Danmark importerede rekordmeget el i 2025

Det danske elforbrug stiger for hvert år mere den danske elproduktion. Differencen dækkes af import af el fra vores nabolande, vi har direkte elforbindelser med.

2025 var ingen undtagelse, hvor elimporten igen slog rekord. Vi importerede samlet 7,4 TWh el mere end vi eksporterede. Vi fik strømmen primært fra Norge og Sverige. Det slår den tidligere rekord fra 2020, hvor vi importerede 6,88 TWh mere end vi eksporterede.

Kilde: Energinet’s Energidataservice (ConsumptionProductionSettlement).

- I sidste ende er det et billede på, at Danmark bliver mere og mere afhængig af strøm fra udlandet. Så den gamle sætning om, at vi sender strøm til udlandet når vinden blæser, og får strøm fra udlandet når det ikke blæser, og så går det “ca. Lige op”, er ikke længere retvisende for vores elforsyning og elforbrug, siger Søren Lorenz Rask Søndergaard, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme.

- I Danmark får vi størstedelen af vores strøm fra vindmøller, men udbygningen i de sidste par år har ikke fulgt med det øgede elforbrug, så nu har vi ikke en dansk elproduktion til at løfte elforbruget. Derfor ser vi også, at vi begynder at importere mere og mere strøm fra vores nabolande, og det kommer med en udfordring i form af øget afhængighed af udenlandsk strøm og går ikke hånd i hånd med et ønske om at være selvforsynende, siger Søren Lorenz Rask Søndergaard.

Manglende understøttelse sænker kraftvarmekapaciteten

Før sol og vindenergi begyndte at overtage produktionen af el, var det de danske kraftvarmeanlæg og affaldsenergianlæg, som stod for elproduktionen til at forsyne danskerne elforbrug. Men som en naturlig del af den grønne omstilling skal elforsyningen produceres på vedvarende energi som sol og vind.

Men solceller og vindmøller producerer ikke på en mørk og vindstille dag, og det betyder, at der stadig er behov for kraftvarmeanlæggene til at understøtte elproduktionen, når der mangler strøm i nettet. Men desværre følger heller ikke kompensation til at stå til rådighed i elmarkedet med behovet, derfor lukker fjernvarmeselskaberne hvert år kraftvarmeanlæg, og det er med til at forringe elforsyningsssikkerheden i et ellers øget elektrificeret samfund.

- I starten af 2024 havde vi cirka 6,2 GW kraftvarme, hvor vi i starten af 2025 kun havde 5,0 GW kraftvarme, så kapaciteten bliver mindre. Samtidig opsætter fjernvarmesektoren flere elkedler, varmepumper og akkumuleringstanke end tidligere for at omstille til en mere elektrificeret fjernvarmeproduktion. Det gør, at der ikke er samme behov for at starte kraftvarmen til varmeproduktion, end der har været tidligere, siger Søren Lorenz Rask Søndergaard.

Sidste vinter i 2025 var relativt varmt, og det gav et lavere varmebehov og dermed også mindre gang i kraftvarmen. Men på ministerens bord ligger det et værktøj, som kan sikre kraftvarmekapaciteten og bidrage til, at Danmark ikke ser ind i usikker elforsyning og afhængighed af udenlandsk strøm, siger Søren Lorenz Rask Søndergaard.

- Klima-, Energi- og Forsyningsministeren har fået bemyndigelse til at indføre en kapacitetsmekanisme i Danmark. En kapacitetsmekanisme er den mest effektive måde at sikre kraftvarmeværkernes samfundsøkonomiske værdi. Den bemyndigelse må gerne effektueres hurtigst muligt for ikke at tabe vigtig elproduktionskapacitet på gulvet i forbindelse med den grønne omstilling, slutter Søren Lorenz Rask Søndergaard.