Fjernvarme Fyn vil være klimaneutral i 2030 – sætter gang i projekt med CO2-fangst

EnergiWatch:
Fjernvarme Fyn vil være klimaneutral i 2030 – sætter gang i projekt med CO2-fangst

Fjernvarme Fyn starter nu et modningsprojekt for CO2-fangst og -lagring på virksomhedens affaldsenergianlæg. Tanken med projektet er, at det skal danne grundlag for en ansøgning til CCS-støttepuljen i 2025, fremgår det af EnergiWatch. Herefter er det målet, at der skal stå et CO2-fanst-anlæg klar til i 2029.

- Vi har allerede investeret meget i den grønne omstilling. Og nu er tiden inde til at tage det helt store ryk og til at yde vores markante bidrag til de danske klimamål. Det er ikke omkostningsfrit, og det er heller ikke risikofrit. Men vi gør det for vores børn og vores børnebørn, udtaler Louise Høst, der er adm. dirketør i Fjernvarme Fyn, i en meddelelse.

Af meddelelsen fremgår det, at grundige analyser har vist, at man opnår de lavest mulige omkostninger ved fangst og lagring på virksomhedens affaldsenergianlæg.

- Vi starter her, fordi det er det anlæg, som trods affaldssortering stadig har en fossil udledning samtidig med, at det oftest er i drift. Det betyder, at det er den mest omkostningseffektive investering, vi kan lave. Og det er, her udbyttet er størst

*****

Ingeniøren.dk:
Aarhus har planer om at forbyde 6.000 gamle brændeovne

Det skal være slut med gamle brændeovne i Aarhus Kommune, så partikelforureningen bliver mindre. Ejere af gamle brændeovne får nu 12 måneder til enten at købe en ny eller nedlægge den gamle, hvis et forslag om forbud vedtages i byrådet. Det skriver Ingeniøren.dk.

Forslaget gælder for alle brændeovne og pejseindsatser fra før 2008, der altså enten skal udskiftes med en nyere eller helt fjernes, i de områder, hvor der er kollektiv varmeforsyning.

Magistraten i Aarhus regner med, at det vil få konsekvenser for cirka 6.000 brændeovne ud af de cirka 19.000 brændeovne, der er i Aarhus Kommune, og forslaget vil træde i kraft fra 2025.

Der er omkring 400.000 brændeovne i Danmark produceret før 2008. Miljøministeriet vurderer, at de nye regler kan få betydning for ca. 220.000 af brændeovnene. Det vurderes i den forbindelse, at hvis alle kommuner gør det samme som Aarhus nu planlægger, så vil de forventede sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske gevinster løbe op i 4 mia. kroner i 2040.

*****

Midtjyllandsavis.dk:
Forurenet jord kan presse fjernvarmeprojekt i Vinderslev

Kjellerup Fjernvarme går snart i jorden for at sende varme til Vinderslev. Men allerede er der bekymrede miner, fordi man måske støder på forurenet jord, der kan blive svær at komme af med – med øgede omkostninger til følge. Det skriver Midtjyllandsavis.dk.

Når Kjellerup Fjernvarme skal til at grave i vejkasserne mellem Kjellerup og Vinderslev, så er der en udfordring - det er forurenet jord, som det er svært at komme af med lige nu.

- Vi har dog vores aftaler på plads. Den forurenede jord kan som udgangspunkt godt anvendes til genindbygning i eksempelvis støjvolde, hvis jorden overholder den miljøgodkendelse som er givet til støjvoldprojektet, siger Lars Mikkelsen Bjørnkjær, der er driftsleder i Kjellerup Fjernvarme.

- Så nu tager vi boreprøver for at finde undersøge, hvor forurenet jorden er.

Som det ser ud lige nu, så er det Kjellerup Fjernvarme, der står med den varme kartoffel mellem hænderne - og altså skal betale for at få den forurenede jord bortskaffet.

Hvis der er tale om almindeligt forurenet jord, er problemet ikke så stort. Men hvis fjernvarmen støder på noget værre, så kan det blive dyrt for forbrugerne, der er de eneste til at betale regningen, oplyser Lars Mikkelsen Bjørnkjær.

- Der er fokus på råstofmangel i dag - stabilgrus er blevet en knap ressource, så vi er i dialog med kommunens vejafdeling i forhold til om vi kan genbruge noget af den jord, vi graver op, siger Lars Mikkelsen Bjørnkjær videre.

*****

Klimamonitor:
Så kom de: Anbefalinger til CO2-afgift for landbruget

Der var som ventet 3 modeller for en CO2-afgift for landbruget i de længe ventede anbefalinger fra Svarer-ekspertudvalget. Der var til gengæld ingen anbefalinger om en forbrugsafgift – det har de vurderet for ineffektivt, fremgår det af bl.a. Klimamonitor.

Anbefalingerne arbejder med tre modeller: 750 kroner, 350 kroner eller 150 kroner per udledt ton CO2e i landbruget. Det er det helt korte referat af de tre scenarier for en CO2-afgift, som økonomiprofessor Michael Svarer og resten af ekspertudvalget onsdag formiddag offentliggjorde.

Det var ikke voldsomt overraskende, for noget lignende havde allerede tirsdag fundet vej til offentligheden.

Til gengæld var det lidt overraskende, at udvalget har valgt ikke at medtage nogen anbefalinger for den ellers meget omdiskuterede forbrugsafgift, som de 11. time blev bedt om at overveje også. Udvalgets 241 sider rapport går altså kun på en produktionsafgift.

Dertil kommer nogle særskilte anbefalinger om tilskud, ikke afgift, for skovrejsning, samt en supplerende afgift på de også meget omdiskuterede lavbundsjorder.

*****

Energy Supply:
Økonomien får boligejerne til at droppe varmepumper og solceller

Nye tal fra analysevirksomheden Exometric, der er en del af energi- og rådgivningsvirksomheden NRGi, viser, at blot 13 procent af respondenterne har planer om at investere i energieffektive løsninger til deres bolig i løbet af 2024. Det skriver Energy Supply.

38 procent af respondenterne i undersøgelsen svarer, at det er de høje startomkostninger forbundet med investeringerne i energiforbedringerne, der afholder dem fra at energioptimere deres bolig.

- Det overrasker mig ikke, at det er økonomien, der spænder ben for boligejernes energirenoveringer. For det kan være en tung udgiftspost for mange husstande. Hvis man samtidig savner viden om, hvordan man bedst kommer i gang eller hvilket projekt, man skal starte med, kan jeg godt forstå, at man er tilbageholdende med at energirenovere sin bolig, udtaler Bo Halm Andersen, byggesagkyndig og energikonsulent i NRGi, i en pressemeddelelse.

Men økonomien er ikke den eneste udfordring. Manglende viden og generel usikkerhed om for eksempel solceller, varmepumper eller energieffektive vinduer, fylder også meget hos landets boligejere.

Således svarer 15 procent, at de mangler kendskab til de forskellige grønne løsninger,12 procent er i tvivl om effektiviteten af dem, og ni procent er bekymret for udgifterne til drift og vedligeholdelse.