså restaffaldet, uddyber direktør i ARGO.
Det er Trine Lindegaard Holmbergs pointe, at hele Europa har et affaldsproblem. Derfor er det en god samfundsløsning, at affaldsenergiselskaberne tager det, som er til overs.
- Vi udsorterer allerede en række genanvendelige fraktioner for eksempel plastik, pap, glas, men det er fortsat en vigtig opgave fremadrettet at håndtere restaffaldet, som ikke forsvinder.
For at sikre at ARGO fremover kan udnytte energien fra affaldsforbrænding i højere grad, tager ARGO også imod restaffald fra det europæiske marked.
Restaffald er, for ARGO og andre affaldsenergiselskaber, et brændsel, som affaldsenergiselskaberne får penge for at anvende i deres produktion.
- Vi hjælper andre lande med deres affald, det får vi betaling for. Restaffald er et brændsel, som vi får penge for at udnytte, fortæller direktør i ARGO og tilføjer:
- Det er klimamæssigt smartere at udnytte restaffald som energi, end at det får lov til at ligge på en losseplads.
ARGO i tal
- I 2023 omdannede ARGO 334.372 ton restaffald til fjernvarme og elektricitet. Det svarer til 53.000 husstandes varmeforbrug og 77.000 husstandes elforbrug.
- ARGO’S affaldsenergianlæg i Roskilde producerede i 2024 fjernvarme til 55.870 husstande og el til 80.900 husstande. Det svarer til cirka 2.927 TJ fjernvarme og 222.410 MWh el. Det er stigning i forhold til ARGO’S produktion i 2023. ARGO har kunne behandle cirka 20.000 tons mere restaffald end forventet. Desuden stiger energiindholdet i det restaffald, ARGO behandler. Det giver også en højere produktion.
- ARGO er ejet af ni ejerkommuner, som er Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Roskilde, Solrød og Stevns. Ejerkommunerne har tilsammen cirka 438.000 borgere og cirka 34.000 virksomheder. ARGO har cirka 200 medarbejdere.
- Samlet set omsatte ARGO for godt 740 mio. kroner i 2023 med et overskud på 68,6 millioner kroner.
CO2-fangst muligheden
Trine Lindegaard peger på, at Miljøstyrelsens prognoser viser, at der efter 2030 kommer til at være for lidt forbrændingskapacitet i forhold til mængderne af dansk restaffald.
- Der er mange produkter, som er sammensat på en måde, der gør, at man ikke kan genanvende produktet. Der bliver ved med at være restaffald, og mængden af affald bliver ikke mindre foreløbig, uddyber direktør i ARGO.
I de kommende år er der tre vigtige udfordringer, som ARGO står overfor: Den første er, at affaldsenergiselskabet er blevet kommercialiseret, som ARGO er ved at finde sin plads i. ARGO har således vundet restaffaldet fra både sine egne ni ejerkommuner samt en række andre kommuner på Sjælland. Den anden er CO2-fangst.
– Vi løser en bunden opgave: Håndtering af det restaffald, der ikke kan genanvendes. Med CO2-fangst kan vi minimere klimaaftrykket fra den nødvendige affaldsforbrænding og levere vores bidrag til, at Danmark når sine klimamål, siger direktør i ARGO.
Dermed melder ARGO sig i rækken af affaldsenergiselskaber, der ønsker at få del i de 28,7 milliarder kroner, som staten vil uddele fra den såkaldte CCS-pulje.
ARGO håndterer hvert år store mængder restaffald for borgere og virksomheder på Sjælland. Den type affald, der ikke kan nyttiggøres yderligere, ender i dag på anlægget i Roskilde og bliver omdannet til el og fjernvarme. Med det planlagte CO₂-fangstanlæg vil ARGO kunne indfange op til 350.000 tons CO₂ årligt og dermed tage næste skridt i reduktionen af sektorens klimaaftryk.
Nogle af de øvrige selskaber, der har søgt om prækvalifikation tæller ARC, Ørsted, Fjernvarme Fyn og Energnist.
Den tredje vigtige udfordring for ARGO i de kommende år er regulering og afsætning af varme.
Det er Trine Lindegaard Holmbergs pointe, at det er vigtigt at have nogle rammer, således at det kan hænge sammen økonomisk at drive et affaldsenergiselskab, såvel som at det skal diskuteres, hvordan det skal reguleres.
- Affaldsenergien har betydning for fjernvarmesektoren, fordi cirka en fjerdedel af den danske fjernvarme kommer fra affaldsenergi. Der skal være en interesse for, at man betaler en pris for varmen, som gør, at det kan løbe rundt, vurderer Trine Lindegaard Holmberg.

