Forbrændingsanlæg er økonomisk mere velegnede til CCS end biomasse

Ingeniøren.dk:
Forbrændingsanlæg er økonomisk mere velegnede til CCS end biomasse

Ifølge Ingeniøren.dk konkluderer en ny analyse fra EA Energianalyse, at forbrændingsanlæg formentlig bliver det økonomisk mest sikre område at installere CCS i fremtiden. Særligt hvis liberaliseringen får sin ventede konsekvens, og kapaciteten frem mod 2030 nedjusteres.

- Grundlæggende er prisen lavere for CCS på affald, fordi forbrændingsanlæg har flere driftstimer, end det er tilfældet med biomasseanlæg. Førstnævnte behandler affald størstedelen af året, mens biomasse primært leverer varme i årets koldeste måneder, og når man skal lave en dyr investering som CCS, er det essentielt at have så få timer, hvor anlægget samler støv, som muligt. Med CCS sparer affaldsforbrænding også CO2-kvoter og den nationale CO2-afgifte for den del af affaldet, der er fossilt, siger Tobias Johan Sørensen, senioranalytiker ved Concito, som har bestilt rapporten ved EA Energianalyse.

Ved Brancheforeningen Cirkulær hilser de også rapporten og analysen velkommen.

- Det har hele tiden været vores indtryk, at det gav mest mening for affaldsenergianlæggene at installere CCS, men forskellen ser med denne analyse pludselig meget stor ud, når man ser den i kroner og øre, siger Jens Bomann Christensen, direktør ved Brancheforeningen Cirkulær.

*****

GridTech:
Aftale om finansiering af brintrør på plads: Branchen ikke lutter begejstret

Fredag landede en politisk aftale om finansieringen af de rør, der skal lægge kimen til fremtidens eksporteventyr for dansk produceret brint. Men Green Power Denmark klapper ikke just i hænderne, om end man håber, aftalen sætter fart på den grønne omstilling. Det skriver GridTech.

- Når vi vil bygge en bro, så kræver vi jo ikke, at bilisterne forpligter sig til at betale for at køre på broen 10 år ud i fremtiden, uden de reelt ved, om broen bliver bygget. Men det er desværre lidt dét, man lægger op til nu. Uanset om det er byggeri af broer eller brintrør, er staten selvsagt nødt til også at påtage sig en risiko. Men så langt går aftalen om brintrøret desværre ikke, siger Thomas Aarestrup Jepsen, direktør for vedvarende energiproduktion i Green Power Denmark .

Set fra Green Power Denmarks stol er der ikke nogen vej udenom at få etableret brintrørene, da de ifølge organisationen er en forudsætning for, at Danmark kan blive et klimaneutralt samfund med en industri, som skaber masser af grønne arbejdspladser, samtidig med at den tunge del af industrien kan komme væk fra fossile brændsler – også syd for grænsen.

- Mulighederne er enorme for Danmark og for klimaet. Industrien er klar til at bygge for milliarder af kroner i grønne brintfabrikker og grøn elproduktion. Der er risici ved de investeringer, men i industrien er der en grundlæggende tro på, at Europa vil den grønne vej, siger Thomas Aarestrup Jepsen.

*****

Altinget.dk:
Rigsrevisionen sår tvivl om milliardstore grønne støtteordninger: ”Svært at se, hvad vi får for pengene”

Der er ikke godt nok styr på effekterne af tre store grønne støtteordninger, som Folketinget hælder milliarder af kroner i, lyder det fra Rigsrevisionen, der for nylig har undersøgt, om der bliver fulgt godt nok med i effekten af de tilskud, der er givet fra 2017 til 2023. Det skriver Altinget.dk.

- Det er rigtigt mange penge, man har sat af til de her ordninger. Men det er svært at se, hvad vi får for pengene, siger Claus Thomsen, der er kontorchef i Rigsrevisionen.

Rigsrevisionen påpeger således, at man i tilskudsprogrammernes tre bestyrelser kun i ”begrænset omfang” har sat klare effektmål.

- Vi anerkender, at det er en svær øvelse at sætte præcise effektmål og følge op på målene. Men det er væsentligt, at man kan måle, hvad man får af økonomiske og grønne gevinster, siger Claus Thomsen.

Det er energiprogrammet, EUDP, der modtager størstedelen af støtten. Og her tager bestyrelsesformand Kim Lehmann kritikken til efterretning.

- Vi lytter klart til de input, der er kommet fra Rigsrevisionen, og vi er i gang med at opdatere vores strategi, hvor vi skal sikre, at vi kan sætte nogle mere konkrete effektmål, siger han.

Kim Lehmann understreger dog i samme omgang, at politikerne på Christiansborg bestemt ikke skal være bange for at sætte penge efter de grønne programmer.

- Jeg er ikke i tvivl om, at programmerne har en forholdsvis stor effekt på at få udviklet nye grønne teknologier, siger han.

*****

JydskeVestkysten:
Fjernvarmekunderne i Haderslev ligger lunt i svinget. Og direktør har en god nyhed for 2024

Prisen for fjernvarmekunderne i Haderslev er lavere end på landsplan. Prisen på flis - som langt det meste af den lokale fjernvarme kommer fra - har stabiliseret sig, selv om den stadig er ”alt for høj". Her og nu er der ingen prisstigninger i vente, skriver JydskeVestkysten.

