Skandaleselskab præsenterer katastrofalt dårligt regnskab

Skandaleselskab præsenterer katastrofalt dårligt regnskab

Den økonomisk krise i Odsherred Forsyning er nu tydelig, efter at selskabet har offentliggjort sit regnskab for 2023. Hvor selskabet i 2022 havde et lille overskud på 7,3 millioner kroner, viser det seneste regnskab et historisk stort underskud med et minus på hele 619 millioner kroner. Det skriver SN.dk.

Selvom omsætningen, altså indtægterne fra salg af ydelser, er steget fra 128,3 millioner kroner i 2022 til 156,9 millioner kroner i 2023, har det ikke været nok til at forhindre et stort underskud.

Problemets kerne er datterselskabet Odsherred Varme, som har haft betydelige økonomiske problemer, siden det i november blev klart, at udrulning af fjernvarme til 2500 borgere i kommunen, blev langt dyrere end budgetteret.

Senere stødte en lang række andre problemer til og det hele kulminerede med, at fjernvarmeprojektet brat stoppede den 9. april.

- Der er ingen tvivl om, at det samlede resultat er stærkt utilfredsstillende, siger den nytiltrådte bestyrelsesformand Susan Münster om det historisk dårlige regnskab, hvor hun også erkender, at de økonomiske udfordringer i Odsherred Varme endnu ikke er løst.

- Der er endnu ikke en afklaring på økonomien for varme. Drøftelser om løsningsmuligheder er fortsat i gang, men har ikke kunne nå at blive færdige inden aflæggelse af regnskabet, uddyber bestyrelsesformanden.

*****

JydskeVestkysten:
Hvorfor er der så stor forskel på din fjernvarmepris? Svaret er gas

Der er store forskelle på fjernvarmeprisen indenfor Tønder Kommune. Den absolut billigste fjernvarmeleverandør i kommunen er Bredebro Varmeværk, hvor den årlige pris for en gennemsnitsbolig ligger på 11.203 kroner årligt. Og her er forklaringen enkel, ifølge varmemester Per Jacobsen.

- Vi har en stor del af flis i vores anlæg, og så har vi vores el-kedel. Det er det, der gør, at vi holder prisen nede. Det er jo fordi vi har haft forskellige muligheder. Det er ikke fordi de andre fjernvarmeværker ikke gør det godt nok. Det er simpelthen fordi vi ikke har haft samme muligheder, fortæller Per Jacobsen til JydskeVestkysten.

JydskeVestkysten har opgjort fjernvarmepriserne i de kommuner, som avisen dækker. Og i Tønder Kommune viser opgørelsen store udsving fra netop Bredebro, der ligger helt i bund med godt 11.000 kroner årligt, til højdespringeren Rejsby Kraftvarmeværk , hvor prisen er gennemsnitligt 23.600 kroner årligt.

Hos Tønder Fjernvarme – kommunens største med omkring 3000 kunder – er den årlige varmepris på 19.147 kroner. Og forklaringen skal netop søges i brændselskilden. Det fortæller direktør for fjernvarmeværket, Lars Rytter.

- Det er jo lige præcis, fordi de fyrer med flis derude. Vi har ikke kapacitet til at fyre lige så meget med flis, som de kan. Ikke endnu.

Men I har jo fået et flisværk for nogle år siden?

- Jo, men desværre måtte vi ikke bygge det større, så det var i princippet allerede bygget for lille fra starten. Vi bruger 20-25 procent naturgas om året, og det er det, der primært ødelægger prisen hos os, fortæller Lars Rytter.

*****

Sjællandske:
Overskudsvarme giver soranerne varme i stuerne

Hørkram Foodservice A/S og affalds- og energiselskabet AffaldPlus står sammen om at udnytte overskudsvarme fra den førstnævnte til gavn for varmekunderne i Sorø. Fra den 1. juli vil overskudsvarmen fra Hørkrams kølecentral i Sorø via en stor varmepumpe blive ledt direkte ud i byens fjernvarmenet og videre ud i radiatorerne hos soranerne.

Ifølge Sjællandske lægger de to firmaer ikke skjul på, at det nye samarbejde er både storstilet, ambitiøst og grønt. Og at det er indgået i et fælles ønske om at få maksimalt udbytte af energi, der ellers ville fise ud i ingenting.

