Sløjfet CO2-afgift vækker glæde i Aarhus

Energy Supply:
Sløjfet CO2-afgift vækker glæde i Aarhus

Kredsløb i Aarhus glæder sig over, at skatteministeriet i sidste uge valgte at sløjfe CO2-afgiften fra CO2-fangst. Dermed kan virksomheder, der etablerer anlæg til CO₂-fangst og lagring se frem til at få tilbagebetalt CO₂-afgiften for det udslip, der bliver indfanget. Det beretter Energy Supply.

Kredsløb har siden 2021 arbejdet på at realisere et CO2-fangstprojekt. Et projekt, der ifølge selskabet på sigt vil kunne indfange knap 1 procent af Danmarks samlede udledning.

- Nu er det heldigvis gået i orden, at staten ikke fremover skal opkræve en afgift for en udledning, der ikke har fundet sted, siger Emil Damkjær Herløv Hansen, programleder for CO2-fangst hos Kredsløb, til Energy Supply.

Han giver udtryk for, at det set fra Kredsløb er meget positivt, at der nu er fundet en løsning, efter at kunderne hos Kredsløb indtil nu har været stillet i udsigt at skulle betale 750 kr. per udledt ton i samlet CO2-afgift for de 100.000 ton fossilt CO2, som Kredsløb udleder årligt.

- Hvis afgiften ikke var blevet fjernet, så havde regnestykket set svært ud. Vi havde ret beset stået og manglet 750 kr. per ton CO2, vi indfangede, fortæller Emil Damkjær Herløv Hansen.

*****

ResilienceTech:
Nye regler om kritisk infrastruktur er nu oversat til ”fjernvarmsk”

Selvom de omkring 380 danske fjernvarmeselskaber udgør den gren af forsyningsektoren, der transporterer mest energi, har sektoren indtil videre ikke været anset som kritisk infrastruktur med ekstra krav til beredskabsplaner og cybersikkerhed.

Det kommer til at ændre sig om få måneder, fremgår det af ResilienceTeck.dk. Efter planen bliver hele energisektoren, inklusiv fjernvarmesektoren, den første til at implementere ny EU-lovgivning i Danmark, når Lov om styrket beredskab i energisektoren træder i kraft 1.marts.

Loven er den danske implementering af EU’s NIS2(The Network and Information Security), der regulerer cybersikkerhed i kritisk infrastruktur, samt CER(Critical Entities Resilience)-direktivet, der regulerer fysisk kritisk infrastruktur.

Arbejdet med at oversætte EU-lovgivningen har været i gang de seneste to år, og nu har Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard (M), så fremsat SVM-regeringens forslag til en dansk fortolkning af de to EU-direktiver.

Dermed er to års usikkerhed og bekymring i fjernvarmesektoren ved at nå sin ende.

- Der er en fælles forståelse i branchen om, at der skal handles på det nye sikkerhedspolitiske trusselsbillede mod Danmark. Men der har været en del bekymring i forhold til, hvordan reglerne skal fortolkes i Danmark.  Men vi har et rigtigt godt samarbejde med Energistyrelsen, og det, synes jeg også, afspejler den nye lovgivning, siger Kim Behnke, projekt- og udviklingskonsulent hos Dansk Fjernvarme.

*****

WasteTech:
Liberalisering sender Reno Djurs’ restaffald ud på en lang køretur

Borgerne i Djursland kan fra næste år se frem til en højere affaldsregning. Reno Djurs har nemlig indgået kontrakt med Nordværks forbrændingsanlæg i Aalborg om at forbrænde restaffald fra djurslændingenes husholdninger. Det skriver WasteTech.dk.

Det har hidtil være Kredsløb i Aarhus, der har stået for afbrændingen, men i liberaliseringens navn skulle det i udbud – og de to udbud fra Kredsløb henholdsvis Nordværk viste sig at være dyrere, end den hidtidige aftale.

- Vi har tilrettelagt udbuddet, så forsyningssikkerhed og konkurrence blev fremmet mest muligt, blandt andet ved ikke at stille miljøkrav udover lovgivningen. De to bud vi modtog på restaffald indebærer alligevel, at vores omkostninger til forbrændingen af husholdningernes restaffald stiger med op mod 20 procent, siger Hardy Mikkelsen, vicedirektør i Reno Djurs.

For Brancheforeningen Cirkulær kommer det ikke som nogen overraskelse for direktør Jens Bomann Christensen, hverken at affaldet skal ud på en længere køretur, eller at det er blevet dyrere at sende til forbrænding.

- Det er præcis det, man får med det marked, politikerne nu har skabt, hvor markedskræfterne styrer, hvor opgaven skal løses, og det europæiske marked, hvor der mangler forbrændingsanlæg, som styrer, hvad det skal koste, siger Jens Bomann Christensen.

*****

Børsen:
Dan Jørgensen mener EU har brug for atomkraft for at indfri klimamål

Det er ikke til at komme uden om atomkraft som en del af energiproduktionen i EU. Det slår den ny kommissær for energi og boliger, danske Dan Jørgensen, fast i forbindelse med sit første ministermøde  - det skriver Børsen.

- Vedvarende energi vil være hjørnestenen i vores energipolitik i fremtiden. Men vi har også brug for atomkraft, siger Dan Jørgensen, der ser inklusionen af atomkraft som nødvendig, hvis EU-Kommissionen skal kunne sætte et 2040-mål for reduktionen af CO2.

Fordi selv om EU i dag sigter efter at være klimaneutral i 2050, så mener Kommissionen, at det er nødvendigt med et mål allerede i 2040 – og det mål skal være en reduktion på 90 procent i 2040 i forhold til 1990-niveauet.

