Hirtshals arbejder for at undgå historisk konkurs
LÆS I DAG:
Varmeværker stævner Konkurrencerådet i kartelsag.
Fjernvarmekunder får tocifret millionbeløb tilbage.
Biomasse står fortsat for størstedelen af Danmarks vedvarende energi.
Klimarådet: Danmark skal ikke overlade klimapolitikken til EU.
Nordjyske Stiftstidende Pluss:
I Hirtshals ulmer en historisk konkurs: Bag kulisserne arbejdes der på en løsning
Det er aldrig sket før, men risikoen er nu til stede i Hirtshals, hvor det lokale fjernvarmeselskab med en rekonstruktion er rykket tættere på en konkurs, der bl.a. vil ramme omtrent 2700 husstande og tre plejehjem.
Nordjyske Stiftstidende Pluss har talt med rekonstruktør Gert Nissen, der ifølge avisen fortæller, at hans primære opgave er at få Hirtshals Fjernvarme tilbage til sin "nulsumsøkonomi". Det vil sige, at selskabet skal hvile i sig selv, men netop det vil bære en udfordring ved rekonstruktionen.
- Da der er tale om et fjernvarmeselskab, der er underlagt varmeforsyningsloven, bliver finansieringen af en model og finansieringen af betaling til kreditorerne sværere, siger Gert Nissen.
Han fremhæver som eksempel, at det ikke er muligt at foretage en "sale and lease back"-transaktion, hvor et selskab sælger eksempelvis en bygning for at skaffe kapital for derefter at leje selv samme bygning mod en månedlig ydelse.
Men rekonstruktøren mener, at der er andre metoder for at få Hirtshals Fjernvarme tilbage til sin "nulsumsøkonomi".
- Det er min vurdering, at vi har flere forskellige muligheder for at sikre værkets fremtidige bestående, siger Gert Nissen.
Det kræver eksempelvis, at der landes en ny aftale med kreditorerne - herunder Dansk Kraftvarme Kapacitet konkursboet - eller at der med Forsyningstilsynets godkendelse gennemføres en opdeling af regnskabet i en elside og en varmeside.
- Jeg tror på, at vi får gennemført en løsning og model, som Forsyningstilsynet accepterer, siger Gert Nissen til Nordjyske.
*****
Energy Supply:
Varmeværker stævner Konkurrencerådet i kartelsag
Omkring 40 danske varmeværker vil ikke anerkende Konkurrencerådets afgørelse om, at de gennem karteldannelse har holdt prisen oppe på "nødstrøm". Derfor er de nu gået sammen om at få afprøvet afgørelsen i retten, fremgår det af bl.a. Energy Supply.
Sagen handler om den ekstraproduktion af el, der undertiden er behov for, når der mangler strøm på nettet. For sikre en stabil elforsyning, laver Energinet daglige aftaler med blandt andet kraftvarmeværker om, at deres elmotor kan startes på aftalte tidspunkter, hvor der er mangel.
- Vi er blevet anklaget - og så har vi lavet en fælles sag for at finde ud af, hvad der er op og ned i det her, siger formand for Lemvig Varmeværk, Per Strøm Kristensen, ifølge Energy Supply.
Konkurrencerådet erklærede i oktober sidste år, at 46 jyske kraftvarmeværker og tre såkaldte regulérkraftværker gennem en årrække har brudt loven og via selskabet Effekthandel samstemt priserne på el.
Det skete ifølge Konkurrencerådets vurdering for at hæve den pris, som kraftvarmeværkerne kunne få for at levere nødstrøm til det statsejede Energinet.
*****
Frederiksborg Amts Avis:
Fjernvarmekunder får tocifret millionbeløb tilbage
I januar slog Forsyningstilsynet fast, at Farum Fjernvarme skulle betale et tocifret millionbeløb tilbage til forbrugerne. Selskabet har siden afventet en afgørelse af, hvordan tilbagebetalingen rent praktisk skulle foregå. Det er nu afgjort - og pengene er landet på borgernes bankkonti, fremgår det af Frederiksborg Amts Avis.
