Norfors mangler fortsat svar på afgørende dispensation

EnergiWatch:
Norfors mangler fortsat svar på afgørende dispensation

Det kommunalt ejede affaldsselskab har måttet hæve affaldsprisloftet efter nye regler for affaldsenergianlæg er trådt i kraft for ikke at generere underskud.

De nye regler for affaldsenergianlæg betyder, at Norfors var tvunget til at hæve affaldsprisloftet ved årsskiftet. Også selv om Norfors har søgt en dispensation. Problemet er nemlig, at Norfors endnu mangler at høre fra Energistyrelsen omkring dispensationen, fremgår det af EnergiWatch.

- Vi skal have en dispensation for at kunne sende en regning ud til kunderne, så vi kan få dækket de reelle omkostninger, vi har, siger formand i Nordfors, Morten Slotved, til CleantechWatch.

Norfors giver udtryk for, at Energistyrelsen ville vende retur med et svar på dispensationen ”i det nye”, men det er endnu ikke sket, melder formanden, der samtidig konstaterer, at selskabet vil give underskud, såfremt det skal sælge sin varme til den pris, som staten har bestemt.

Konkret handler det om en ansøgning om dispensation fra at leve op til affaldsvarmeprisloftet. Formanden forklarer, at Norfors lige nu bliver nødt til at opkræve en varmepris fra forbrugerne, der er højere end det prisloft, som staten har sat, som følge af den nye lov om affaldsenergianlæg, der er trådt i kraft ved årsskiftet.

Loven kan få stor betydning for affaldsanlæg med stor gæld – som det er tilfældet for Norfors – og kan ende med, at affaldsselskabernes ejer-kommuner tvinges til at lukke anlæg eller sælge ud billigt, som så i sidste ende efterlader kommunerne med en stor gæld.

*****

Energy Supply:
Fejl i ansøgning koster lille by millioner i varmeregning

Brøns Kraftvarmeværk har kæmpet for at gøre fjernvarmen ikke blot billigere, men også grønnere. Og det skulle faktisk kunne lade sig gøre med nye regler om brug af lokal vindmøllestrøm, men Energistyrelsen har afvist ansøgningen på grund af fejl, fremgår det af Energy Supply.

I dag har værket en af landets højeste fjernvarmepriser – omkring 23.500 kroner om året – og da Energistyrelsen åbnede for direkte linjeføring fra bl.a. vindmøller uden for det offentlige elnet og fordyrende net-tariffer, så Brøns Kraftvarmeværk det som en mulighed til bl.a. at få varmeprisen ned.

De nye regler kunne have gjort det muligt for Brøns Kraftvarmeværk at koble tre lokale vindmøller direkte til fjernvarmeværket, hvilket ville reducere prisen og gøre varmen grøn med et slag.

De tre vindmøller, som skulle levere strøm, står blot 1064 meter fra Brøns Kraftvarmeværk.

Energistyrelsen oplyser, at der var fejl i de indtastede oplysninger, hvilket førte til, at tilladelsen blev trukket tilbage. Brøns Kraftvarmeværk har klaget over afgørelsen til Energiklagenævnet, men ifølge Energy Supply kan en afgørelse forventes først i august 2025. Minister Lars Aagaard (M) har afvist at give dispensation.

*****

Ligeher.nu/Himmerland:
Fjernvarmeværk polstrer sig til fremtiden for 40 millioner

En investering på op mod 40 mio. kroner skal nu sikre Terndrup Fjernvarmeværk for fremtiden ved at mindske brugen af fossile brændsler til fordel for varmepumper og en elkedel. Det er håbet, at det nye anlæg kan stå klar i slutningen af 2026, skriver Ligeher.nu/Himmerland.

Værket blev oprindeligt etableret i 1992 godkendt til fyring med halm og vegetabilsk olie, og i 2012 indviede man en ekstra halmkedel i troen på, at det var fremtidens brændsel.

- Det har gennem årene været et rigtig godt brændsel, men det er blevet sværere og sværere at skaffe halm til fornuftige priser, og den tendens ser ikke ud til at ændre sig, så vi har besluttet at supplere halmanlægget med varmepumper og en elkedel, fortæller Jørgen Dodensig, der er formand for varmeværkets bestyrelse.

