Ørsted trodser massiv kritik: Vil bevare prisloft

Energy Supply:
Ørsted trodser massiv kritik: Vil bevare prisloft

Danmarks største energiselskab, Ørsted, frygter, at en lempelse af prisloftet på overskudsvarme kan forringe virksomhedens konkurrenceevne inden for CO2-fangst. Den frygt bliver dog ikke delt af brancheorganisationen Dansk Fjernvarme, fremgår det af Energy Supply.

Danmarks største energiselskab er nemlig varm fortaler for at bevare prisloftet. Det viser dokumenter fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som Energy Supply har fået aktindsigt i. Her fremgår det, at Ørsted først og fremmest er bekymret for, at en lempelse af prisloftet kan medføre konkurrenceforvridning inden for CO2-fangst.

"Prisloft reducerer mulighed for overvæltning af CCUS-omkostninger til varmekunder i koncernforbundne selskaber. Uden prisloft på overskudsvarme er der en risiko for, at en betydeligt større del af CCUS-regningen overvæltes på varmekunderne, i tilfælde hvor koncernforbundne selskaber køber overskudsvarmen af sig selv, " skriver Ørsted således i en præsentation.

Hos Dansk Fjernvarme vækker scenariet imidlertid ikke den store bekymring.

- Det lyder som en forholdsvis tænkt udfordring, at nogle selskaber skulle ønske at sælge varmen dyrere til sine kunder end nødvendigt for at kunne stå bedre i konkurrencen om midler til CO2-fangst, skriver chefkonsulent Jens Christian Nielsen til Energy Supply.

Han opfordrer til, at det ikke bør lade potentialet for udnyttelse af overskudsvarme stå hen i det uvisse:

- Så må myndighederne håndtere denne isolerede, teoretiske udfordring andre steder henne i reguleringen eller i de udbudsbetingelser, der skal gælde for CCS-udbuddet. Vi har en hel branche og industri, der står og tripper for at komme videre med den grønne omstilling og udnyttelse af overskudsvarme. De har ventet længe nok, fortæller han.

*****

EnergiWatch:
Fjernvarmen rykker nærmere i Resenbro og Skærbæk

Tilslutningsprocenten har rundet 60 i Resenbro og Skærbæk, og det betyder, at Silkeborg Forsyning nu kan gå videre i det store udvidelsesprojekt. Det skriver EnergiWatch.

- Vi er meget glade for, at borgerne i Resenbro og Skærbæk støtter op om fjernvarme. Tak for opbakningen! Vi glæder os til at byde jer velkommen som fjernvarmekunder, udtaler Louise Langbak Hansen, der er energichef i Silkeborg Forsyning, i en meddelelse.

Den næste fase i projektet er indhentning af præcise priser fra leverandører og entreprenører, som nu går i gang.

-  Vores beregninger viser, at økonomien i projektet ser fornuftig ud. Vi både håber på og regner med nogle gunstige priser, så vi hurtigst muligt kan komme videre og lægge fjernvarmen ud til vores nye kunder, fortæller Louise Langbak Hansen.

Silkeborg Forsyning forventer at gravearbejdet i Resenbro og Skærbæk begynder inden for et halvt år, og at udrulningen varer omkring to år.

*****

Klimamonitor:
»Kæmpe hæmsko«: Fjernvarmeaftale lægger to historiske termonet-projekter i kunstig koma

To østjyske termonetprojekter ser nu ud til at være skrinlagt, efter at regeringen i juli valgte at ekskludere energiløsningen fra Varmeforsyningsloven. Formand kalder beslutningen ”rent nonsens”, skriver Klimamonitor.

Den politiske beslutning stiller de to lokale fjernvarmeløsninger i landsbyerne Hjortsvang og Rårup i Hedensted Kommune i en penibel situation. De er så små, at der ikke kan etableres fjernvarme, så olie- og gasfyr er en blivende løsning.

Og selv om projekterne tidligere på året fik en kommunal godkendelse, må man nu skyde en hvid pind efter det, bekræfter Jørn Eskildsen, der er formand for Hjortsvang Fællesvarme, over for Klimamonitor.

- Vi skulle have været i drift her til efteråret. Det var det, vi gik efter, og det var det, vi havde lovet beboerne. Nu sker der ingenting, fordi vi ikke kan få et kommunegaranteret lån, og det betyder, at vi skal ud og finde en anden form for finansiering, siger han til Klimamonitor.

Det er en udvikling, man hos Termonet Danmark fra starten af har været meget uforstående overfor.

