Tusindvis af danskere holder fast i klimasynd, selvom de gerne vil sige farvel: To ting kan overbevise dem

Avisen Danmark:
Tusindvis af danskere holder fast i klimasynd, selvom de gerne vil sige farvel: To ting kan overbevise dem

Danskernes villighed til at skifte gas- eller oliefyret ud med fjernvarme eller en varmepumpe er høj. Men prisen er for høj, konkluderer bl.a. Tekniq på baggrund af en rundspørge, hvor de også slår fast, at der er brug for en lovbestemt slutdato for brugen af gas til opvarmning.

Avisen Danmark skriver, at 61 procent i undersøgelsen svarer, at de gerne vil skifte over til en anden løsning. Samtidig svarer 33 procent, at de ikke har råd.

- Der skal grundlæggende det til, at politikerne følger deres politiske ambition fra 2022 om, at gas ikke skal bruges til bygningsopvarmning, op med en konkret dato for, hvornår der rent faktisk skal slukkes for gassen. Det er det afgørende greb for, at danskerne kommer til at træffe den beslutning, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i Tekniq Arbejdsgiverne.

Desuden pointerer Troels Blicher Danielsen overfor Avisen Danmark:

- Det andet er, at i stedet for at have en varmepumpepulje, som vi har nu, så skal der laves et varmepumpefradrag, så danskerne får et fradrag til at installere varmepumpe. Og det skal vi målrette boligejere i de områder i Danmark, hvor vi ved, at varmeregningen udgør en langt større del af de økonomiske bekymringer. Det er en stor del af Danmark.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er op imod halvdelen af alle danske gasfyr placeret på Sjælland. Og generelt tegner der sig et billede af, at langt størstedelen af gasfyrene er at finde i landdistrikterne.

Og netop derfor mener Synergi, interesseorganisation bag undersøgelsen, at der er et stort behov for at kigge på de nuværende støtteordninger i landdistrikterne.

- I landdistrikterne er der mange områder, hvor en varmepumpe er det helt oplagte alternativ til både olie og gas, fordi fjernvarmen aldrig når derud. Men det kræver, at der er luft i økonomien til det. Ellers vil de fleste fortsætte med det, de har, så længe energipriserne er lave, og der i øvrigt ikke er signaler fra regeringen om, at det snart er slut med gas som varmekilde, siger Katrine Bjerre.

*****

Ingeniøren.dk:
Vi skal bruge mindst 350 ekstra kæmpevindmøller til datacentre om 11 år

Eksperter strides om konsekvenserne af mere AI i de danske datacentre. Spørgsmålet er blandt andet, om der er nok grøn el til at forsyne et forbrug, som kun vil stige endnu mere, skriver Ingeniøren.dk, der konstaterer, at antallet af større og mindre datacentre i Danmark har passeret 50.

- Historisk har datacentre været gode til at tilpasse sig de nye realiteter. Spørgsmålet er lige nu, om vi kan følge med den omstilling, der er i gang. Det er både et globalt problem og en stor dansk udfordring, som vi skal løse sammen, siger Merima Dzanic, der er ansvarlig for strategi og udvikling i brancheforeningen Datacenter Industrien.

Energistyrelsen har i de nyeste fremskrivninger opgjort det samlede elforbrug til serviceerhverv, hvori datacentre indgår, frem mod 2035. Her understreges det, at væksten i energiforbruget, der går fra 12,64 TWh i 2024 til 26,95 TWh i 2035, alene skyldes nye datacentre. Det svarer i runde tal til 350 store havvindmøller på hver 10 MW.

Energistyrelsen understreger, at fremskrivningerne er et ‘sandsynligt udviklingsforløb’, og det er altså også muligt, at det kan blive større.

Og Maja Hanne Kirkeby, der er lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC, frygter for, at Datacenter Industrien i Danmark slet ikke har styr på udviklingen i deres energiforbrug.

- Vi havde i forvejen ret dårlige prognoser for datacentres energiforbrug, og ingen har været i stand til at gætte rigtigt, når det gjaldt energiforbruget for generativ AI. Og nu hvor det virkelig er slået igennem, er jeg overbevist om, at vi har skudt langt under målet, siger hun og peger på, at flere lande, bl.a. Holland, er begyndt at droppe nye datacentre, da de ikke længere vil være med til at forsyne deres forbrug af energi.

*****

EnergiWatch:
Danmark sænker krisevarsel efter to år

Med en stabil forsyningssituation ophæver Energistyrelsen det early warning, der blev erklæret kort efter Ruslands invasion af Ukraine. Der opfordres dog fortsat til at holde på gassen, fremgår det af bl.a. EnergiWatch.