- Vi er enormt stolte over at nå i mål med det her ambitiøse projekt. Med projektet gør vi vores opvarmning fossilfri og sparer miljøet for konsekvenserne ved vores tidligere varmeforbrug. Samtidig er det med til at sikre os 98 % energineutralitet på vores bygningsdrift, fortæller Claus Bredvig, centerdirektør i Hørkrams Sorø-afdeling.

Og det er ikke det eneste område, hvor Hørkram sparer på energien. Hørkrams solcelleanlæg sikrer yderligere 18 % energineutralitet på bygningsdriften.

- Projektet giver os faktisk et væsentligt energioverskud på bygningsdriften - og det er endda forud for opførelsen af endnu et solcelleanlæg, som kommer til at dække et areal på to hektar jord og forventes færdigt omkring årsskiftet, lyder det videre fra Claus Bredvig.

*****

Viborg Folkeblad:
Varmegruppen har mod på mere

Et møde med Viborg Kommune og rådgivere har givet varmegruppen i Mønsted og Sparkær mod på at fortsætte med at arbejde for den fælles fjernvarme, som tidligere blev opgivet, fordi det nærmeste lokale fjernvarmeselskab har sagt endelig nej til at levere fjernvarme til de to byer.

Men Viborg Folkeblad kan nu fortælle, at den lokale borgergruppe har ændret indstilling.

- Man skal jo også stoppe, mens legen er god, og personligt var jeg delt om, hvorvidt vi skal arbejde videre eller stoppe. Men nu er vi alle sammen enige om at gå videre, siger Kurt Mosgaard fra varmegruppen i Mønsted og Sparkær.

Formålet med det nylige møde var at drøfte muligheden for at få støtte til rådgivning i forhold til at få fjernvarme i radiatorerne i de to byer, og ikke mindst at stikke fingeren i jorden i forhold til muligheden for at nå i mål efter, at Stoholm Fjernvarme endegyldigt har trukket sig ud af fjernvarmeudrulningsprojektet mod Østfjends.

- Det var meget positivt. I 2022 stod Cowi for at klarlægge potentialet for fjernvarme i 25 af kommunens landsbyer, og Mønsted var på førstepladsen og Sparkær nummer fire. Meget har ændret sig siden, men det er stadig vurderingen, at der er stort potentiale for fjernvarme i de to byer, siger Kurt Mosgaard.

- Og så fik vi også at vide, at vores hidtidige mål med at få 70 procent af de mulige varmekunder med er meget højt i forhold til andre områder, hvor målet typisk er 60 procent.

Og i forhold til det, ligger vi jo højt med til en tilslutning på henholdsvis 68 procent i Mønsted og 62 procent i Sparkær. Og det er jo 390 husstande, som vi også skylder at undersøge alle muligheder, siger Kurt Mosgaard.

*****

Energy Supply:
Hirtshals Havn et skridt tættere på underjordisk CO2-motorvej

Hirtshals Havn er kommet ét skridt tættere på drømmen om at blive CO2 hub, fordi Wintershall Dea og Ineos er blevet tildelt retten til at undersøge mulighederne for lagring af CO2 i undergrunden ved Gassum, som ligger mellem Randers og Hobro. Det skriver Energy Supply.

Sideløbende arbejdes der med planlægning af en rørledning til transport af CO2 mellem Hirtshals Havn og Gassum. Dermed kan Hirtshals Havn få rollen som knudepunkt med faciliteter til mellemlagring for CO2 på vej mod lagre i undergrunden såvel til lands som til vands.

Der skal allerede fra 2026 lagres CO2 i Greensand-området i den danske del af Nordsøen med udskibning fra Hirtshals. Med lagring på land under Gassum forventes der således mulighed for at lagre to steder med Hirtshals Havn som hub.

- Tildelingen af Gassum-licensen fremmer ikke alene Greenport Scandinavias vision men understøtter også relevansen for udvidelsen af Hirtshals Havn. Med denne nye licens kan vi nu integrere både udskibning og indskibning af CO2 i projektet, hvilket markant øger vores samlede kapacitet. At have to lagringssteder betyder, at vi kan håndtere langt større mængder CO2, hvilket er fantastisk spændende, siger Hirtshals Havns CEO Per Holm Nørgaard.

