Hvordan bliver forsyningssikkerhed til sikkerhedspolitik?

I forbindelse med udarbejdelsen af regeringsgrundlaget i foråret 2026 udtalte statsminister Mette Frederiksen, at forsyningssikkerhed er sikkerhedspolitik.

På Fjernvarmens Landsmøde 2026 tryktestede sikkerhedspolitisk forsker Jakob Dreyer statsministerens hensigtserklæring: I hvor høj grad er forsyningssikkerhed blevet til sikkerhedspolitik? Han startede med sin konklusion:

- Forsyningssikkerhed bliver ikke behandlet som sikkerhedspolitik – endnu - og det er et problem, sagde Jakob Dreyer, som er Ph.d. og Postdoc tilknyttet Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, hvor han forsker i international sikkerheds- og klimapolitik.

Aktuelt er forsyningssikkerheden i Danmark og Europa truet af to store ”brande” – nemlig krig og klimaforandringer.

- Vi skal have nedbragt vores klimaaftryk og tilpasse os varmere og vildere vejr. Samtidig har vi en storskalakrig, som udfordrer vores energiforsyning. Før Ukrainekrigens udbrud i 2022 kom mere end 40 pct. af europæisk gasimport fra Rusland, der stadig tjener stort på at sælge energi til Europa. Siden starten af krigen har Europa købt russisk energi for 231 mia. Euro - mens Europa har støttet Ukraine med 200 mia. Euro, sagde Jakob Dreyer.

Krigen i Ukraine har også tydeliggjort, hvor afgørende energiforsyning er blevet som militært mål. Det anslås, at 9 GW el- og varmekapacitet i Ukraine er ødelagt - svarende til halvdelen af det maksimale energibehov på den koldeste dag. Verdensbanken vurderer således, at det vil koste 600 mia. kr. at genopbygge og modernisere den ukrainske energisektor.

Behov for ny tilgang til risici

Hybrid- og cyberangreb truer også den europæiske energiforsyning, som man har set flere eksempler på de seneste par år – som følge af Europas støtte til Ukraine.

- Vi lever nu i en uordentlig verden, hvor vi må prioritere forsyningssikkerhed lige så højt som militær sikkerhed. Men det gør vi endnu ikke – langt fra. Siden 2021 har vi tredoblet forsvarsudgifterne i Danmark – fra 33 til 111 mia. kr. årligt – og øget forsvarets andel af BNP fra 1,3 til 3,5 pct. De samlede europæiske forsvarsudgifter er steget med 75 pct. – fra 260 til 450 mia. Euro, sagde Jakob Dreyer.

Når det gælder vilkårene for etablering af nye militære kapaciteter sammenlignet med vilkårene for forsyningsbranchen, er der nu også betydelig forskel. Eksempelvis er vedtaget vidtgående tilsidesættelser af klageadgang i henhold til plan- og miljølove i Danmark, når det gælder militære anlæg. Det er nu også muligt at overskride normale budgetgrænser for militære investeringer i Europa.

- EU lægger op til, at forsvaret skal undtages fra kravet ”Do no significant harm”, men for forsyningssektoren gælder de samme regler og krav som tidligere. Der skal stadig laves komplekse plan- og miljøvurderinger. Det er der gode grunde til, men kravene rammer nogle gange innovative aktører særligt hårdt. Det vil være gavnligt med mere en risikobaseret tilgang, hvor man indregner farerne ved ikke at handle hurtigt, når man giver tilladelser - ikke bare farerne ved at handle, sagde Jakob Dreyer.

Undgå ny afhængighed

De største investeringer sker i de primære energikilder, mens net, lagring og fjernvarme, som binder hele energisystemet sammen, kommer i anden række. Kun 10 pct. af varmen i EU er baseret på fjernvarme. For nylig har EU-kommissær Dan Jørgensen fremlagt et mål på 15 pct. fjernvarme i 2030 i EU. Men det er kun en ambition ikke et bindende krav.

Jakob Dreyer ser en risiko for, at Europa i stedet for Rusland blot skaber en ny uønsket afhængighed af leverandører som Golfstaterne og USA.

- Gør vi ikke noget hurtigt, bliver vi afhængige af USA i 2030, som vi har været af Rusland. Vi ser allerede i Danmark, at vores investeringer i vedvarende energi har gjort os mere uafhængige og resiliente over for energiprischok, som vi så ved lukningen af Hormuz-strædet. Sol, vind og varmesektoren har sparet os for milliarder af kroner og Euro i energiudgifter, sagde Jakob Dreyer.

En del af problemet er, at det politiske ansvar for forsyningssikkerhed i Danmark er delt ud på fire ministerier og i EU på fem kommissærer. Der mangler ifølge Jakob Dreyer en stærk central aktør, som har det samlede ansvar og kæmper kampen for området.

- Men det er en balancegang mellem EU og nationale interesser. Hvert land bestemmer sit eget energimiks, mens elnet og elmarkedet er fælles. Vi er afhængige af hinanden, men beslutter hver for sig vores energiforsyning, sagde han videre.

For eksempel er Danmark meget afhængig af energi fra Sverige og Norge, som dog begge har en meget nationalt orienteret energipolitik.

- Der mangler et nordisk energisammenhold, og det gør os meget udsatte. Vi skal finde tværnationale løsninger for at blive mere resiliente. Vi skal også have tydeliggjort de samlede gevinster ved investeringer i forsyningssikkerhed, og vi skal have samlet det politiske ansvar i langt højere grad end i dag, sagde Jakob Dreyer.

40 mia. kr. årligt til øget resiliens

Men der er momentum for forandring, vurderer han på baggrund af sin egen forskning, som blandt andet viser, at syv ud af ti danskere er villige til at betale 1000 kr. mere om måneden for deres energi, hvis det betyder, at Danmark bliver fuldt uafhængig af russisk energi.

- Sikkerhed kan være folkeligt mobiliserende, konkluderer han.

For at øge forsyningssikkerhed og resiliens skal forsyningsbranchen have adgang til en højere grad af statslig finansiering, så hele regningen for nye investeringer ikke bæres af sektoren selv. Måske kan pengene komme fra de 1,5 pct. af BNP, som NATO har besluttet kan gå til resiliens og sikring af kritisk infrastruktur – svarende til ca. 40 mia. kr. årligt i Danmark.

- Det er investeringer, som vil kunne hjælpe fjernvarmen og forsyningssektoren med resiliens mod fysiske og hybride trusler. På baggrund af Hormuz-krisen og kravet om udfasning af russisk gas næste år, er argumenterne for at skabe forsyningsmæssige alternativer stærkere end nogensinde, sagde Jakob Dreyer på landsmødet og sluttede:

- Påstanden om at forsyningssikkerhed er sikkerhedspolitik må ikke bare blive et slogan eller en floskel, men bør blive en reel ledestjerne for at skabe momentum i sektoren og føre til fremadskuende forandring.