Vestforbrænding sætter gang i milliard-udrulning

Energy Supply:
Vestforbrænding sætter gang i milliard-udrulning

Vestforbrænding lancerede i foråret 2022 Varmeplan 2030 med udrulning af 450 kilometer fjernvarmerør i syv kommuner til 39.000 nye kunder. Nu tager forsyningsselskabet første spadestik til det store anlægsprojekt til en samlet værdi af 6,3 milliarder kroner, skriver bl.a. Energy Supply.

- Forud for dette øjeblik har alle parter arbejdet intenst på planlægning, beregninger og afdækning af muligheder for anvendelse af supplerende varmekilder og ny fjernvarmeteknologi. Som ved alle meget store anlægsprojekter har vi også mødt bump på vejen, og flere kommer sikkert til, men nu er vi endelig nået til den milepæl, som vi har set i horisonten i mange måneder, siger Steen Neuchs Vedel, der er direktør i Vestforbrændning.

Første etape af den storstilede plan skydes i gang i Herlev Kommune. Her blev Vestforbrændings første kunde, Herlev Hospital, koblet på fjernvarmenettet i 1972 - siden er der kommet flere etageejendomme og kommunale bygninger til. Rundt regnet er omkring halvdelen af  kvadratmeterne i Herlev i dag opvarmet med fjernvarme.

*****

EnergiWatch:
Udenlandske aktører i hobetal vil lagre CO2 på land i Danmark

Ikke færre end ni aktører har søgt om tilladelse til at efterforske CO2-lagring på land. Foruden cementproducenter, investeringsbanker og internationale olieselskaber har også Ørsted søgt – om end som juniorpartner. Det beretter EnergiWatch.

Blandt ansøgerne er flere i forvejen velkendte navne. Heriblandt olieselskaberne Ineos og Wintershall Dea, der i forvejen er i gang med CO2-lagringsprojektet Greensand i Nordsøen, Equinor og Carboncuts, der er ejet af Bluenord, der tidligere hed Noreco. Samt uden for oliesektoren det statsejede danske selskab Gas Storage Denmark.

Der er dog også mere ubeskrevne navne blandt ansøgerne. Blandt andet det nyetablerede Carbon Vault, som den tyske cementkoncern Schwenk står bag; Storegga Geotechnologies, der har den australske investeringsbank Macquarie og den singaporeanske investeringsfond GIC blandt hovedaktionærerne samt Fidelis New Energy under selskabsnavnet Capio Danmark.

Det fremgår ikke af Energistyrelsens udmelding, hvilke ansøgere, der har søgt hvor. Foruden at Ørsted og Equinor altså søger i Havnsø, har f.eks. Carboncuts allerede annonceret sine intentioner om at lagre CO2 ved Rødby.

Læs også: Ni selskaber byder ind: Vil lagre CO2 i Danmarks undergrund.

*****

Ingeniøren.dk:
Advarsel: Staten må til lommerne hvis ikke CCS-eventyr skal tabes på gulvet

Ingeniøren.dk skriver, at kommercielle aktører i CCS-branchen presser på for at få staten til at betale en del af regningen for CO2-rørledninger.

Regningen for et net af rørledninger, der kan indfri potentialet i et kommende ”CCS-eventyr” bliver anslået til at løbe op ni milliarder kroner. Men skal rørene op i den skala, er markedet ikke i stand til at tage hele risikoen selv.

- Hvis markedet skal bygge rørledningerne alene, så bliver det nogle mindre og lukkede systemer. For det er den risiko virksomhederne er klar til at tage, siger Peter Kristensen, forperson for CO2 Hub Europe, der er en sammenslutning af europæiske el-transmissionsselskaber.

Det betyder ifølge Peter Kristensen, at man får en infrastruktur som vil være ukoordineret og uden mulighed for at indfri det samfundsøkonomiske potentiale, der ligger i en langsigtet plan. Derfor må staten være med til at finansiere de nye CO2 rørledninger og bære en del af risikoafdækningen under opbygningen af markedet, mener CCS-aktørerne.

- Ellers bliver rørene måske aldrig bygget, og så vil det, vi håber og tror på, kan blive et dansk ”CCS-eventyr” blive tabt på gulvet, fordi vi mangler import af CO2 fra udlandet, siger Peter Kristensen.

Tænketanken Kraka Advisory er dog ikke enig. Primært fordi ønsket om, at staten påtager sig en del af den økonomiske risiko er baseret på en analyse, der er bestilt af CCS-aktørerne selv. Hvis staten påtager sig rollen, er det afgørende, at man står på et solidt analysegrundlag og har en klar plan for, hvordan brugerne af infrastrukturen skal tilbagebetale investeringen.