Inspirationen til anlægget er hentet i Sdr. Felding i Vestjylland og skal består af to varmepumper, hvor vandet opvarmes til cirka 70 grader. Sammen med en akkumuleringstank skal det kunne dække tre dages forbrug.

- Nogle gange går prisen i nul, så vi kun skal betale afgifterne. Hvis elprisen derimod er høj over længere tid, kan vi gå over til halm. Det gør os meget robuste, forklarer Jørgen Dodensig.

Prisen for at opvarme et standardhus på 130 kvadratmeter i Terndrup er ifølge Energistyrelsen 18.339 kroner. Gennemsnittet for hele landet er 17.749 kroner. Der er 640 ejendomme tilsluttet fjernvarmeværket.

*****

JydskeVestkysten:
Stor investering bør give billigere fjernvarme i Bramming

Bramming Fjernvarme at elektrificere fjernvarmeproduktionen med en stor varmepumpe, en ekstra akkumuleringstank samt to nye gasmotorer. Dermed sikrer været sin fremtidige varmeproduktion, efter at man i 2024 droppede et samarbejde med DIN Forsyning. Det skriver JydskeVestkysten.

Det er i hvert fald det oplæg, som en ekstraordinær generalforsamling skal tage stilling til den 6. februar i år. Projektet anslås at koste lidt under 100 mio. kroner, fremgår det af avisen.

Konkret bliver der tale om en elektrisk drevet luft-til-vand varmepumpe på 6 megawatt, som forventes at kunne producere halvdelen af behovet for fjernvarme i Bramming. Og to nye gasmotorer skal erstatte varmeværkets største, nuværende gasmotor, som er ved at være udslidt og ikke er tilstrækkelig fleksibel, når det gælder hurtig start og stop.

- Vi gør det for at sikre, at vi kommer væk fra gas, og så vi får en billigere pris til forbrugerne. Vi slipper ikke helt for gas, men vores gasfyrede varmekedel skal fremover kun være back-up, når de andre ikke virker. Og det er allerede sådan, at fordelingen i energiforbrug er 60-40 mellem el og gas, siger bestyrelsesformand Robin Poulsen.

*****

Altinget.dk:
Ekspert modsiger brancheorganisation: Det danske biomasseforbrug kan stå i vejen for mere grøn strøm

Prisen på biomasse kan have betydning for tempoet på elektrificeringen af fjernvarmesektoren. Det mener professor på DTU, Marie Münster, der mener, at en lav pris på biomasse afholder fjernvarmeselskaber fra at investere i elkedler og varmepumper. Det skriver GridTech.

- Når vi taler om elektrificeringen af varmesektoren, er der klart et konkurrenceforhold mellem udnyttelsen af grøn strøm og omgivelsesvarme på den ene side og biomasse på den anden. Derfor er det også klart, at billig biomasse kan være en barriere for elektrificeringen, siger Marie Münster til GridTech.

Hun pointerer dog, at det ikke alene er et spørgsmål om prisen biomasse, der afgør fjernvarmeselskabernes valg af varmekilde. I GridTech nævner hun, at effektiviteten også spiller ind særligt om vinteren.

En varmepumpe, der anvender luft som varmekilde, giver eksempelvis dårligere effektivitet om vinteren end biomasse, der kan lagres.

- I sådanne situationer kommer der andet end pris i spil, og på det punkt har Green Power Denmark derfor også ret i, det ikke er prisen på biomasse alene, der er afgørende, siger DTU-professoren.

*****

Via Ritzau; pressemeddelelse:
Tættere samarbejde mellem varmeværker og N1 skal sætte strøm til fjernvarmen

Dansk Fjernvarme og Elnetselskabet N1 har sammen udfærdiget en håndbog til de mange fjernvarmeselskaber, der i de kommende år bevæger sig mod en mere elbaseret fjernvarmeproduktion. Det skal gøre processen nemmere for både elnet- og fjernvarmeselskaber, fremgår det af en pressemeddelelse fra N1.

- Vi udvider elnettet massivt i disse år for at bl.a. understøtte, at fjernvarmen elektrificeres, elbilerne udbredes og elproduktionen fra vedvarende energi stiger massivt. Skal vi gøre det så effektivt som muligt, er der brug for tæt dialog mellem os og så de forskellige sektorer, og derfor har vi sammen med Dansk Fjernvarme skabt en håndbog, der guider både os og varmeværkerne igennem omstilling til mere el, siger Lise Bering, administrerende direktør i Elnetselskabet N1.

