Danskerne må acceptere høje elpriser eller el fra fossile kilder, hvis blackouts skal undgås

GridTech:
Danskerne må acceptere høje elpriser eller el fra fossile kilder, hvis blackouts skal undgås

Uden investeringer og en national energistrategi ser det sort ud for fremtiden elforsyningssikkerhed. Det er den dystre melding fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), der i en ny rapport forudser, at vi i fremtiden importerer elektricitet fra fossile energikilder for at undgå ekstreme elpriser og i værste fald blackout. Det skriver GridTech.

Rapporten vurderer, at den grønne elproduktion ikke kan følge med det samlede forbrug - og heller ikke kommer til det fremover, som tingene ser ud nu, hvorfor danskerne for fremtiden enten må tolerere et stigende antal timer med ekstremt høje elpriser og i værste fald blackouts, eller acceptere, at den grønne strøm blandes op el produceret på fossile brændsler.

- Fakta er, at vores energiinfrastruktur ikke længere er tilstrækkelig til at dække vores energibehov. Det kan lyde paradoksalt, når Danmark har et af Europas mest stabile elnet, men det er simpelthen ikke tænkt eller konstrueret til at håndtere, at alle skal kunne lade en elbil, og at en stor del af vores opvarmning sker via varmepumper. Eller vores generelt stigende forbrug af produkter, der kræver strøm, siger Henrik Garver, der er administrerende direktør i FRI, i en pressemeddelelse.

FRI kritiserer i sin rapport bl.a. prisloftet på overskudsvarme, som en unødvendig barriere. Ifølge FRI bør prisloftet slet og ret afskaffes, for at fjernvarmeselskaber i højere grad kan gennemføre overskudsvarmeprojekter til samfundsøkonomisk gavn frem for at blokere disse, som vi i den senere tid har set talrige eksempler på. 

Således pointerer FRI i rapporten, at "denne blokering mindsker muligheden for at udfase naturgassen, dels til fjernvarmeproduktionen, dels til konverteringsprojekter. Desuden tilføjer loftet på overskudsvarme yderligere komplikationer til en allerede kompliceret lovgivning, med fare for at fjernvarmeselskaber afholder sig fra at investere, idet risici kan være vanskelige at overskue."

*****

EnergiWatch:
Innargi skal udforske geotermi-potentialet i Berlin

Vattenfall Wärme Berlin og danske Innargi har indgået en aftale, der betyder, at mulighederne for at udnytte geotermi til fjernvarmen i den tyske storby skal undersøges. Det skriver bl.a. EnergiWatch.

I en meddelelse skriver det danske selskab, at hovedformålet med den såkaldte Memorandum of Understanding er at gennemføre en analyse af de tekniske og økonomiske muligheder for at anvende geotermisk energi i Berlins fjernvarmenet.

De to selskaber vil derfor i fællesskab nu evaluere geologiske og tekniske data i løbet af de næste ni måneder og udvikle en dybere forståelse af brugen af geotermi i Berlin.

- Geotermi er en vigtig byggesten i den grønne omstilling og har derfor stor betydning for fremtiden for Berlins fjernvarme. Men på grund af de høje investeringsomkostninger kombineret med undergrundsrisikoen skal denne bæredygtige energikilde analyseres grundigt på forhånd, udtaler Christian Feuerherd, der er adm. direktør for Vattenfall Wärme Berlin, i meddelelsen og fortsætter:

*****

Energy Supply:
Nordjysk varmeforsyning får ja til vindmøller

Byrådet i Hjørring Kommune har godkendt Hjørring Varmeforsynings projekt om opførelse af to til tre vindmøller, der skal sikre ikke strøm til deres egen varmeproduktion, men også levere strøm til andre virksomheder. Samtidig arbejder selskabet med indtil flere supplerende energianlæg. Det fortæller Energy Supply.

- Vi skal nu i samarbejde med kommunen udarbejde plangrundlag og miljøvurderinger, og får vi alle efterfølgende godkendelser i hus, herunder også en godkendelse af vores repræsentantskab, kan opførelsen af vindmøllerne gå i gang om godt et år, skriver Hjørring Varmeforsyning i en pressemeddelelse.

Sideløbende med vindmølleprojektet har selskabet arbejdet med at få etableret en elkedel.

- Vi forventer, at vi i marts måned ordrer en 55 - 60 MW elkedel til idriftsættelse sidst på året. Den vil på en kold vinterdag kunne dække ca. 60 % af vores varmeproduktionsbehov, skriver Hjørring Varmeforsyning.

I samarbejde med Hjørring Vandselskab undersøger selskabet også, om der er grundlag for at opføre en 6 – 7 MW spildevandsvarmepumpe på Hjørring Renseanlæg i kombination med vindmøller.

