Medlemsnyhed om endeligt høringssvar om kontraktbekendtgørelsen

Dansk Fjernvarme har den 1. april afgivet sit høringssvar med sine kommentarer til kontraktbekendtgørelsen, som i første omgang blev udstedt med virkning fra den 10. oktober 2025. Der har imidlertid været et betydeligt behov for rettelser til bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen indeholder blandt andet en række begreber, som hverken fjernvarmeselskaberne eller Dansk Fjernvarme tidligere har haft kendskab til. Dette er et eksempel på, at bekendtgørelsen på flere punkter ikke er tilstrækkeligt tilpasset danske forhold, og vi har derfor i flere omgange opfordret til, at disse elementer fjernes.

Bekendtgørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i EU’s energieffektivitetsdirektiv. I den forbindelse har vi gjort opmærksom på, at flere af de forhold, som EU ønsker reguleret, allerede er dækket i Danmark. Siden 1960’erne har der eksisteret almindelige forretningsbestemmelser, som regulerer forholdet mellem fjernvarmeselskaberne og deres kunder. Mange af kravene er derfor allerede implementeret i praksis.

Den væsentligste problemstilling i høringssvaret er imidlertid overimplementeringen af reglerne om varsling. Ifølge EU-kravene – som også fremgår af kontraktbekendtgørelsen – skal prisændringer til ugunst for kunden varsles med op til én måned for private kunder og 14 dage for erhvervskunder.

De danske myndigheder har imidlertid fastholdt et yderligere krav om tre måneders varsling ved prisstigninger på mere end 10 procent eller mere end 100 kroner om måneden.

Det vurderer Dansk Fjernvarme og en række medlemsselskaber er et unødvendigt og uhensigtsmæssigt krav, som i praksis stiller kunderne dårligere. Erfaringen viser, at et krav om tre måneders varsling ofte reelt bliver til fire måneder eller mere, fordi ændringerne først skal indarbejdes i selskabernes budgetter og derefter varsles over for kunderne.

Konsekvensen er ikke kun øget administration, men også højere priser for kunderne. Når prisændringer forsinkes, risikerer selskaberne at skulle indhente stigende omkostninger over en kortere periode. Samtidig skal den udskudte opkrævning ofte finansieres via lån, hvilket samlet kan føre til større og mere pludselige prisstigninger end nødvendigt.

Derudover rammer et generelt varslingskrav skævt. Hvis enkelte kunder får betalingsvanskeligheder som følge af prisstigninger, er det både mere målrettet og samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at håndtere disse situationer individuelt. Lange, generelle varslingsfrister er derimod en dyr og ineffektiv måde at beskytte kunderne på – og ender med at belaste alle kunder økonomisk.

Denne problemstilling er særligt aktuel i den nuværende situation med betydelig usikkerhed på energimarkederne. Under krisen i forbindelse med krigen i Ukraine oplevede vi markante prisstigninger, og den nuværende geopolitiske situation peger i retning af fornyet pres på energipriserne.

I den situation er der behov for fleksibilitet – ikke længere varslingsfrister. Kravet om tre måneders varsling gør det vanskeligere for fjernvarmeselskaberne at reagere rettidigt på ændringer i omkostningerne og kan i sidste ende skade både selskaber og kunder.

Det skal desuden bemærkes, at en række medlemsselskaber selv har valgt at afgive høringssvar – ikke mindst med fokus på problemstillingen omkring kravet om tre måneders varsling.