- Lovgivningen i sin nuværende ordlyd er meget tydelig, mens lovforslaget – ligesom den vejledende udtalelse fra 2022 – bærer præg af den misforståelse, at et termonet indebærer etablering af individuelle varmepumper. Det undrer mig, at et geotermisk kollektivt ledningsnet skal pilles ud af varmeforsyningsloven, siger foreningens formand Søren Skjold Andersen.

Han er samtidig uforstående over for, at regeringen begrunder sin beslutning med, at det skal beskytte eksisterende fjernvarmekunder.

- De to projekter i Hedensted Kommune er jo nystiftede selskaber, som kun får de kunder, der selv vælger at tilslutte sig.

*****

Ingeniøren.dk:
1.000 kroner dyrere: Danskerne betaler mere og mere i affaldsgebyr

Forud for de nye krav til affaldssortering, forventede Miljøministeriet en stigning i affaldsgebyret på omkring 55 kroner med affaldssortering i 10 fraktioner: Nu er det blevet næsten 1.000 kroner dyrere, fremgår det af en artikel hos Ingeniøren.dk.

Jacob Simonsen er direktør ved hovedstadens affaldsselskab ARC og finder det »fuldstændig urealistisk«, at man kan ramme prisniveauet fra før 2020:

- Når vi skal sortere i 10 fraktioner, skal vi investere i tusindvis af nye beholdere til borgerne, nye biler, nye skraldemænd, og så er vi gået fra afhentning i sække til spande, hvilket lægger mange sekunder til hver tømning. Og nogle sekunder gange millioner af tømninger årligt løber hurtigt meget højt op, siger han ifølge Ingeniøren.dk.

Affaldsbranchen har ifølge Niels Toftegaard, kommunikationschef i Brancheforeningen Cirkulær, ”hele tiden været skeptiske over for beregningen, som blev præsenteret for politikerne”.

- Vi har rullet massevis af skraldespande ud, og det koster, hvad det koster – og det skal vi opkræve hos borgerne, siger han og nævner, at man i Cirkulær er i tvivl om, hvilke omkostninger der skal fjernes for at holde gebyrerne nede.

- Hvad der skal få gebyrerne til at falde er svært at finde ud af, og vi ser frem til at have dialog om dette med Klimaministeriet og Forsyningstilsynet, som står for arbejdet, siger Niels Toftegaard til Ingeniøren.dk.

*****

EnergiWatch:
Gaspriser fortsætter opad grundet kampe i russisk grænseområde

Prisen på europæisk naturgas er på sit højeste i år. Det viser den toneangivende hollandske gasfuture, som onsdag morgen røg op i 39,5 euro per megawatt-time. Et niveau, som ikke er set højere siden december sidste år, fremgår det af EnergiWatch.

Udviklingen sker, efter at ukrainske tropper har beslaglagt nøglepunktet for rørledningen med naturgas i den russiske grænseby Sudzha i regionen Kursk, hvor kampe fortsætter på tredje dag. Punktet er det eneste sted, hvor russisk naturgas sendes ind i Europa.

De europæiske naturgaspriser har været stærkt påvirket af krigen mellem Ukraine og Rusland, som har sendt den hollandske gasfuture på en rutsjebanetur siden krigens start i februar 2022. Gasfuturen toppede i april 2022 i 345 euro per megawatt-time. Til sammenligning ramte den 3,4 euro per megawatt-time før krigen i 2020.

*****

Altinget.dk:
Seks danskere finder vej til Europa-Parlamentets energiudvalg

De 15 danske medlemmer af Europa-Parlamentet sætter sig på 42 poster i 17 af parlamentets udvalg og underudvalg. Industri- og energiudvalget blev det næstmest populære, beretter Altinget.dk.

Lige siden europaparlamentsvalget 9. juni har de 15 danskere fra 10 forskellige partier været involveret i intense forhandlinger om blandt andet udvalgsposterne, hvoraf de sidste var ved at blive lagt endeligt fast onsdag eftermiddag.

Derfor kan der stadig ske enkelte justeringer, men næsten alt burde være på plads nu. Dermed kan man se, at danskerne placerer sig på i alt 42 pladser i 17 forskellige udvalg og underudvalg.

Optællingen viser, at det mest populære sted for danskerne er Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI), hvor otte af de danske EU-parlamentarikere har fundet plads (fire af dem som suppleanter).

På andenpladsen kommer Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE), hvor der kommer til at sidde seks danskere (heraf to suppleanter) fra S, SF, V, R, K og EL. Tredjepladsen er Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL) med fem danskere (to suppleanter) fra S, SF, LA, EL og DF.