I Haderslev varmes der langt overvejende med flis, og Haderslev Fjernvarme har kigget på gennemsnitsprisen på flis og biomasse på landsplan for et standardparcelhus. Den var i januar 2024 på 17.151 kroner, mens det var på 13.383 kroner i Haderslev.

Træflismarkedet er ifølge Morten Hartmann faldet en anelse og har stabiliseret sig - dog stadig ifølge direktøren på "alt for højt niveau".

- Gas bruger vi jo ikke så meget af, og her er priserne umiddelbart nede på et niveau som fra før, Ukrainekrigen brød ud. El-markedet er jo lidt som vinden blæser og stadig over niveau før Ukraine-krigen, siger direktør i Haderslev Fjernvarme, Morten Hartmann.

Selvom Haderslev Fjernvarme på sin hjemmeside advarer om, at prisstigninger ikke kan udelukkes i fremtiden, vil Morten Hartmann gerne nu sige, at som det ser ud nu, venter man ikke prisstigninger i år:

- Hvis resten af året forbliver med de energipriser, vi ser lige nu og her, så kommer der ikke umiddelbart prisstigninger i løbet af 2024, men der er lidt usikkerhed i forhold til, hvor koldt efteråret 2024 bliver, og om vores kommende varmepumpeanlæg i Industri Langkær eventuelt bliver forsinket, siger direktøren.

*****

Altinget.dk:
Lykketoft frygter, at den grønne dagsorden sparkes til hjørne: "Der er hele tiden andre ting, der presser sig på"

Den grønne omstilling i Europa har brug for flere penge og mere politisk kapital, mener Mogens Lykketoft. Så må andre politiske dagsordener træde i baggrunden, siger han til Altinget.dk.

Som bestyrelsesformand i Energinet, der er en offentligt ejet virksomhed med ansvar for forsyningssikkerheden i Danmark, har Mogens Lykketoft oplevet, at energipolitikken til tider har trange kår i EU.

- Der er hele tiden andre ting, der presser sig på. Og der er en risiko for, at prioriteringen af det grønne kan blive svækket på grund af de nye, større oprustningsudgifter, siger Mogens Lykketoft og fortsætter:

- Det burde ikke være sådan. Man burde sige, at det er en stærk egeninteresse for Europa at prioritere begge dele samtidig. Og så må man nedprioritere noget tredje.

Hvad skal så nedprioriteres?

- Efter min smag må man være villig til at betale noget mere i skat og begrænse det private forbrug i Europa en smule for at få det til at gå op, hvis det er nødvendigt.

*****

EnergiWatch:
Forsyning skal ud at lede efter ny direktør

Efter mere end et årti i spidsen for Kalundborg Forsyning øjner adm. direktør Hans-Martin Friis Møller nu pensionen. Ifølge EnergiWatch har han besluttet, at han træder tilbage per 1. oktober 2024.

- Jeg har besluttet mig for at udvise rettidig omhu og overholde en aftale, jeg har indgået med mig selv. Jeg lovede mig selv, at når jeg blev 70, ville jeg trappe ned og gå på pension og efter knap 48 år i branchen, 11 af dem i spidsen for Kalundborg Forsyning, så er tiden kommet, siger Hans-Martin Friis Møller i en meddelelse.

Nu går arbejdet så i gang med at finde den næste direktør for Kalundborg Forsyning

- Bestyrelsen sætter pris på, at vi nu har godt seks måneder til at finde en ny direktør, og det arbejde går i gang i dag, siger bestyrelsesformand Karl-Åge Hornshøj Poulsen.

Efter den 1. oktober 2024 vil Hans-Martin Friis Møller være tilknyttet Kalundborg Forsyning som specialkonsulent, hvor han blandt andet vil overdrage de igangværende projekter til en ny administrerende direktør.

*****

Altinget.dk:
2023 blev et rekordår for reduktion af klimaudledninger i EU

EU's kvotehandelssystem virker efter hensigten, konkluderer to eksperter, efter det netop er kommet frem, at 2023 bød på den største årlige reduktion af drivhusgasudledninger i EU, siden kvotehandelssystemet blev indført i 2005. Det skriver Altinget.dk.

Sammenlignet med året før faldt udledningerne med 15,5 procent. Det betyder, at udledninger fra EU's kvotemarked er blevet cirka halveret siden systemets oprettelse.

Det er ifølge professor Peter Birch Sørensen "opmuntrende" og "en god nyhed". Han forsker i klimaøkonomi og er tidligere formand for Klimarådet.

Han forklarer, at udviklingen hænger sammen med, at kvoteprisen er steget en hel del siden en reform af kvotesystemet i 2018, og at der blandt virksomhederne er en forventning om, at der fremover vil blive en stigende knaphed på kvoter.

- Det giver selvfølgelig et incitament til at øge indsatsen for at reducere udledningerne. Så det afspejler givetvis, at der er kommet mere tillid til, at EU vil føre en forholdsvis stram klimapolitik, siger Peter Birch Sørensen.

Det er Peter Kjær Kruse-Andersen, som er adjunkt i økonomi ved Københavns Universitet og forsker i EU's kvotemarked, enig i.

- Det taler ind i en generel trend, hvor man tydeligt kan se, at emissioner, der er dækket af kvotesystemet, falder systematisk. Og teoretisk set er et kvotesystem den mest omkostningseffektive måde at regulere drivhusgasudledninger på, siger han til Altinget.dk.