VARMELAGRING: Verdo vil 10-doble varmelagring
I løbet af de næste 15 år vil Verdo mangedoble sin varmelagringskapacitet. Det sker som et led i en ny varmestrategi, som skal øge forsyningssikkerheden og sprede varmeproduktionen ud på flere typer anlæg.
Vi skal i gang med version 2.0, hvor vi skal have flere varme- og overskudsvarmekilder til at bidrage, og vi skal have øget elektrificeringen af varmeproduktionen, siger Jesper Møller Larsen, der er direktør for Verdo Energi og Forsyning.
På Bronzevej i Randersforstaden Paderup er en 10.000 kubikmeter akkumuleringstank under etablering. Når den står klar til brug i slutningen af 2026, skal de 10 millioner liter varmt vand indgå i fremtidens styrkede varmeforsyning til de 40.000 fjernvarmekunder hos Verdo i Randers.
Men akkutanken på Bronzevej er kun den første af flere varmetanke, som Verdo planlægger at etablere i de kommende år.
– Vi ser et behov for en 10-dobling af vores varmelagringskapacitet de kommende 15 år, så vi går fra de nuværende 6.000 kubikmeter til 60.000 kubikmeter og måske mere, siger direktør Jesper Møller Larsen, Verdo Energi og Forsyning.
I dag produceres 98 procent af varmen i Randers på et centralt biomassekraftvarmeværk. Men i fremtiden skal produktionen spredes ud på flere varmekilder.
– Vi har været CO₂-neutrale siden 2000’erne, men det er version 1.0 af den grønne omstilling. I dag ville man ikke basere hele sin varmeproduktion på biomasse. Vi skal i gang med version 2.0, hvor vi skal have flere varme- og overskudsvarmekilder til at bidrage, og vi skal have øget elektrificeringen af varmeproduktionen, siger Jesper Møller Larsen.
Alle analyser anbefaler mere lagerkapacitet
Verdo har netop offentliggjort en ny analyse med en række scenarier for fremtidens fjernvarme i Randers. Ifølge analysen er øget lagring en fordel, uanset hvilket scenarie der ender med at blive en realitet.
– Analysen viser, at øget lagring gavner både varme- og elproduktion. Vi forventer, at vores biomassekraftvarme har yderligere 15 års levetid, men der er allerede nu mange timer om året, hvor det bedst kan betale sig at lave varme på elektricitet. Så vi skal have udbygget vores elvarme – i første omgang med elkedler – så vi kan hælde varme på tankene, når det er den billigste måde at producere varmen på. Vi overvejer også varmepumper, hvis vi kan få adgang til overskudsvarme, der kan booste de processer og dermed COP, siger Jesper Møller Larsen.
Strategisk placering af tanke
Verdo leverer fjernvarme i både Randers og Herning. Varmen i Herning produceres dog på et biomassekraftvarmeværk ejet af Ørsted.
– Vores analyse viser, at det giver mening at etablere mere varmelagring i både Randers og Herning, men vi begynder i Randers, hvor vi har det fulde ejerskab af både produktion og distribution, siger Jesper Møller Larsen.
I dag har Verdo en enkelt akkutank på 6.000 kubikmeter i Randers svarende til to-tre timers forbrug – men inden for de næste par år forventer man at øge kapaciteten med to nye tanke på i alt 20.000 kubikmeter.
– Vi håber at tage beslutning om en tredje tank i løbet af foråret. De kommende akkutanke skal placeres strategisk rundtom i fjernvarmenettet. Ud over at øge forsyningssikkerheden og fleksibiliteten i varme- og strømproduktionen hjælper den decentrale placering systemet hydraulisk og øger dermed driftssikkerheden, siger Jesper Møller Larsen.
Den kommende akkutank på Bronzevej – hvor der allerede står en 18 MW elkedel – ligger tæt på udbygningen af fjernvarmenettet syd for Randers, og tanken kan dermed bidrage til at sikre stabil varme i nye fjernvarmeområder.
– Vi er i gang med at konvertere 4.000-5.000 gaskunder, så vi får brug for mere varme de kommende år. Vi ligger allerede på grænsen til vores kapacitet på de koldeste dage og må køre med vores spidslastanlæg. Så her kan øget lagringskapacitet også komme til at understøtte et større kundegrundlag, siger Jesper Møller Larsen.
Kan også hjælpe fjernkøling
Akkutankene vil også kunne få betydning, hvis Verdo – som det overvejes – etablerer fjernkøling.
– Behovet for køling er størst om sommeren, hvor varmebehovet er mindst. Men så kan vi hælde varme fra køleprocessen på tankene og bruge til morgenspidserne om sommeren og måske undgå at starte varmeproducerende anlæg, siger Jesper Møller Larsen.
Den decentrale placering af de kommende tanke betyder dog også, at man kan se frem til flere selvstændige ansøgnings- og godkendelsesprocesser. – Vi var i gang med projektet på Bronzevej i to år, før vi havde alle nødvendige kommunale tilladelser i hus, selvom akkutanken etableres i et industrikvarter og er nærmest lydløs og lugtfri og uden emissioner. Vi forstår ikke, at det skulle tage så lang tid, men jeg kan kun opfordre andre selskaber til at komme i gang i god tid med planlægning og ansøgninger, hvis man ønsker at etablere nye lagringsanlæg, siger Jesper Møller Larsen og fortsætter:
– For os kan den erfaring medføre, at vi vælger at etablere tanke på måske 20.000 kubikmeter, så vi bygger færre, men større tanke og dermed reducerer tiden, der går til sagsbehandling og godkendelser.
Varmelagring i Randers
”Varmelagring giver mulighed for at optimere varme- og elproduktion efter de svingende priser på elmarkedet. Vi forventer at etablere store varmetanke (isolerede ståltanke), da det er en simpel, velafprøvet og effektiv teknologi”.
”Vi undersøger også andre teknologier som et damvarmelager (isoleret bassin) samt højtemperaturvarmelagring i salt og sten. Den umiddelbare vurdering er dog, at disse teknologier er for uafprøvede og derfor med for høj økonomisk risiko for varmeforbrugerne”.
Kilde: Fremtidens fjernvarme, Strategisk analyse for Randers og omegnsbyer, Verdo, 2026.
Fakta:
I alt har Dansk Fjernvarme i forbindelse med sin lageranalyse kunnet kortlægge 449 varmelagre fordelt på to hovedkategorier: akkumuleringstanke og damvarmelagre.
- Der er registreret 443 akkumuleringstanke, svarende til ca. 98 procent af det samlede antal varmelagre. Disse tanke rummer 1.392.000 m³ af den samlede lagerkapacitet.
- Der er registreret 6 damvarmelagre som samlet rummer 617.000 m³ lagerkapacitet. Selvom disse lagre blot udgør 2 procent i antallet af lagre, leverer de 31 procent af lagerkapaciteten.
- Det samlede antal lagertanke i Danmark er ukendt, men analysen fra Dansk Fjernvarme er til dato den mest omfattende undersøgelse, som kortlægger lagervolumen til fordel for fjernvarmesektoren og for hele Danmarks energisystem.
Analysen omfatter oplysninger fra i alt 241 selskaber, hvoraf 108 selskaber råder over ét varmelager. Derudover har 87 selskaber to varmelagre, mens et mindre antal selskaber råder over tre eller flere.
Skriv kommentar