Regeringens sænkelse af elafgiften lægger pres på elsystemet

De danske kraftvarmeværker spiller i dag en vigtig rolle i at sikre den indenlandske elforsyningssikkerhed i Danmark, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser. Den rolle bliver endnu mere vigtig, når regeringen i de kommende to år vil sænke elafgiften til den minimumssats, som gælder i EU. Reelt fjernes stort set hele afgiften dermed. Det handler for regeringen om forbrugerøkonomi. Men det vil sandsynligvis også ifølge flere eksperter betyde stigende elforbrug.

I forbindelse med elektrificeringen i Danmark spiller de danske kraftvarmeanlæg i stigende grad en central og afgørende rolle i at balancere vores elsystem, når der er vindstille og solen ikke skinner – også kaldet dunkelflaute.

På de tidspunkter sikrer kraftvarmeværkerne elforsyningssikkerheden i Danmark, idet de bidrager med regulerbar og vejruafhængig reservekraft på de tidspunkter, hvor vindmøller og solceller ikke kan producere den energi, som de danske el-forbrugere efterspørger i systemet.

Større elforbrug vil øge presset på elsystemet

Flere eksperter har den seneste uge gjort opmærksom på, at den påtænkte sænkelse af elafgiften vil reducere incitamentet til at spare på energien og det betyder samtidig, at der må forventes et højere dansk elforbrug. Dermed øges også presset på elsystemet og behovet for balancering på produktionssiden.

Hvis ikke vi har tilstrækkelig med reservekapacitet ved de såkaldte tilfælde af dunkelflaute vil vi i stigende grad opleve meget høje elpriser i perioder, og i værste fald også decideret nedlukning af elforbruget i kortere perioder. Reservekapacitet i form af kraftvarmeværker vil i mange år frem udgøre en central del af løsningen på lige fod med bl.a. fleksibelt elforbrug og lagringsløsninger.

Ordentlige økonomiske rammer for kraftvarmen

Særligt de gasfyrede kraftvarmeværkers rammevilkår og økonomi er under forandring, da de tidligere har stået for en central del af varmeproduktionen i mange fjernvarmeselskaber, men nu ifm. den grønne omstilling efterhånden altovervejende står til rådighed som spids- og reservelast på varmeproduktionen.

Samtidig er anlæggene blevet pålagt ændrede afgifter ifm. den grønne skattereform.

Skærer man det skarpt op, så bidrager de nævnte anlæg ikke længere automatisk til lavere varmepriser, men leverer samfundsøkonomisk værdi i form af regulerbar elproduktion – dog uden at få betaling for det i elmarkedet.

Anlæggene skal i fremtiden aflønnes i elmarkedet for at stå til rådighed her. Denne omstilling af rammevilkårene arbejder Klima- Energi- og Forsyningsministeriet på, og det er forventningen, at det vil tage flere år at implementere denne aflønningsmodel i praksis.

De ændrede rammevilkår presser i disse år anlæggenes økonomi og der er blandt Dansk Fjernvarmes medlemmer bredt set overvejelser om skrotning af anlæggene på et tidspunkt, hvor Danmark har brug for dem mere end nogensinde.

Behov for ændringer nu og her

Dansk Fjernvarme har i en længere periode gjort opmærksom på, at man nu og her skal tænke i bedre vilkår for vores danske kraftvarmeværker, sådan at vi ikke risikerer, at de lukkes ned på grund af dårlig anlægsøkonomi, selvom elsystemet kalder på netop regulerbar elproduktion for at fastholde elforsyningssikkerheden.

Det drejer sig fx om en ny og højere CO2-afgift på fossil elproduktion pr. 1. jan. 2025, som timingmæssigt er særdeles uheldig, idet den decideret modarbejder bibeholdelsen af den regulerbare elproduktion til brug for forsyningssikkerheden og stabile energipriser (priser på både el og varme).

Den nævnte afgift burde først have været indført, når man i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har sikret aflønning af anlæggene direkte i elmarkedet.

Der er tale om afgiftsstigninger pr. 1 januar 2025 på helt op til 335 pct. for nogle anlæg på deres fossile elproduktion.

Dansk Fjernvarme anbefaler, at afgifterne på fossil elproduktion midlertidigt rulles tilbage og først genindføres, når man har etableret en kapacitetsmekanisme som aflønning af kraftvarmeværkeres rådighed for elmarkedet. Alternative løsninger kan indebære at tilføje midler til kraftvarmeværkerne via politisk aftalte puljer indtil aflønningen i elsystemet er på plads.

De gasfyrede kraftvarmeanlæg pålægges naturgasafgifter på deres brug af VE-gas

Omkring 40 pct. af den samlede vejruafhængige elproduktionskapacitet i Danmark kommer fra netop de gasfyrede kraftvarmeanlæg.

Disse anlæg er afgiftsmæssigt særligt presset, da de pålægges en række naturgasafgifter på hele deres gasforbrug, selv om store dele heraf reelt er forbrug af vedvarende energi i form af opgraderet biogas. Det sker, selv om der er data på, hvor stor en andel af gassen, der er naturgas hhv. opgraderet biogas.

Den biogas, som anvendes uden om det landsdækkende gasnet, afgiftspålægges helt anderledes og her tages der hensyn til, at der netop er tale om en VE-gas. Figuren nedenfor angiver afgiftsniveauer på biogas, alt efter om det transporteres til forbrugeren i et lokalt net eller via det landsdækkende gasnet.