Gå til hovedindhold
Landsmøde
Dansk Fjernvarme

Så nåede tilmeldingerne over 2.000

Landsmøde 2025 har rundet en milepæl: Torsdag rundede antallet af tilmeldinger 2.000 forud for landsmødet, der bliver afholdt i Odense Congress Center de to sidste dage i oktober.

2. okt. 2025
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Der er glæde i sekretariatet hos Dansk Fjernvarme, hvor man spændt dag for dag følger udviklingen i antallet af tilmeldinger til Landsmøde 2025. Og torsdag rundede antallet af tilmeldinger 2.000 – helt nøjagtigt har 2.016 nu meldt sig til.

    - Det er meget glædeligt, og næsten endnu mere glædeligt er det, at vi endnu har nogle uger, hvor forhåbentlig endnu flere af vores medlemmer og andre aktører i sektoren beslutter sig for, at de også vil med til Landsmøde 2025, siger landsmødeansvarlig hos Dansk Fjernvarme, Taja Lindby Skak.

    Hun peger på, at Landsmødets placering i Odense er meget central i landet, samt at de meget gode parkeringsforhold ved kongrescenteret er en oplagt mulighed for fjernvarmeselskaberne til at give flere kollegaer oplevelsen af at mærke bredden i branchen, møde samarbejdspartnere og hente ny viden med hjem til varmeværket.

    Samtidig nævner Taja Lindby Skak, at der er sket en række ændringer, som kan trække flere til landsmødet. For det første er der langt flere udstillere end tidligere, og for det andet er den populære TECH-scene også udvidet.

    Og så er den internationale konference – som der var premiere på ved landsmødet i 2024 – blevet opgraderet ganske markant.

    - Der er med andre ord endnu flere gode grunde til, at vores medlemmer og andre aktører skal finde vej til Landsmøde 2024 i Odense, siger Taja Lindby Skak.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...