*****

CleantechWatch:
Brønderslev Forsyning skal på direktørjagt

Den nuværende direktør for Brønderslev Forsyning, Thorkil Neergaard, har valgt at gå på pension ved årsskiftet, hvilket efterlader en tom direktørstol hos forsyningsselskabet. Det sker efter 11 år i spidsen for selskabet fremgår det af CleantechWatch.

Selv mener han, at udskiftningen vil give en ny dynamik i selskabet.

- Brønderslev Forsyning er i mine øjne en fuldstændig suveræn arbejdsplads, og det har været et kæmpe privilegium at være omgivet af så mange dygtige og dedikerede ansatte og kolleger. Min efterfølger kan glæde sig, lyder det fra Thorkil Neergaard.

Formanden for Brønderslev Forsyning, Lasse Riisgaard, beklager i meddelelsen Thorkil Neergaads beslutning om at gå på pension.

- Vi vil komme til at mangle Thorkils visioner i forsyningen, men jeg kan godt forstå, at tiden nu er inde til nye oplevelser i livet. Thorkil har været en meget vellidt direktør både hos medarbejderne og bestyrelsen og har sat mange fodspor i hele energi-Danmark og udlandet med – selv storbyen Tokyo har hentet inspiration hos os, siger formanden, der kalder Thorkil Neergaard for hovedarkitekten bag det ”ultramoderne forsyningsselskab, som vi er i dag.”

*****

Folkebladet Lemvig:
Borgerforening opfordrer folk til at give deres mening om solceller til kende

De går en interessant tid i møde i Vemb fremgår det af Folkebladet Lemvig. Virksomheden Lisby Windpower med base i Lemvig vil stille solceller op i et område mellem Bur og Vemb på omkring 200 hektar. Det er et projekt, som alle får mulighed for at kommentere på indtil 3. juli.

- Det er vigtigt at give sit besyv med. Vi var omkring 60 til borgermødet, og jeg tror på, at der sagtens kan have siddet en masse, som ikke stillede sig op og sagde noget, men som har en mening. Enten fordi de ikke ville sige noget den dag, eller fordi de på det tidspunkt ikke havde taget stilling, siger Vibeke Bundesen fra byens borgerforening.

Hun er helt sikker på, at borgerforeningen selv kommer til at lave et skriv. Men det bliver nok ikke med overvægt i den ene eller anden fløj.

- Vi skal mødes inden, men vi kommer til at holde os neutrale og bliver ikke dem, som råber højest, siger Vibeke Bundesen til den lokale avis.

Blandt fordelene for borgerne ved projektet er bl.a., at varmeværket i Vemb vil få et engangstilskud på ti millioner kroner til billigere fjernvarme. Udviklerne lægger også op til medejerskab af projektet, hvor op til 40 procent bliver udbudt lokalt til kostpris.

*****

EnergiWatch:
EU forsøger at bremse russisk eksport af flydende naturgas

EU-landenes udenrigsministre har godkendt endnu en sanktionspakke - nummer 14 i alt - mod Rusland, fremgår det af EnergiWatch. Denne gang skal sanktionerne ramme energieksporten via et forbud mod nye investeringer i rørledninger og installationer, der kan transportere russisk flydende naturgas, forkortet LNG.

- Vores sanktioner har allerede svækket den russiske økonomi betydeligt og forhindret Putin i at gennemføre sine planer om at ødelægge Ukraine, siger Josep Borrell, der er EU's udenrigschef.

Eksporten af energi er vigtig for Ruslands økonomi. Med den 14. sanktionspakke håber EU, at man kan bremse en del af den russiske indtjening ved at gå efter eksport af flydende naturgas.

Forbuddet gælder investeringer eller salg af varer og teknologi til opførelsen af eksempelvis Arctic LNG 2 og Murmansk LNG. Samtidig vil EU forbyde omladning af russisk LNG på EU’s territorium. Det sker for at sikre, at EU’s egne faciliteter ikke bruges til at omlade russisk flydende naturgas til tredjelande.