Gasprisen på laveste niveau siden begyndelsen af 2021
LÆS I DAG: Green Power Denmark: Vi skal sikre os mod fremtidige strømafbrydelser. Varm fusion giver stordriftsfordele i Ry-området. Vi kan være nødt til at lukke ned for tilslutningen. Ny undersøgelse: Kolde radiatorer og ubetalte regninger hos danskerne.
EnergiWatch:
Gasprisen på laveste niveau siden begyndelsen af 2021
Gasprisen er gået helt til bunds, skriver EnergiWatch, der angiver, at det skyldes en kombination af moderat træk på gaslagrene og faldende efterspørgsel. Det betyder, at prisen på naturgas er faldet til det laveste niveau siden foråret 2021 - et års tid før Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.
Den toneangivende naturgasfuture faldt ifølge EnergiWatch tirsdag 2,7 pct. til 23,33 euro per megawatt-time. Siden nyt år er den faldet med omkring 25 pct.
- For andet år i træk har Europa haft en mild vinter, og det betyder, at trækkene på gaslagrene har været ganske moderate. Derudover er gasefterspørgslen faldet meget, forklarer seniorøkonom i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel i en morgenkommentar.
Han peger også på, at produktionen i den energitunge del af den tyske industri er faldet med 20 pct., og at forbrugerne har reduceret gasforbruget.
*****
EnergiWatch:
Green Power Denmark: Vi skal sikre os mod fremtidige strømafbrydelser
Hvis fremtiden ikke skal byde på strømafbrydelser, når elproduktionen fra vind- og sol er i bund, skal rammerne på plads, lyder det fra Green Power Denmark, der nu lancerer otte anbefalinger. Det skriver EnergiWatch.
En ny analyse fra Green Power Denmark viser, at Danmark på kolde og vindstille vinterdage omkring 2030 kan få udfordringer. Ifølge analysen kan der komme til at mangle 2,6 GW i den time, hvor situationen er mest udfordrende.
Derfor er der behov for at bringe flere løsninger i spil, der kan skabe balance i elforsyning. Af samme grund lancerer Green Power Denmark otte anbefalinger. Brancheorganisationen ønsker blandt andet, at der bliver skabt vilkår, som belønner et fleksibelt forbrug.
Derudover skal man kunne lagre el, der kan sendes tilbage i nettet, når der er brug for det – det kunne f.eks. være via batterierne på elbiler. Og så er der også brug for at forberede en kapacitetsmekanisme, som træder i kraft, når det ikke er muligt at skaffe strøm fra andre kilder.
-Vi har brug for at udvikle en mekanisme, som træder i kraft, når der vitterligt ikke er andet, vi kan trække på. Den skal sikre, at der er nok strøm til rådighed i de få ekstreme tilfælde, hvor vindmøller, solceller og kablerne fra nabolandene ikke kan levere nok, og forbruget samtidig er højt, siger viceadministrerende direktør i Green Power Denmark, Jan Hylleberg.
*****
Energy Supply:
Varm fusion giver stordriftsfordele i Ry-området
Varmeforsyningen bliver fordelt ud over et bredt udvalg af produktionsformer på Ry Varmeværk efter fusionen med Gl. Rye Kraftvarmeværk den 1. januar 2024. Dermed er der nu samlet set næsten 3500 andelshavere til at dele varmeforsyningens opgaver og risici i Ry-området, fremgår det af Energy Supply.
- Det er en virkelig god fornemmelse at være nået hertil, udtaler bestyrelsesformand for Ry Varmeværk Simon Boel i en pressemeddelelse og tilføjer:
- I mine øjne er det en naturlig udvikling, at vi rykker sammen, samler kræfterne og skaber de bedste rammer for liv og dagligdag i hele Ry-området. Det stiller store krav at skulle gennemføre den grønne omstilling, som nu ikke kun er vigtig i forhold til klimaet – men også geopolitisk i forhold til importstop for naturgas fra Rusland. Jo flere vi er om at implementere planerne, jo bedre konsoliderede og mere modstandsdygtige er vi nu og for fremtiden, udtaler Simon Boel.
