Elektrificeringen af fjernvarmen er kommet op i gear; men der er fortsat en række barrierer

GridTech:
Elektrificeringen af fjernvarmen er kommet op i gear; men der er fortsat en række barrierer

Investeringsvilligheden i elbaserede løsninger er efterhånden ved at have rodfæstet sig i den danske fjernvarmebranche, hvor der er sket en tredobling i antallet af MW elkedler og varmepumper de seneste fem år, så der i de danske fjernvarmeselskaber nu i alt er investeret i 2.218 MW i el-baseret varmeproduktion.

Det fortæller GridTech på baggrund af en ny opgørelse fra Dansk Fjernvarme på baggrund af tal fra Energistyrelsen.

- Over hele landet bliver der investeret i elbaserede løsninger hos de danske fjernvarmeselskaber. Det giver rigtig god mening, da vi kan forbruge strømmen, når den er billig, og der er meget vind- eller solproduktion. Varmen, der produceres, lagres i tanke eller i de kilometerlange fjernvarmerør, der ligger gemt under jorden, og på den måde udjævnes udsvingene ved VE-produktion til gavn for både elsystemet og fjernvarmekunderne, siger Michael Schrøder, der er chefkonsulent hos Dansk Fjernvarme, om udviklingen.

Udviklingen satte rekord i 2023, hvor der alene blev installeret 615 MW elbaserede løsninger, hvorved rekorden fra 2020 - hvor energispareordningen, der gav tilskud til store eldrevne varmepumper, udløb - blev tangeret.

Står det til Michael Schrøder, så bliver den rekord dog slået i de kommende år.

- Energistyrelsens tal og vores egen fornemmelse, når vi spørger vores medlemmer, er, at udviklingen med mere elektrificering af fjernvarmen kommer til at fortsætte i de kommende år. Men der er dog også en række ubekendte, der gør det svært at sætte specifikke tal på årene, der kommer, siger han.

En af de centrale ubekendte er, at der skal være nok grøn strøm. En anden er selve elnettet, der i mange tilfælde skal opgraderes betragteligt, førend der kan kapere de store installationer.

En problematik, som Michael Schrøder kalder »problematisk«. Men omvendt slår han fast, at udviklingen peger i en retning, hvor elektrificeringen overordnet fortrænger biomassen. Og så er hensynet til elnettet også noget, som Dansk Fjernvarme og medlemmerne i stigende grad forsøger at imødekomme ved at inddrage netselskaberne i planlægningen så tidligt som muligt.

- Vi forsøger virkelig at være proaktive i forhold til problemstilling ved at samarbejde og informere netselskaberne og kommunerne i så god tid som muligt om vores planer, så netselskaberne har mulighed for at planlægge deres eventuelle netudvidelser efter, hvor vi planlægger at opføre varmepumper eller elkedler, som jo alt andet lige kræver meget kapacitet, siger han

*****

JydskeVestkysten:
Haderslev: Fjernvarmen varsler prisstigninger

Fjernvarmeprisen i Haderslev stiger med 226 kroner om måneden fra årsskiftet - altså godt 2700 kroner for en husstand om året. Men på trods af udmeldingen, så lyder det allerede nu fra fjernvarmeselskabet, at prisstigningen måske kan ende med at blive langt mindre, skriver JydskeVestkysten.

- Vi har på dette tidspunkt ikke turdet andet end at anlægge et konservativt skøn. Derfor må vi gerne, når vi melder den endelige pris ud i slutningen af december, melde en lavere pris ud end den, vi nu melder ud, siger direktør i Haderslev Fjernvarme, Morten Hartmann.

Der er flere årsager til den varslede prisstigning: Inflation, højere rente og en langt større interesse for at få fjernvarme i Haderslev end forventet.

I en pressemeddelelse slår formanden for Haderslev Fjernvarme, Søren Knudsen, fast, at varmeprisen også i 2025 vil være lavere, end da den toppede for nogle år siden - også selvom prisen på at producere varme med træflis stadig er historisk høj:

- Vi havde forventet, at træflismarkedet ville vende, så varmeproduktionen blev billigere, men sådan er det ikke gået. Sker det næste år, sætter vi naturligvis prisen ned, fastslår Søren Knudsen.

*****

Klimamonitor:
AI bremser den grønne omstilling hos nogle af verdens største virksomheder

Investeringer i energitung AI gør det svært for tech-giganter at nå deres klimamål. I stedet sker der det, at tech-giganterne nærmest over en kam øger deres udledninger af CO2, fremgår det af Klimamonitor.

