HOFOR sænker temperaturerne

Fjernvarmenettet hos HOFOR er i runde tal på 3.000 km – eller omtrent som afstanden fra København til Rom og retur. Nu er målet at sænke gennemsnitstemperaturen i nettet til 65 °C.

- Over årene er vi lykkedes med gradvist at sænke fremløbstemperaturerne fra et gennemsnit på cirka 90 °C om vinteren og ned til nu under 80 °C. Målet er at vi skal ned på 65 °C som et gennemsnit hen over året hos alle kunderne, siger sektionsleder Kim Kanstrup, HOFOR.

Ud over at være landets største fjernvarmenet er HOFOR’s net også et af landets ældste og har indtil 2021 været delvis baseret på damp.

- Vi har været gennem en stor konvertering fra damp til vandbåret fjernvarme, og derfor er dele af vores net relativt nyt i den gamle bykerne, hvilket kommer os til gode, når temperaturen nu skal sænkes, siger han videre.

Men trods denne fordel er det alligevel en stor opgave, som venter forude.

Bygningsmassen i København er langt fra homogen, og der er 35.000 varmemålere og cirka 670.000 forbrugere af fjernvarme. Sænkningen af temperaturen til 65/75 °C skal være i mål i 2033.

- Det er første gang, vi skal i gang med en så bred indsats i så stor skala. Man kan ikke bare bygge sig til lavere temperaturer. Det kræver en pallette af tiltag, herunder dialog og rådgivning af kunder, opdaterede leveringsbestemmelser, motiverende tariffer, de rigtige tekniske løsninger og et net der er klar. Mange faggrupper er involveret, så det er også en opgave som stiller krav til det interne samarbejde, siger Kim Kanstrup.

15 lokale varmenet

Fjernvarmenettet hos HOFOR er i den daglige drift delt op i 15 lokale net med forskellige temperaturer og trykforhold, hvor temperaturerne kan variere en hel del – i nogle tilfælde 5-10 grader.

- Vi har især nogle meget store net, hvor der nogle steder er langt fra produktion til sidste kunde. Så i visse dele af nettet kræver det højere temperaturer eller tryk for at sikre, at alle kunder kan få den nødvendige varme. Det betyder også, at sænkningen af temperaturer ikke kommer til at ske på én gang i hele vores system, men trinvis i de lokale net, siger Kim Kanstrup.

Sænkningen af temperaturerne hos HOFOR hænger tæt sammen med en planlagt elektrificering af varmeproduktionen, som frem mod 2035 vil etablere op mod 850 MW ny kapacitet – primært baseret på varmepumper og elkedler. Suppleret af en øget varmeakkumuleringskapacitet.

- Formelt er temperatursænkningen og elektrificeringsprogrammet to selvstændige indsatser, men i praksis er der selvfølgelig en sammenhæng mellem en effektiv varmeproduktion med varmepumper og lavere temperaturer. Så vi styrer i sidste ende mod samme mål – en mere bæredygtig, mere effektiv varmeforsyning, hvor vi også gerne vil reducere ledningstabet, siger Kim Kanstrup.

Test på Amager

I en del af nettet på Amager har HOFOR afprøvet, hvad der rent faktisk sker ude hos forbrugerne, når man sænker temperaturerne.

- Vi testede, hvor meget vi kunne presse systemet for at få viden om, hvad der opstår af uforudsete situationer i nettet og hos kunderne. Det pågældende område har meget nybyggeri, som på papiret lever op til de nyeste energirammeberegninger. Men det viste sig, at det ikke var tilfældet hos alle forbrugerne. Faktisk så vi eksempler på op til 50 procent for ringe afkøling, siger Kim Kanstrup.

Læringen fra testen på Amager understreger, at virkeligheden ikke altid svarer til forventningerne, og at opgaven med at sænke temperaturerne ikke kun handler om kommunikation, men også om at nogle forbrugere skal have reguleret på deres anlæg og måske udskiftet komponenter.

- På den ene side er det superærgerligt, men samtidig supergodt at gøre sig de erfaringer. Nu er vi blevet klogere på, hvilke problemer der kan opstå, og derfor bedre forberedt og klar med løsninger. Generelt er læringen til branchen, at vi ikke må lulle os ind i at tro, at nybyggeri automatisk performer som det skal. Man møder både fejldimensionerede anlæg og store, komplicerede anlæg, som det er svært at indregulere og styre. Vi rådgiver kunderne så godt vi kan, men i sidste ende er det jo deres ansvar at få styr på deres anlæg, siger han videre.

Overordnet viser tal fra HOFOR, at cirka 70 procent af forbrugerne er klar til lavere temperaturer, 25 procent skal have reguleret på deres anlæg, og 5 procent skal have udskiftet komponenter eller hele varmeanlæg.

Men i de fleste tilfælde er det relativt overkommelige problemer hos kunderne der skal løses. Ofte handler det om ventiler, en veksler, en beholder eller en styring, der skal udskiftes, før man er klar til lavere temperaturer.

- Her har Københavns Kommune ydet en hjælpende hånd med Varmekælderpuljen hvor man kan få tilskud til rådgivning og nødvendige tekniske tiltag. Vi kan ikke som varmeselskab yde direkte økonomisk støtte, så vi er superglade for at kommunens tilbud om støtte, som selvfølgelig skal ses i sammenhæng med kommunens overordnede klimamål. Lige som HOFOR skal understøtte alle vores ejerkommuners klimamål, siger Kim Kanstrup.