I kraft af fusionen og af det kommende varmepumpe-anlæg i Ry er varmeforsyningen fordelt ud over et bredt udvalg af tidens gængse produktionsformer: Fliskedler, grundvandsvarmepumpe (Gl. Rye), luft-til-vand varmepumpe, elkedel, solvarmeanlæg (Gl. Rye), oliefyr (nøddrift, Ry) og gaskedel (nøddrift, Gl. Rye).
Denne teknologiske vifte er fordelagtig på flere niveauer, forklarer direktør hos Ry Varmeværk Flemming Joel Skjødt.
- Først og fremmest bliver varmeproduktionen med den ny fjernvarmeledning fossilfri med et fingerknips. Dernæst har vi nu flere heste at spille på og kan producere varme på den del af anlægget, der er mest rentabel på det givne tidspunkt. Når elpriserne er høje, fyrer vi op for fliskedlerne, og når solen skinner på solcelleparkerne, vindmøllerne snurrer lystigt, og elpriserne er lave, kører vi maksbelastning på elkedlen og de forskellige varmepumper, udtaler Flemming Joel Skjødt.
*****
Fyens.dk:
Vi kan være nødt til at lukke ned for tilslutningen
Bogense Forsyningsselskab mener, at det går langsomt med tilslutningen til fjernvarmen i Hårslev, Særslev og Skovby. Derfor er der i forsyningens optik nu kun to scenarier tilbage: Tilslutningspligt eller ingenting. Det skriver Fyens.dk.
Lige nu er det en ond spiral, at fjernvarmen i det område ikke har medvind, og driftsleder Palle Smidt Sørensen ved også godt hvorfor.
- Vores største problem er, at vi ikke kan sige noget om tidshorisonten, og det bider os i halen, for når folk spørger, hvad det kommer til at koste, så kan vi ikke regne på det, for vi har ikke det endelige antal tilmeldte, fortæller han og understreger, at mange ikke melder sig til, fordi de ikke ved, hvad det kommer til at koste.
Lige nu er der ikke tilslutningspligt, men hos Bogense Forsyningsselskab håber Palle Smidt Sørensen, at politikerne på Christiansborg igen vil indføre den.
- Man skal forstå, at fjernvarmen er dynamisk. Det skal bruges, og hvis der ikke er nogle brugere på det, så fungerer det ikke. Med tilslutningspligten har vi en garanti for, at folk vælger fjernvarmen på et tidspunkt. Vi er nødt til at dimensionere ledningsnettet efter, at alle kommer på. Vi kan ikke dimensionere det op, hvis der kommer flere på efter, det er lagt, forklarer han.
*****
Energy Supply:
Ny undersøgelse: Kolde radiatorer og ubetalte regninger hos danskerne
Danmarks Statistik laver hvert år en såkaldt Levevilkårsundersøgelse, og den seneste afslører, at en stigende andel af danskerne i følge eget udsagn ikke har råd til at varme hjemmet tilstrækkeligt op. Det beretter Energy Supply.
Samtidig viser undersøgelsen, at en stadig stigende andel af danskerne er bagud med betaling af el- og varmeregningerne. Det er især i løbet af de seneste tre år, at der er registreret en stigning.
- Energikrisen og inflationen ser ud til at have sat sig i befolkningens privatøkonomi, siger Daniel Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Levevilkårsundersøgelsen viser at 8 procent af de danske husstande i 2023 oplevede ikke at have råd til at opvarme hjemmet. I 2021 var den andel 3,4 procent af de danske husstande og i 2022 var den andel steget til 6,3 procent.
Den højeste andel af husstande ses i Region Nordjylland, hvor 9,7 procent oplever ikke at have råd til at opvarme hjemmet. Den laveste andel er i Region Syddanmark, hvor det er 6,6 procent af husstandene.
*****
Skriv kommentar