Dina Raabjerg: ”Bekymringen opstår, hvis vi ikke har noget at erstatte kraftvarmeværkerne med”

Danmark var som eneste skandinaviske land ikke medunderskriver på et åbent brev om forsyningssikkerhed, som Finland, Sverige og Norge sendte til EU’s klimakommissær Dan Jørgensen i september.

I et debatindlæg i Altinget fra den 29. september skriver klima-, energi- og forsyningsordføreren for det konservative folkeparti Dina Raabjerg, at ”selvom brevet ikke nævner Danmark specifikt, så rammer pointerne ned i alle de svagheder, vi selv har bygget ind i vores energisystem.”

Et af hovedkritikpunkterne fra de øvrige skandinaviske lande er nemlig, at Europa ikke må blive overafhængig af kabler, fordi det gør os særligt udsatte, hvis infrastrukturen angribes.

En lille lukket gruppe energinørder

Dina Raabjerg mener slet ikke, at Danmark har taget vores egen forsyningssikkerhed alvorligt nok. Hun påpeger, at ”det kun er en lille lukket gruppe energinørder,” der interesserer sig for, at Norge ikke længere vil være med til at erstatte de to aldrende kabler, der siden 1976 har leveret strøm til Danmark, og som vi i dag er dybt afhængige af.

Til Dansk Fjernvarme siger Dina Raabjerg, ”Det vores naboer i Skandinavien siger, det er, at hvis vi tørrer vores egne problemer af på andre, så holder det ikke længere.”

Vi kan få lammet vores infrastruktur

Ifølge Energinets Redegørelse om Elforsyningssikkerhed, så har Danmark den laveste selvforsyningsgrad da vi er dybt afhængig af importeret strøm og af at kabelforbindelserne fungerer.

Dina Raabjerg mener, at vi skal være yderligere skeptiske overfor den afhængighed, efter Regeringen har hævet beredskabsniveauet for energisektoren den 30. september.

- Det er et udtryk for en stigende bevidsthed om, at vi kan få lammet vores infrastruktur. Og helt ærligt, jeg ved ikke, hvad vi gør, hvis den bliver lammet.

Vi har ikke noget at erstatte kraftvarme med

Trods denne kritik, så ser den danske selvforsyningsgrad ud til at blive mere kritisk i fremtiden. Det skyldes at en lang række kraftvarmeværker, som blandt andet leverer strøm til danskerne når produktionen fra vindmøller og solceller ikke er tilstrækkelig, er lukningstruede.  Det er en konsekvens af, at kraftvarmeproduktionen over en periode har fyldt gradvist mindre i det danske energimix i takt med den stigende mængde strøm fra sol og vind. Den udvikling har betydet, at der for en lang rækker kraftvarmeværker ofte ikke længere er økonomi i at holde anlæggene kørerne fordi der ikke er brug for deres produktion ofte nok. Men forsvinder de, så forsvinder også en stor portion af Danmarks mulighed for at producere strøm på egen jord i de afgørende perioder, hvor der er brug for den.

- Vi kan ikke bare skrue op og ned, hvis vi ikke har et ordentligt lager. Bekymringen opstår, hvis vi ikke kan lagre sol og vind, og vi har noget at erstatte biomassen og kraftvarmeværkerne med, og så er vi jo usikre, siger Dina Raabjerg. Kraftvarmeværkerne investerer i øjeblikket massivt i elektrificering, sådan som der også fra politisk side bliver opfordret til. Det gør de ud fra en forventning om, at der er grøn el til rådighed altid. At de dermed skulle blive udfordrede såfremt vores elforsyningssikkerhed bliver kritisk, er Dina Raabjerg opmærksom på, men:

- Jeg oplever at fjernvarmeværkerne er meget bevidste om deres forsyningssikkerhed, og de derfor forsøger at spille på flere heste og sørge for at varmekilderne er diverse. De skal helst ikke blive lammede, hvis strømmen går og man ikke kan bruge varmepumperne.