- Vi sænker kriseniveauet, fordi vi står et langt bedre sted, end da vi hævede det i 2022. Vi er ikke længere afhængige af russisk gas, som vi har været før. Vi har formået de senere år at ændre situationen, som var meget kritisk i 2022, siger Energistyrelsens direktør, Kristoffer Böttzauw.

Kriseniveauet ”early warning” blev indført, fordi importen af russisk gas til EU faldt markant efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 - fra omkring 40 procent i begyndelsen af 2022 til under 10 procent ved udgangen af samme år. I Danmark er der praktisk talt intet brug af russisk gas, oplyser Energistyrelsen.

Det udløste høje gaspriser, og det udfordrede forsyningssikkerheden. Men nu ser situationen lysere ud, og kriseniveauet kan sænkes.

- Det vil sige, at vores forventninger til gasmarkedet også fremover er, at man ikke skal være nervøs for, at markedet udvikler sig negativt, siger Kristoffer Böttzauw.

*****

EnergiWatch:
Gasprisen rammer højeste niveau i år efter udfald i Norge

Et udfald på naturgasværker i Norge har mandag sendt den europæiske naturgaspris til det højeste niveau i år. Helt præcist er prisen på den toneangivende hollandske gasfuture skudt i vejret med 11 pct. til 38,28 euro per megawatt-time mandag formiddag.

Det er ifølge Bloomberg News ikke klart, hvor længe udfaldet på det norske Nyhamna-værk kommer til at vare, skriver EnergiWatch.

Equinor er i gang med at undersøge problemet, meddeler en talsperson fra statsejede Gassco, der administrerer rørledninger i Norge.

- Det hænger muligvis sammen med et stykke af en gasledning, der skal udskiftes. Det er ikke endnu klart, hvor længe en reparation vil tage, siger en talsperson fra Gassco.

*****

Fredericia Dagblad:
Landsby takker pænt nej til at blive klemt af mega solcellepark

Et areal på størrelse med otte gange Legoland-park ønsker energiselskabet BeGreen at fylde med solceller rundt om landsbyen Herslev i Østjylland. Det vækker ikke begejstring hos de lokale, som håber, at politikerne holder fast i modstanden over for solcelleparker. Det beretter Fredericia Dagblad.

- Vi siger nej tak til planerne, for vi forudser for mange udfordringer. Vi har et rigtig godt sammenhold, mange foreninger og arrangementer. Vi bor med smuk natur rundt om os, og vi frygter, at det attraktive ved vores område vil forsvinde, hvis der bliver rejst flere områder med solceller tæt på. Det er allerede problematisk, at der ligger planer, som måske-måske ikke kan realiseres, siger formand for borgerforeningen i Herslev, Anders Bendsen.

På tegnebrættet ligger flere mindre solcelleparker rundt om landsbyen, men samlet er der tale om et areal der svarer til otte gange det område, Legoland-parken fylder i Billund.

Der er aktuelt ansøgt om etablering af tre solcelleparker inden for kommunegrænsen. En park placeret ved Oddersted ned mod Kolding Fjord, to store områder ved Ydre Ringvej bag ved raffinaderiet og så parken i Herslev.

Politikerne har bestilt en gennemgang af Fredericia Kommunes arealer for at få en vurdering af, hvor der overhovedet kan placeres solceller, vindmøller eller andre vedvarende energitiltag. Mandag får klima-, energi- og miljøudvalget et foreløbigt overblik præsenteret.

*****

Viborg Stifts Folkeblad:
Varmeværk holder fast - for risikabelt at gå videre med fjernvarmeudrulning

Stoholm Fjernvarmeværk taget beslutning om, at man vil ikke gå videre med fjernvarmeudrulningen mod Mønsted og Sparkær. Nu mødes varmegruppen for at drøfte, om man skal give op eller fortsætte på egen hånd, fremgår det af Viborg Stifts Folkeblad.

Beslutningen fra Stoholm Fjernvarmeværk kommer, se vom varmegruppen har regnet på tallene igen og foreslog, at de kommende varmekunder kunne betale 1500 kroner ekstra om året. Betalingen skulle på veje op for, at fjernvarmeudrulningen ikke nåede op på målsætningen om en tilslutning på minimum 70 procent af de mulige nye varmekunder.

Fjernvarmebestyrelsen holder fast i den tidligere beslutning om ikke at gå videre med projektet, skriver bestyrelsen til varmegruppen, fordi man anser det for at være for "økonomisk risikabelt", og man har ikke mandat til at gå videre, hedder det.