- På sigt skal det ikke være de danske skatteborgere, der subsidierer industrien. Vi må insistere på, at når staten tager en risiko på skatteborgernes vegne, så  må det være på et solidt analysegrundlag og med en klar plan for, hvordan det på sigt er brugerne af infrastrukturen, der betaler for den, siger seniorøkonomen i Kraka Advisory.

*****

Finans.dk:
Martin Thorborg satsede på branchen: Nu rammes den af katastrofale salgstal

Salget af individuelle varmepumper er faldet drastisk, og iværksætter Martin Thorborg, der siden 2020 har været medejer af varmepumpeselskabet Amalo, tror, at det fortsætter i 2024. Derfor har han fyret halvdelen af sine ansatte, skriver Finans.dk.

- Det er lidt en perfekt storm af flere forskellige ting, der har ramt markedet på en gang. Men det var tilskuddene, som startede lavinen, siger Martin Thorborg til Finans.dk.

Tilskudsordningen blev udskudt ad et par omgange, og da den endelig kom, førte det ikke til det forventede boom i salget af varmepumper.

Når Martin Thorborg ser mod det nye år, har han ikke store forventninger til salgstallene. Han er dog ikke bekymret for Amalo. Virksomheden har trimmet sine omkostninger ved bl.a. at fyre halvdelen af medarbejderne.

Den kendte iværksætter tror også på, at markedet vender tilbage. Når først danskerne finder ud af, at fjernvarmen ikke kan rulles ud til alle, og de stadig står med et dyrt olie- eller gasfyr, lyder det.

- Og forhåbentlig får vi lavere renter på et eller andet tidspunkt, og inflationen falder, så folk begynder at få flere penge mellem hænderne igen, siger Martin Thorborg og tilføjer, at det dog ikke vil blive den samme eksplosive vækst som tidligere.

*****

Vejle Amts Folkeblad:
Nu sker der igen noget med fjernvarmen i Juelsminde

Tilbage i februar sidste år stod det klart, at tilstrækkeligt mange lokale i Juelsminde-Klakring-området ville være med til at få fjernvarme, men siden har der været lidt stille om projektet. Nu fortæller formand for Juelsminde Fjernvarme, Erik Gudbjerg, til Vejle Amts Folkeblad, at der sker noget.

- Bestyrelsen i Juelsminde Almene Boligselskab, der har omkring 400 lejemål, har meddelt os, at en enig bestyrelse vil anbefale på deres generalforsamling i foråret, at de får fjernvarme. Det er en stor klump at få med, så det er meget positivt, for det kan også være, at det vil trække andre almene boligselskaber, der ellers i første omgang sagde "nej tak", med, siger han og fortsætter:

- Hellebjerg Idrætsungdomsskole og Hotel Juelsminde Strand har også meldt deres interesse. Der er desuden dialog med flere større aktører, herunder fra industrien.

Netop det, opbakningen fra de større lokale aktører, var ifølge formand for udvalget for vækst og klima, Lars Poulsen (V), centralt, da han gav status på projektet i oktober:

- Hvis de ikke tilslutter sig projektet, skal det genberegnes, og hvis prisen så bliver højere end 10 procent end det først foreslåede, skal byen ud i en ny runde af tilmeldinger, sagde han dengang, men det håber Erik Gudbjerg altså nu at have styr på, uden at der altså er endeligt tilsagn fra nogen af de tre aktører.

*****

Erhverv+:
Kommunen klar med en økonomisk håndsrækning til fjernvarmeprojekter i landsbyer

Ringkøbing-Skjern Kommune vil hjælpe landsbyer, hvor økonomien er en flaskehals for de fælles fjernvarmeprojekter. Teknik- og miljøudvalget har netop besluttet at sætte 875.000 kroner af til en såkaldt varmepulje, skriver Erhverv+.

Puljen kan søges af lokale initiativgrupper, borger- og sogneforeninger og lokalråd. Puljen har til formål at støtte udarbejdelse af projekterings- og udbudsmateriale for kommunalt godkendte varmeprojekter i kommunens landsbyer.

Beslutningen bliver modtaget med glæde af Jes Nissen, formand for Borris Rådet. Borris er den landsby, der er længst fremme med et varmeprojekt, og han fastslår, at uden varmepuljen vil det være vanskeligt at komme videre.

- Det er et kæmpe skulderklap til landdistrikterne. Når vi først når dertil, hvor der skal udarbejdes projekterings- og licitationsmateriale, bliver det pebret, så varmepuljen kan betyde hele forskellen på, om varmeprojekter i landsbyerne bliver til noget eller ej, siger Jes Nissen.