Gå til hovedindhold
Varmepumper & Elkedler
Varmekilder
Elmarked

Varmepumper får nyt liv hos Hobro Varmeværk i 2026

I 2026 bliver fire spritnye varmepumper fra Odsherred Forsyning idriftsat hos Hobro Varmeværk, som vil være med på beatet og forfølge elektrificeringens udvikling.

9. dec. 2025
Tekst af Karen Grønning Mikkelsen, kgm@danskfjernvarme.dk

Driftschef hos Hobro Varmeværk, Mikkel Grathe, foran de fire spritnye varmepumper fra Odsherred Forsyning, som forventes idriftsat i uge 35 i 2026. Foto: Mikkel Grathe.

Indhold

    Det var fire helt nye varmepumper fra Fenargy med en samlet kapacitet på 7,2 MW, som blev leveret hos Hobro Varmeværk.

    - Pumperne var stadig pakket ind i original Fenargy emballage, de har aldrig været i drift, fortæller Mikkel Grathe, der er driftschef hos Hobro Varmeværk.

    De fire varmepumper er købt af Odsherred Forsyning, mens de var under rekonstruktion. De har stået hos forsyningsselskabet og været delvis montereret men ikke i brug.

    Allerede for et par år siden fik Hobro Varmeværk nys om, at Odsherred Forsyning havde nogle varmepumper stående, som ikke var i drift. Da forsyningsselskabet under rekonstruktionen stod og ville af med den, slog varmeværket til.

    - Vi har købt pumperne, fordi de passer godt ind i den eksisterende varmeproduktion, uddyber driftschefen og tilføjer:

    - Størrelsen på pumperne passer godt ind i både ydelse og i det øvrige setup. Varmepumperne skal levere op til 75 grader varmt vand.

    Det er driftschefens forventning, at pumperne bliver idriftsat i uge 35 i uge 2026, dermed er Hobro Varmeværk et af de mange selskaber i fjernvarmesektoren, som sætter tempo på elektrificeringen i disse år. Siden 2019 er det danske elforbrug steget med 3,05 TWh. Her har fjernvarmesektoren stået for 61 procent af stigningen med elektrificering af danskernes fjernvarme gennem store varmepumper og elkedler i fjernvarmeproduktionen.

    Afhænger af elprisen

    Hobro Varmeværk har i 2025 fået i alt 208 nye forbrugere efter, at varmeværket blev færdige med et større konverteringsprojekt i Hobro Syd. I alt har varmeværket omkring 3500 forbrugere.

    Det er Mikkel Grathes pointe, at varmeværket godt kunne bruge noget billig grundlast. I 2026 kommer cirka femten procent af varmeværkets varme fra overskudsvarme, den resterende varmeproduktion kommer fra enten flis, en elkedel på 40 MW og de fire førnævnte varmepumper.

    - Men hvordan prisen fordeler sig, det afhænger af elprisen, fordi 50 procent af varmen kommer formentlig fra flis, men det er elprisen, der afgør det.

    Investeringen i fire nye varmepumper betyder for Hobro Varmeværk, at de får en billigere produktion, og at der en økonomisk besvarelse i vente til forbrugeren.

    - I 2026 forventer vi, at vi fastholder vores priser på et standardhus på 17454 kroner inklusiv moms. Det er vores forventning, at der ingen prisstigning kommer i 2026, forklarer driftschefen og fortsætter:

    - Forbrugeren skulle gerne mærke, at de får en billigere varmepris fra 2026.

    Det, at benytte varme, som er elbaseret har en vis betydning for Hobro Varmeværk, fordi varmeværket ønsker at anvende grøn varme, så længe det ikke koster forbrugeren ekstra.

    - For mig som driftschef er det fantastisk, jeg kan næsten ikke være i mig selv, at vi kan vælge imellem forskellige grønne energier og forskellige produktionsformer.

    Hobro Varmeværk forventer, at der kommer mere overskudsvarme i deres net på sigt, da varmeværket forventer at kunne inddrage overskudsvarme fra industriområder i Sydbyen i Hobro. Varmeværket regner med at have en aftale i hus i 2026 eller 2027.

    Som nævnt er det fra uge 35 i 2026, at Hobro Varmeværk kan inddrage varmepumperne i deres produktion, som bliver en kombination mellem elkedel, flis, overskudsvarme eller varmepumperne.

    Det er en spændende proces, selskabet går i møde, påpeger Mikkel Grathe. Da det er hans pointe, at der i dag skal mere til i forhold til, at fjernvarmen som produkt skal være grøn, bæredygtig og billigt.

    - Det er selvfølgelig noget, vi har kastet os over, som vi gerne vil løse. Det var ikke noget, vi tænkte meget over for 10 år siden.

    Mikkel Grathe foran varmpumpens energioptager. Foto: Mikkel Grathe.

    Selvom bæredygtighed og grøn energi vægtes højt, er det ifølge driftschefen prisen, der først og fremmest prioriteres hos forbrugerne.

    - Det er en udfordring, vi kan løse, og jeg er fortrøstningsfuld.

    Hvad det i reel klimagevinst medfører, at varmeværket forfølger elektrificeringssporet, ved driftschefen endnu ikke.

    - Gevinsten kommer, men hvor stor den er, ved jeg ikke. Vi leverer varmen, og vi er med på beatet, der er udvikling, og det er vi glade og stolte over at kunne være en del af, fortæller driftschefen.

    Til gengæld kan Mikkel Grathe garantere forbrugerne hos Hobro Varmeværk om, at de får en forsyning, som er fuld ud opdateret, og som er en god investering. Det er først og fremmest priserne på både flis og elpriser, som er afgørende, men ifølge driftschefen ville alle andre alternativer være dyrere.

    - Det motiverer mig at optimere produktionen, som gør, at jeg fremtidssikrer varmeproduktionen. Det betyder, at forbrugeren får en endnu bedre forsyning.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...