- Vi har allerede brugt 1,2 millioner kroner på rådgivning, som der ikke er udsigt til, at vi får tilbage, og der er for stor risiko forbundet med, at vi går videre med projektet. Skal det blive anderledes, skal der ske noget drastisk, men bolden ligger helt og aldeles ved varmegruppen, siger Henry Jensen, der er formand for fjernvarmeværkets bestyrelse.

Varmegruppen mødes tirsdag aften for at vende tommelen op eller ned til, om man vil arbejde videre for at få fjernvarme i de to byer.

*****

JydskeVestkysten:
Fynsvej ind mod Kolding spærres totalt i tre dage

Nu skal nye store fjernvarmeledninger på Fynsvej og Nørreskovgårdsvej kobles sammen. Det kræver lukning af en af de mest trafikerede indfaldsveje til Kolding, skriver JydskeVestkysten, der også fortæller, at ved at udføre arbejdet hen over weekenden, kan TVIS begrænse de trafikale gener.

Tilkørslen til Kolding fra øst bliver lukket for al trafik i dagene fredag, lørdag og søndag den 7.-9. juni vil være lukket for al trafik ind mod Kolding på strækningen fra den store rundkørsel ved motorvejen og frem til Nr. Bjertvej.

Lukningen sker som led i TVIS' etablering af en ny kæmpestor forsyningsledning, der skal sikre fjernvarme til Almind, Vester Nebel, Ågård, Gravens, Viuf og industriområdet ved Kokbjerg.

- I weekenden skal vi have koblet fjernvarmeledningen på Fynsvej og Nørreskovgårdsvej sammen. Det kræver desværre, at vi er nødt til at lukke for trafik i sydgående retning. På den her strækning kan vi ikke bare lede den sydkørende trafik over i modsatte kørebane, da Fynsvej i nordgående retning deler sig i to retninger frem mod rundkørslen, siger projektleder Jens Fink, TVIS, i en pressemeddelelse.

Fynsvej er en af de mest trafikerede indfaldsveje til Kolding, men ved at udføre arbejdet hen over weekenden, kan TVIS begrænse de trafikale gener.

*****

Fyens:
Fjernvarmen er steget 18 procent: Nu står bestyrelsesmedlemmer til at få mere i honorar

Fjernvarme Fyns bestyrelse vil øge honoraret til sig selv med op til 50 procent for tre medlemmer fra bestyrelsen, som skal følge selskabets modningsprojekt for CO2-fangst og lagring. Det skriver Fyens, der også fortæller, at forslaget møder kritik fra Venstre.

Helt konkret skal honoraret stige med 25.000 kroner årligt for de tre udvalget medlemmer af bestyrelsen. Det forklares med, at de er medlemmer af et underudvalg, der er nedsat for at følge selskabets modningsprojekt for CO2-fangst og -lagring.

Arbejdet i udvalget forventes, lyder argumentationen, at have et omfang, der berettiger til et ekstra honorar. På den baggrund indstiller Fjernvarme Fyn, at udvalgsarbejdet honoreres med 25.000 kr. årligt til hvert medlem af bestyrelsesudvalget.

Christoffer Lilleholt fra Venstre er kritisk:

- Man har hævet varmeprisen med små 20 procent (18 procent, red.) sidste år, og samtidig hæver man bestyrelseshonoraret. Det hænger ikke sammen, siger V-rådmand og medlem af Økonomiudvalget Christoffer Lilleholt.

*****

Energy Supply:
Solskin gav rekordmange timer med negativ elpris i maj

Den seneste måneds solrige forårsvejr har sat rekord i negative elpriser. I maj var der 134 timer med negative elpriser. Det viser tal fra Energi Data Service, som energikoncernen Norlys har indsamlet, fremgår det af Energy Supply.

Norlys har set på elpriser helt tilbage til 2010. Ikke en eneste måned i opgørelsen har et højere antal timer i minus end maj 2024. Det rekordhøje antal skyldes, at der er kommet mere vind- og solenergi i det danske energisystem.

Dertil er det danske energinet i højere grad forbundet til de europæiske elnet. I de seneste år har blandt andet Tyskland og Holland udbygget solenergi. Det kommer de danske forbrugere til gavn, når vejret byder på mange solskinstimer.

- Samtidig betyder de høje temperaturer, vi har set, at der har været et lavt behov for opvarmning, så det bliver der ikke brugt så meget el til. Men det har omvendt heller ikke været så varmt, at der skulle bruges energi på nedkøling.

- Derfor får man en kombination af en høj produktion og et lavt forbrug. Det giver rigtigt mange timer med negative priser, siger Mads Brøgger, der er direktør i Norlys' energiforretning.