Gå til hovedindhold

Kristian Jensen vil have en slutdato for naturgas til private

LÆS I DAG: Politikere får hård kritik for at blokere klimavenlig løsning i ”olielandsbyer”. Føler sig snydt: Selskab har afvist at de kan få fjernvarme. Unik aftale mellem Skagen Salmon og Skagen Varmeværk. Atomkraft kunne have sikret Tysklands klimamål til den halve pris.

26. aug. 2024
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    EnergiWatch:
    Kristian Jensen vil have en slutdato for naturgas til private

    Green Power Denmark vil have fornyet støtte til salg af varmepumper efter massivt salgsdyk. En metode er at sætte en slutdato for naturgas til private, siger direktør Kristian Jensen ifølge EnergiWatch.

    - Vi kan enten tilskynde dem (Gaskunderne, red.) med en økonomisk bonus, men den anden vej, som vi ikke afviser, er at sætte en slutdato på, hvor længe der er gas til private i vores gasnet, siger Kristian Jensen til EnergiWatch.

    - Dermed siger vi, at man skal have afviklet sit gasfyr på et tidspunkt. Med færre og færre gaskunder i nettet bliver det stadig mindre rentabelt at drive det, så det kan være en vej at gå.

    Udspillet fra Green Power Denmark kommer som indspark til de kommende finanslovsforhandlinger. Den helt overordnede dagsorden for Kristian Jensen er, at ”elektrificeringen af Danmark ikke går stærkt nok.”

    - Skal vi nå de klimamål, der er sat, skal vi skifte over fra at bruge fossile brændsler til strøm i langt højere grad. Men væksten i elforbruget er alt for lav, og køb af nye varmepumper er gået nærmest helt i stå, siger han og henviser til tal, der viser, at i andet kvartal 2024 blev der solgt 1800 varmepumper, hvilket er et fald på 75 pct. i forhold til fjerde kvartal 2022.

    *****

    DR.dk:
    Politikere får hård kritik for at blokere klimavenlig løsning i ”olielandsbyer”

    Selv om det er en topprioritet at udfase olie- og gasfyr i danske boliger, så modarbejder politikerne det flere steder i landdistrikterne. Sådan lyder kritikken nu fra flere sider, skriver DR.dk, der forklarer, at et nyt lovforslag reelt afskærer mange fra at få et fælles jordvarmeanlæg som alternativ til fx fjernvarme.

    De projekter er ofte afhængige af en økonomisk lånegaranti fra kommunen og favorable lån, men det kan de ikke få, besluttede et flertal i Folketinget hen over sommeren.

    - Det er altafgørende med kommunegarantien for at lave kollektiv varmeforsyning. Ellers vil ingen kreditgiver tilbyde nogle ordentlige vilkår, som gør, at det kan realiseres, siger formand Steffen Damsgaard fra Landdistrikternes Fællesråd.

    Han kalder det "et svigt af landdistrikterne", at folketingspolitikerne ikke har sikret kommunegarantien i den nye aftale.

    - Det her vil ikke bidrage til et land i bedre geografisk balance, som jo er en klar melding i regeringsgrundlaget. Det virker som om, at ministeren ikke kender den virkelighed, der er i mindre byer, lokalsamfund og landsbyer, siger Steffen Damsgaard.

    *****

    TV2 Østjylland:
    Føler sig snydt: Selskab har afvist at de kan få fjernvarme

    En stribe naboer på vejen Kirstensminde i Romalt øst for Randers føler sig snydt. De mener, at de var blevet lovet, at de ville blive tilkoblet det lokale fjernvarmeværk, men det bliver de alligevel ikke, fortæller TV2 Østjylland.

    Ifølge Verdo er der ikke husstande nok i det pågældende område ved Kirstensminde, der har tilmeldt sig, og så er projektet pludselig ikke længere rentabelt.

    - De naboer, I har talt med, har et vandbåret anlæg, og de ville i princippet kunne sluttes på. Der er bare så mange af deres naboer og dem, der bor rundt om, som ikke har vandbårne anlæg, og som derfor ikke er interesserede i at få fjernvarme, og så kan projektet simpelthen ikke hænge sammen siger fjernvarmechefen i Verdo, Karsten Randrup.

    Naboerne har nu kæmpet i 2,5 år for at få fjernvarme, og selv om det ser sort ud, kæmper de videre.

    - Vi håber selvfølgelig stadig, at vi kan komme på, fordi vi netop ligger seks huse på en lige linje, men kan det ikke lade sig gøre, så har vi ikke rigtig andre muligheder. Desværre kan man jo frygte, at det så også betyder noget for værdien af vores huse, siger Henrik Køchs.

    *****

    Skagens Avis.dk:
    Unik aftale mellem Skagen Salmon og Skagen Varmeværk

    Når laksene slår med halen i bassinerne hos Skagen Salmon, så vil det i fremtiden give prisvenlig og bæredygtig varme i husene i Skagen. Det handler om at udnytte den overskudsvarme, der ellers skulle have være sendt op i den blå luft, fremgår det af Skagens Avis.dk.

    – Vores vision er at lave en så ansvarlig produktion som overhovedet muligt. Hvis vi skal bruge energi, så vil vi gerne genbruge mest muligt af den, siger direktør Jens Petri fra Skagen Salmon.

    Skagen Varmeværk og Skagen Salmon ligger få hundrede meter fra hinanden i den nordlige del af byen, og derfor opstod ideen med ganske simpelt at grave et rør ned mellem de to virksomheder. Det giver mulighed for at sende den store mængde varme, der opstår, når man producerer laks, direkte ind i systemet hos varmeforbrugerne i Skagen.

    – Skagen Salmon kan fortrænge vores behov for selv at bruge el og gas væsentligt fra maj til september. De kan simpelthen forsyne alle vores forbrugere med varme i de måneder, fortæller direktør Thomas Rasmussen fra Skagen Varmeværk.

    *****

    Ingeniøren.dk:
    Atomkraft kunne have sikret Tysklands klimamål til den halve pris

    Tyskland kunne have sparet et beløb svarende til 2.500 milliarder kroner ved at holde fast i landets atomkraftværker og udbygget med nye i stedet for at satse på vindmøller, solceller og biomasse. Det viser et norsk studie, skriver Ingeniøren.dk.

    Udgangspunktet for beregningerne er udgifterne til de reduktioner i CO2-emissionen, som Tyskland allerede har opnået. Her vurderes det, at der mellem 2002 og 2022 er investeret 387 milliarder euro i sol-, vind- og biomasseanlæg for at opnå en CO2-reduktion på 25 procent. Oven i det er der blevet givet 310 milliarder euro i tilskud til produktioner, altså en samlet udgift på 696 milliarder euro, svarende til 5.200 milliarder kroner.

    Hvis Tyskland i stedet havde beholdt alle de atomkraftværker, der var i drift, ville Europas største land have kunnet erstatte al den elproduktion, der siden 2002 er blevet produceret af ny VE, og altså udligne den CO2-reduktion, som VE-udbygningen har opnået.

    Hvis Tyskland samtidig havde udbygget med ny atomkraft i perioden, så ville det være muligt at reducere emissionerne med yderligere 73 procentpoint, altså en samlet reduktion på næsten 100 procent.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...