Ifølge afgørelsen fra tilsynet, der kom i januar, opkrævede Farum Fjernvarme i løbet af 2022 for mange penge fra forbrugerne uden at have ret til det. Her steg fjernvarmeprisen tre gange i løbet af året, uden at det blev meldt til tilsynet, som det retteligt skal. En af prisstigningerne var desuden ikke blevet varslet indenfor rimelig tid, lød afgørelsen.
Tilsynet regnede sig frem til, at det drejede sig om 14 millioner kroner, som Farum Fjernvarme skulle betale tilbage. Farum Fjernvarme har siden regnet efter, og det beløb er blevet opjusteret til lidt over 17,6 millioner kroner, som altså onsdag blev leveret til fjernvarmeselskabets andelshavere.
En typisk forbruger har modtaget 4000 til 5000 kroner. Dem, der bor i boligselskaber, hvor flere husstande har en fælles måler, har muligvis ikke modtaget pengene endnu, da boligselskaberne modtager en fælles tilbagebetaling, som skal fordeles. Der er også enkelte, omkring tre til fire procent, der ikke får del i pengene.
*****
GridTech:
Biomasse står fortsat for størstedelen af Danmarks vedvarende energi
Selvom der var rekordhøj produktion af sol- og vindkraft i 2023, viser nye tal fra Energistyrelsen, at biomassen fortsat står for en langt større del af den vedvarende energiproduktion. Og ifølge GridTech er den andel større, end eksperter og Klimarådet anbefaler.
Ifølge energistatistikken blev der samlet forbrugt 671 PJ energi i 2023, og heraf udgjorde vedvarende energi 295 PJ, svarende til 44 procent. Det er en stigning på 1,6 procent.
Næsten 54 procent af den vedvarende energi stammede imidlertid fra afbrænding af biomasse (159 PJ), og det er et niveau, som ifølge flere kritikere ligger over det globale bæredygtighedskrav.
Til sammenligning stod vindkraft og biogas for henholdsvis 70 PJ og 32 PJ, mens 15 PJ af forbruget blev dækket af solenergi.
I sin seneste Statusrapport kritiserer Klimarådet Danmarks høje forbrug af biomasse, som de mener er højere, »end der er klimamæssigt velbegrundet og langsigtet bæredygtigt«.
*****
Altinget.dk:
Klimarådet: Danmark skal ikke overlade klimapolitikken til EU
En række af Danmarks førende økonomer mener, at det mere ambitiøse EU bør overtage ansvaret for den danske klimapolitik. Men det er for tidligt at overlade de grønne tøjler til Bruxelles, lyder det fra Peter Møllgaard, der er forperson i Klimarådet.
- Det er jo alle økonomers våde drøm, at vi bare får en global regulering af drivhusgasserne, siger Peter Møllgaard til Altinget.dk.
- At føre klimapolitik på EU-niveau er også langt mere effektivt end på nationalt plan – hvis det virker. Men det er det store hvis, siger han videre.
Dermed går han på tværs af anbefalingerne fra en række økonomer – herunder økonomiprofessor Michael Svarer, der er gået så langt som til at kalde den danske klimalov for ”overflødig”, når den blev holdt op imod EU’s klimapolitik.
- Klimaloven er ikke vigtig længere, sagde Svarer i interviewet.
Er dine økonomkolleger for hurtige til at konkludere, at EU’s klimapolitik bare virker nu, lyder spørgsmålet fra Altinget.dk til Peter Møllgaard?
- Ja, og at den automatisk bare vil blive udbredt til hele økonomien. Lad os se det ske, og så kan vi genoverveje det. Jeg tror ikke, vi skal opgive vores danske klimapolitik, før vi har set, at EU kan gøre det bedre.
*****
Skriv kommentar