Det gælder således for top ti over verdens mest værdifulde virksomheder, hvor CO2-udledningerne stiger i stedet for at falde. Det sker på trods af virksomhedernes erklærede grønne ambitioner.

Det fremgår af en gennemgang af de seneste klimaregnskaber fra Google, Apple, Meta, Amazon og Microsoft, som Version 2 har foretaget, skriver Ingeniøren.

Mere konkret viser gennemgangen, at det især går i den forkerte retning for de tre sidstnævnte virksomheders CO2-udledningerne. Her er Microsofts udledninger steget 54,33 procent siden 2020, Metas er steget 909,89 procent siden 2017, ligesom Amazons er steget med 39,28 procent siden 2019.

Årsagen skal findes i AI-kapløbet og den nye energitunge teknologi, der er med til at bremse den grønne omstilling hos tech-giganterne.

Teknologierne kræver nemlig den nødvendige infrastruktur og elektricitet, som gør det svært at »leve op til løfter om bærdygtighed,« skriver Microsoft i sin klimarapport.

*****

GridTech:
Negative elpriser får leverandør til at udskyde solcelleprojekter til tre millioner husstande

Leverandøren Better Energy udskyder ifølge Ingeniøren.dk projekter svarende til tre millioner husstandes elforbrug, fordi efterspørgslen ikke er steget så meget som ventet.

- Vi reagerer lynhurtigt på markedets signaler, så vi sikrer, at vi står rigtigt i forhold til den markedssituation, vi er på vej ind i, siger Rasmus Lindholdt Kjær, der er administrerende direktør i Better Energy, i en pressemeddelelse.

Foreløbigt lyder planen, at projekterne er udskudt til efter 2030. Og i følge Better Energy handler det bl.a. om, at virkeligheden ikke flugter med de politiske mål om at øge elektrificeringen af samfundet.

Som eksempel nævner virksomheden de negative elpriser, der er et resultat af, at der i perioder er et større udbud af grøn energi, end der er efterspørgsel på i samfundet.

Derfor er der ganske enkelt ikke længere behov for at bygge flere solcelleparker, lyder vurderingen.

- Vi tror stadig fuldt og fast på nødvendigheden af en gennemgribende omstilling til grøn energi, men det er afgørende at produktionen af grøn energi følger behovet, siger direktøren i Better Energy.

*****

EnergiWatch:
Ørsted melder udsolgt af CO2-kreditter

Ørsted melder nu udsolgt af sine CO2-kreditter, som selskabet fremover vil kunne levere for fangst og lagring af CO2 på Asnæs- og Avedøreværket.

Fangstanlæggene, som endnu er under konstruktion, på de to biomassefyrede kraftvarmeværker vil fra 2026 fange 430.000 ton biogen CO2 årligt.

Ifølge EnergiWatch bliver det til 4,3 mio. ton over en tiårig periode, og heraf har IT-koncernen Microsoft lagt billet ind på langt størstedelen - nemlig at købe CO2-kreditter for i alt 3,67 mio. ton over de næste ti år. Den sidste del – 630.000 ton – har norske Equinor besat.

Danske Ørsted vandt i det første udbud af CCUS-puljen i 2023 støtte for ca. 8 mia. kr. til at etablere de to fangstanlæg på kraftvarmeværkerne. Og selvom anlæggene endnu ikke er sat i drift og ej heller færdigopført, har Ørsted ikke tabt appetitten på CCS-teknologien.

*****

EnergiWatch:
Dan Jørgensen skal fremme atomkraft i EU

Dan Jørgensen vil som formentlig kommende energikommissær i EU få en “hovedopgave” for at være kompromismager på kernekraft. Det sker selv om den danske politiker har været udtalt modstander af netop atomkraft, fremgår det af EnergiWatch.

- En af mine hovedopgaver (kommer, red.) til at være at forsøge at være kompromismager og forsøge at finde common ground og en måde, som vi kan gå til dette på, som alle kan være enige om, sagde Dan Jørgensen under en lukket briefing i Strasbourg få timer efter sin nominering.

Meldingen fra den mangeårige atomkritiker faldt samtidig med, at han af Europa-Kommissionens øverste chef netop var blevet pålagt at udvikle netop atomindustrien i EU.

Blandt dessinerne i den danske toppolitikers arbejdsmæssige opdrag – i EU-regi kaldet et “mission letter” – finder man en konstatering af, at den danske kommissær bør “støtte fremskyndelsen af udviklingen og implementeringen af små modulære reaktorer i Europa i løbet af 2030’erne”.

Opdraget til Dan Jørgensen, der er uden en reel tidshorisont, skal ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen bygge videre på den eksisterende industrialliance for små modulære reaktorer.