Stabil varmekilde
Trine Lindegaard Holmberg vurderer, at affaldets rolle i fremtiden er at være grundlast, da det er en stabil varmekilde. Det er hendes pointe, at Danmark løser en vigtig miljøopgave, ved at håndtere restaffaldet i et Europa, som er ved at svømme over i restaffald.
- Selvom vi har sol- og vindenergi, så er affaldsenergi en stabil varmekilde til at levere el og varme, fortæller ARGO’S direktør.
Den stabile varmekilde som affaldsenergi er, forsøger ARGO at fortælle om, når affaldsenergiselskabet holder åbent hus for folkeskoleelever og voksne, hvor ARGOs affaldsanlæg bliver vist frem.
ARGO’S direktør opfordrer sektoren til at få sat affaldsenergi mere på dagsorden.
- Hvis vi bliver bedre til at sprede budskabet om, at vi slår flere fluer med et smæk, ville sektoren lykkes med at få talt affaldsenergi op.

Hvad er et affalds-energianlæg?
Et forbrændingsanlæg bliver i fagsprog også kaldt et affaldsenergianlæg. På et affaldsenergianlæg brænder man restaffald fra borgere, virksomheder og genbrugspladser. Varmen fra forbrændingen bruges til produktion af el og fjernvarme.
Der er cirka 30 affaldsenergianlæg i Danmark, hvor de brænder restaffald fra private husstande, kontorer, butikker og firmaer. Anlæggene energiudnytter affald, som ikke kan genbruges eller genanvendes, men som samtidig ikke er deponeringsegnet. Derfor er energiudnyttelse placeret mellem genanvendelse og deponi i affaldshierarkiet.
Kilde: Affald.dk

Hvordan restaffald bliver til el og varme
Skraldebilen med restaffaldet kommer og læsser affaldet af i den store silo. Affaldssiloen er en stor skraldespand, som kan indeholde alt det restaffald, som borgere, virksomheder og firmaer producerer.
Fra siloen løfter store kraner affaldet ind i ovnen. Affaldet sorteres ikke på affaldsenergianlæggene. Derfor er det vigtigt, at man sorterer sit affald korrekt, inden man smider det ud. Restaffaldet, som kommer ind på anlægget, bliver jævnligt kontrolleret. Hvis der er for mange fejlsorteringer, får firmaet en bøde.
Til gengæld blander man affaldet. Det gør anlæggene, fordi affaldet brænder bedre, når vådt og tørt affald blandes. Da affaldet bliver mere ”ens”, inden det kommer ind i ovnene.
Affaldet bliver brændt i en eller flere ovnen på energianlægget. På de fleste affaldsenergianlæg er der mellem to og fire ovne, det er der, fordi det er smart at have mere end én ovn, således at man altid kan køre anlægget, selvom en af ovnene er ude af drift.
Ovnene ligger i forbindelse med siloen og fra siloen løfter kranen affaldet op i en tragt. Herfra glider det ind i ovnen, efterhånden som der bliver plads. Det tager to-tre timer, fra affaldet kommer op i tragten, til det er brændt i ovnen.
Når affaldet brænder opstår der en masse varme. Den varme bruger man til opvarme vandet i en stor kedel med, så det bliver det til damp, der indeholder meget energi. Dampen bruges til at lave strøm med i turbine og generator. Der er stadig meget energi i vandet, og den energi overføres til fjernvarmerørene.
Fjernvarmen opvarmer radiatorerne og giver varmt vand i vandhanen. Cirka 23 procent af fjernvarmen i Danmark kommer fra affaldsenergianlæg.
I Danmark har vi cirka 60.000 km fjernvarmerør, og over 64 procent af husene har fjernvarme.
Kilde: Affald.dk

Karen Grønning Mikkelsen
Artikler til Fjernvarmen
Webnyheder
Telefon: +45 23 10 38 47
E-mail: kgm@danskfjernvarme.dk
Skriv kommentar