Dan Jørgensen understreger, at der for at kunne opfylde et 2040-mål er brug for alle “rene” energiformer i EU. Det vil både sige vedvarende energi og atomkraft, men uden at atomkraft nødvendigvis bliver defineret som ”vedvarende energi”.

- Vi skal selvfølgelig sætte målet og formulere politikken bag målet på en måde, så der er plads andre CO2-frie energiformer inklusive atomkraft, siger Dan Jørgensen.

*****

Politiken:
Vi støtter biogas med milliarder. Alligevel betyder nye regler, at danske gaskunder er kulsorte

Nye EU-regler betyder, at det er kunder i udlandet, der fremover kan hævde, at de får den grønne gevinst af biogas, som danske skatteydere har betalt milliarder for. I modsætning til andre områder, gælder det nemlig for vedvarende energi, at retten til det grønne prædikat tilfalder det land, hvor køberen har hjemme.

86 procent af de såkaldte grønne certifikater, også kaldet oprindelsesgarantier, for dansk biogas fandt sidste år en køber i udlandet. Svenske og tyske virksomheder er de største aftagere. Det gør den gas, som danske virksomheder og husholdninger brænder af, mere sort.

Godt 2 milliarder skattekroner gik ellers sidste år til at omdanne gylle, organisk affald og udvalgte afgrøder til gas, som efter at være renset for CO2 blev sendt ud i det danske gasnet. Men når først gassen er kommet i rørene ud til forbrugerne, kan man ikke skelne mellem sort og grøn gas, og når udlandet køber de grønne beviser, efterlades danske kunder på papiret altså med sort gas i rørene.

- Som forbruger kan du ikke sige, at du har grøn gas. Grønheden er ikke ejet af dig, men af den, der køber certifikatet, som cheføkonom Torsten Hasforth fra tænketanken Concito formulerer det.

Politiken har spurgt en række eksperter, om Danmark stadig kan kalde sin gas grøn, når EU-reglerne tilsiger, at energigevinsten skal høre til de lande, som køber certifikaterne.

Det mener de fleste, inklusive Torsten Hasforth. Han henviser til, at i vores klimaregnskab, som følger FN’s regnemetoder, tilfalder gevinsten stadig Danmark som nation. Klimaregnskabet er vigtigere, end at EU har ændret sine regneregler for vedvarende energi, argumenterer han.

Energiprofessor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet finder det ligeledes mere retvisende at kalde gassen grøn i Danmark end i de lande, som køber de grønne certifikater.

- Men de nye regler gør det endnu mere tydeligt, hvilke problemer handlen med certifikater skaber, siger professoren.

*****

Klimamonitor:
Styrelse tømmer kassen: 403 millioner kroner til kaffegrums og mikrochips

Der var stor søgning, og det betyder, at det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) bruger alle midler til at skyde en række projekter i gang – med en samlet støtte på hele 403 millioner kroner. Det skriver bl.a. Klimamonitor.

- Det er stærkt, at der er så mange nye teknologiprojekter, som har meldt sig på banen i denne omgang. Jeg er glad for, at en række af dem nu får en hånd til videreudviklingen, for vi har brug for de grønne teknologier, udtaler klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i en pressemeddelelse.

I foråret modtog EUDP under Energistyrelsen hele 96 ansøgninger, der sammenlagt søgte om godt en milliard kroner – et noget højere beløb end der normalt søges om ved programmet.

EUDP’s bestyrelse valgte derfor også at øge udbuddet, så der kunne sættes gang i flest muligt af de mange perspektivrige projekter. Det kunne lade sig gøre, da der i tidligere runder har været midler i overskud, og da nogle tidligere EUDP-støttede projekter ikke har opbrugt deres fulde tilskud.

Dermed udmøntes cirka 40 procent af den ansøgte støtte, og næsten 42 procent af ansøgerne kan glæde sig over at få del i de mange grønne millioner.

*****

JydskeVestkysten:
I Aabenraa stiger fjernvarmeprisen næste år

Det går op og ned med priserne for halm og flis, som Aabenraa Fjernvarme fyrer med. I år er halmprisen stukket helt af, og det afspejles i regningen til forbrugerne, der kan se frem til en mindre stigning i varmeprisen i 2025. Det skriver JydskeVestkysten.

I 2023 gav det en større prisstigning, som i 2024 blev efter af en lavere pris. Denne gang bliver prisstigningen på 46 kroner, da prisen per megawatt-time sættes op fra 465 til 511 kroner per megawatt-time. Til gengæld kan de faste afgifter igen holdes uændrede.

Ifølge Aabenraa Fjernvarme giver det en stigning på knap 70 kroner om måneden for en gennemsnitlig husstand, hvor regningen for hele året vil lande på 11.624 kroner. Priserne her er med moms.

- Det er halmen, der har drillet os lidt. Høsten har været dårlig, og prisen er stukket helt af. Men vi vil stadig være blandt de billigste fjernvarmeværker, siger direktøren for Aabenraa Fjernvarme, Tommy Palmholt.

Han fortæller, at selskabet i år har ombygget sit halmværk, så der kan komme mere flis igennem, og forbruget af halm kan bringes ned.

Fjernvarmeselskaber er underlagt Varmeforsyningsloven, som bestemmer at regnskaberne skal gå i nul. Det vil sige, at varmepriserne over tid ikke må overstige de nødvendige omkostninger.

- Men vi gør, hvad vi kan for at holde priserne stabile. Det er sjovest for os, siger Tommy Palmholt.