*****

Fyns Amts Avis:
Tre indsigelser over fjernvarmelokalplan, en fra initiativtagerne selv

Lundeborg Varme A.M.B.A har siden 2022 arbejdet på at få lov til at opføre en fjernvarmecentral og et solenergianlæg. Nu høringsperioden overstået, så Plan- og Lokalsamfundsudvalget i Svendborg Kommune skal tage stilling til planen.

Fyns Amts Avis fortæller, at der er kommet tre indsigelser til planerne. De to er fra borgere, der forholder sig til placering og eventuel støj fra et kommende anlæg. Den tredje indsigelse kommer fra Lundeborg Varme.

Det er dog - sjovt nok - hverken anlægges størrelse, placering eller forventede støjniveau, der har fået Lundeborg Varme til tasterne, men derimod det beplantningskrav, der er i lokalplanen, som man mener er lige til den voldsomme side.

I sagsfremstillingen til mødet i udvalget står der, at ingen af de tre høringssvar har givet anledning til ændring i planerne.

Sagen afgøres i sidste ende i kommunalbestyrelsen, og hvis alt kører på skinner uden for mange bump, forventer man at kunne levere varme til Lundeborgs husstande engang i midten af næste år.

*****

Klimamonitor:
Arla investerer 238 millioner kroner i varmepumper, der skal pensionere gasfyr

Arlas primære forarbejdningsanlæg i Danmark skal fra 2025 opvarmes med varmepumper i stedet for gasfyr. Det kommer til at koste en investering på 238 mio. kroner, fremgår det af bl.a. Klimamonitor.

Arla anslår selv, om at overgangen fra gasmotorer til varmepumper vil reducere drivhusgasemissioner med cirka 14.500 tons CO2e om året.

Investeringen på i alt 238 millioner kroner bliver også koncernens hidtil største investering i at nedbringe egen CO2-udledning.

- Der er en stigende efterspørgsel efter vores produkter over hele verden, men det er afgørende, at vi vokser bæredygtigt. Effektiv elektrificering og en overgang til vedvarende energi er centralt i Arlas forpligtelse til at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer, udtaler Paul van Rooij, vice president, Supply Chain hos Arla Foods Ingredients.

Arla har en ambition om, at samtlige europæiske produktioner skal være drevet af el inden udgangen af 2025.

*****

Lolland-Falsters Folketidende:
Overskudsvarme nok til hele Lolland

Nakskov Sukkerfabrik vil gerne levere overskudsvarme til byens fjernvarme, Lolland Forsyning. Og kommer andre virksomheder med, er potentialet enormt, fremgår det af Lolland-Falsters Folketidende.

Det er ikke ukendt med overskudsvarme til fjernvarme på Lolland og Falster. Sukkerfabrikken i Nykøbing leverer således allerede overskudsvarme til den lokale fjernvarme, og nu er det altså også på tale i Nakskov.

- Vi er i dialog med Lolland Forsyning og kommunen om at få taget hul på at bruge vores spildvarme. Vi har så meget spildvarme, at vi sagtens kunne varme hele byen op, siger fabriksdirektør Allan Borreskov fra Nakskov Sukkerfabrik.

Sukkerfabrikken taler angiveligt også med nogle af de virksomheder, der er på vej til at etablere sig på Stensø, hvor sukkerfabrikken har bassiner med vand til roevasken.

*****

Ingeniøren.dk:
CO2-fangst fra luften bliver dobbelt så dyrt som forventet

Direct Air Capture-teknologien (DAC), hvor man opfanger CO2 direkte fra atmosfæren, ser ud til at blive meget dyrere end hidtil antaget. Et nyt studie fra ETH Zürich viser nemlig, at det kan være dobbelt så dyrt CO2 direkte fra atmosfæren. Det skriver Ingeniøren.dk.

Teknologien bliver allerede brugt i Tyskland og Island, hvor man i sidstnævnte driver det anlæg, der indsamler mest atmosfærisk CO2 om året. Her indsamles der 4.000 ton CO2, hvilket blot svarer til 533 gennemsnitsdanskeres årlige udledninger.

Prisen på at fjerne CO2 fra luften ligger på mellem 1.000 og 1.300 dollars pr. ton, men det nye studie fra Zürich anslår, at den fremtidige pris i 2050 kan falde til mellem 230 og 540 dollars pr. ton, hvilket er næsten dobbelt så højt som tidligere skøn.

FN's klimapanel anslår, at der skal fjernes 13 milliarder ton CO2 fra atmosfæren hvert år fra 2050. Man bør derfor udvikle DAC-teknologierne yderligere, mener forskerne bag studiet, så man kan finde måder at reducere omkostningerne ved dem. 

- Bare fordi DAC-teknologier er tilgængelige, betyder det bestemt ikke, at vi kan slække på vores indsats for at reducere CO2-emissionerne. Når det er sagt, er det stadig vigtigt at gå videre med udvidelsen af ​​DAC-anlæg, fordi vi får brug for disse teknologier til emissioner, der er svære eller umulige at undgå, siger Bjarne Steffen, professor i klimafinansiering på ETH Zürich, ifølge mediet.