Fordelene ved overskudsvarme skal markedsføres mere

Også hos Sønderborg Varme vakte det glæde og begejstring, da prisloftet på overskudsvarme blev besluttet afskaffet den 17. januar 2025.

- Afskaffelsen, betyder for mig, at mine muligheder for at handle forbedres, fortæller Sønderborg Varmes direktør Erik Wolff.

Tilbage i 2021 inden prisloftet på overskudsvarme begyndte i 2022, undersøgte Sønderborg Varme sine muligheder for overskudsvarmeprojekter. Men fordi prisloftet blev indført, valgte fjernvarmeselskabet dengang at droppe deres overskudsvarmeprojekt med et teglværk i området, hvor man ellers var nået langt i processen.

- Prisloftet satte helt klart en stopper for samarbejdet med teglværket, men nu hvor prisloftet bliver sløjfet, kan vi genoptage samarbejdet, uddyber direktøren.

Sønderborg Varme har nu genoptaget deres overskudsvarmesamarbejde med teglværket. Desuden undersøger selskabet fortsat løbende, om der er andre potentielle overskudsvarmeprojekter i området.

I de overvejelser er der en forudsætning, som har direktørens førsteprioritering, når han overvejer potentielle projekter.

- Det er selvfølgelig, at overskudsvarmen skal være så billig, at den kan konkurrere med de varmekilder, vi har i forvejen, uddyber Erik Wolff.

Energieffektivitet

Erik Wolff lægger ikke skjul på, at han mener, at overskudsvarmen har potentialet til at spille en stor rolle i fremtidens fjernvarmebranche. Men han påpeger også, at der er to barrierer, som lige nu begrænser, Sønderborg Varmes muligheder for at udnytte overskudsvarme, der ikke har med det førnævnte prisloftet at gøre.

Den ene er, at det er svært at få en pris på overskudsvarme, der kan konkurrere med de nuværende varmekilder. Den anden udfordring er, at virksomheder ikke kan indregne udnyttelsen af overskudsvarme i deres ESG regnskab.

Det er Erik Wolffs pointe, at det kan være svært at opnå en varmepris, som kan konkurrere med alternativerne, specielt hvis en virksomhed validerer et overskudsvarmeprojekt som andre projekter. Det vil sige med kort tilbagebetalingstid, men selvom vi også foretager en mere langsigtet investering. Hvis der er andre forhold, som kommer virksomhederne i møde, vil det gøre det lettere.

Det er også hans pointe, at når det er svært at skabe økonomi i en del af overskudsvarmeprojekterne, så er det vigtigt, at virksomhederne, som har overskudsvarme, der kan udnyttes, ser andre fordele end blot de økonomiske eller interessante business cases.

Erik Wolff har derfor flere forslag til, hvad der skal til for at fremme fordelene ved overskudsvarme.

- Det skal synliggøres og markedsføres meget mere overfor for virksomhederne, at det også er smart for dem, at deres overskudsvarme bliver udnyttet af fjernvarmeselskaber. Desuden skal fjernvarmeselskaberne have mulighed for at investere mere langsigtet, da det ville kunne hjælpe flere overskudsvarmeprojekter på vej, foreslår Sønderborg Varmes direktør og tilføjer:

- Det giver kun god mening at genbruge varmen, som vi allerede har i forvejen.

Stort potentiale 

Lige nu har Sønderborg Varme en grundvandsvarmepumpe på 4 MW, to el-kedler på 5 og 8 MW, og fjernvarmeselskabet benytter sig også af at bruge flis, halm og affald som varmekilder. Erik Wolff ser, at der er et stort potentiale for udnyttelse af overskudsvarme i Sønderborg.  

- Vi har regnet ud, at 40 procent af vores forbrug i fremtiden kan blive dækket via overskudsvarme. Det er ikke kun energi fra industrivirksomheder. Det er også energi, der skal komme fra power-to-X og carbon capture.

Det er Sønderborg Varmes direktørs pointe, at overskudsvarme har stort potentiale, men at overskudsvarme kommer jævnt hele året, og derfor skal det kombineres med at lagre energi i sæsonlagre.

Der kommer derfor til at gå nogle år, før Sønderborg Varme kan indfri det fulde potentiale.

- Det gør der, fordi det tager tid at etablere power-to-X og carbon capture, uddyber Sønderborg Varmes direktør.

Forbrugeren for øje

Sønderborg Varme modtager allerede nu overskudsvarme fra det lokale sygehus og fem supermarkeder, tre SuperBrugsen og to Salling butikker. De første projekter blev taget/kom i drift for næsten 10 år siden.

Den mængde overskudsvarme Sønderborg Varme modtager fra supermarkederne, er så lille en mængde overskudsvarme, at det sagtens kan indgå i Sønderborg Varmes nuværende varmesystem.

Fjernvarmeselskabet modtager derudover overskudsvarme fra Sygehus Sønderjylland, som i 2024 investerede og etablerede to varmepumper med en kombineret kapacitet på 2,6 MW.  Sønderborg Varme modtager kun deres overskudsvarme, når sygehuset ikke selv kan udnytte den.

- Det er på nuværende tidspunkt begrænsede mængder overskudsvarme, som vi inddrager i vores egen varmeproduktion, uddyber Erik Wolff.

En anden ting Sønderborg Varme også kigger på, i et samarbejde med Broager Fjernvarme, som nu er blevet en del af Sønderborg Varme, SONFOR Varme, Project Zero, og Sønderborg Kommune, er, hvordan mulighederne for at udnytte overskudsvarme i kommunen kan forbedres.

Erik Wolff opfordrer alle fjernvarmeselskaber til at kigge på, hvad fjernvarmeselskaberne i fællesskab kan gøre for bedre at udnytte overskudsvarme.

Sønderborg Varme har i 2018 og 2021 gennemført sammenlægninger med henholdsvis Gråsten
Fjernvarme og Augustenborg Fjernvarme, og senest har Sønderborg Fjernvarme gennemført fjernvarmesammenlægning med Broager Fjernvarme i 2024.

- Vi arbejder målrettet på at skabe ét, sammenhængende fjernvarmesystem i kommunen, hvor man kan udnytte hinandens anlæg som reservekapacitet og har et større varmegrundlag at afsætte overskudsvarmen, uddyber fjernvarmedirektøren.

Det er hans pointe at for at forbedre mulighederne for udnyttelse af overskudsvarme, er det nødvendigt, at fjernvarmeselskaberne i hele landet undersøger, hvad de selv kan gøre. 

- Man er selv nødt til at gøre noget for at forbedre mulighederne, og også gøre arbejdet for at gøre sit fjernvarmesystem klar til at modtage overskudsvarme.

Derfor undersøger Sønderborg Varme løbende, om der er andre potentielle overskudsvarmeprojekter, som er realiserbare.

- Projekterne skal konkret give mening på papiret. Vi har hele tiden forbrugeren for øje, og udnyttelse af overskudsvarme skal være en fordel for forbrugeren først og fremmest.