Det nikker man bl.a. genkendende til hos Billund Varmeværk, der har investeret 300 mio. kr. i elektrificering, der over tid skal sikre, at 80 procent af varmeproduktionen baserer sig på el.

- En dybere indsigt i processen, havde gjort, at vi været bedre klædt på til opgaven fra begyndelsen. For eksempel at bestillingen af nettilslutning skulle ske så tidligt i processen - det kom lidt bag på os, og vi endte faktisk med at bestille den, før vi overhovedet havde købt de nye elkedler. Der var en del økonomi forbundet med at bestille nettilslutningen, og det havde håndbogen kunnet forberede os på, siger Jens Enevoldsen, der er direktør for Billund Varmeværk.

*****

GridTech:
Der er især to forklaringer på, at fjernvarme er blevet en mere bekostelig affære

På fem år er prisen for fjernvarme i gennemsnit steget med 23 procent, viser tal fra Forsyningstilsynet, og det har fået GridTech til at alliere sig med Anders Dyrelund, der er IDAs ekspert indenfor fjernvarme og energiplanlægning, for at få svar på, hvorfor det er sket, mens inflationen i samme periode har været på omkring 16 procent.

Og han peger især på to årsager, skriver GridTech: Først og fremmest er prisen på gas, biomasse og andet brændsel, som sikrer varme i fjernvarmerørene, steget markant på grund af energikrisen. Oven i det peger Anders Dyrelund på, at det er blevet dyrere at anlægge og ombygge fjernvarme.

- Anlægsudgifter er blevet voldsomt dyrere. Det rammer især de nye værker, og dem der er i gang med at ombygge, hvor det bliver dyrere end forventet, siger han og nævner ifølge GridTech blandt andet prisen på rør, gravearbejde og svejsninger.

Han understreger dog, at han ikke ser grund til alarm, fordi udviklingen i prisstigningerne ifølge ham er ved at flade ud.

*****

Klimamonitor:
Biogas er nøglen til Danmarks energiforsyning i krisetider

Brancheorganisationen Biogas Danmark opfordrer nu en øget produktion af biogas, fordi det vil øge forsyningssikkerheden i fremtiden. Den øgede produktion vil imødegå både stigende elforbrug og trusler mod energiinfrastrukturen, skriver EnergiWatch.

Opfordringen skal bl.a. ses på baggrund af, at den danske biogasproduktion i 2024 kun steg med to procent. Potentialet er langt større, og det skal vi udnytte, men brancheorganisationen og fremhæver, at produktionen næsten kan tredobles med det eksisterende potentiale.

- Behovet for at sikre vores energileverancer understreger i den grad, at vi skal have sat mere fart i at udnytte det store restpotentiale for biogasproduktion i Danmark. Det er vigtigt både for både forsyningssikkerheden og klimaet, siger Frank Rosager, der er direktør i Biogas Danmark.

Biogas Danmark peger desuden på en rapport fra Energinet, der fremhævede, at Danmarks selvforsyningsgrad for el efter 2030 kan falde til 30 procent i perioder uden sol og vind. Det gør Danmark afhængig af velfungerende forbindelser til nabolandene – og deres overskudskapacitet.

*****

Klimamonitor:
Nu starter jagten på tilladelser til de næste CO2-pulterkamre

Energistyrelsen har netop åbnet den fjerde udbudsrunde for tilladelser til efterforskning og anvendelse af undergrunden til geologisk lagring af CO2. Denne gang er det kystnære område nord og nord-vest for Nordjylland, der er i spil, fremgår det Klimamonitor.

De tre områder, der er i spil er Jammerbugt, Lisa og Inez, fremgår det af en pressemeddelelse fra Energistyrelsen.

Udbuddet følger efter de tre efterforskningstilladelser til lagring af CO2 offshore der blev tildelt i februar 2023, de tre efterforskningstilladelser til lagring i undergrunden på land, der blev uddelt i juni 2024 og det igangværende udbud for det tidligere udbudte område ved Thorning, hvor de indkomne bud er under evaluering.

På et virtuelt møde den 15. januar vil Energistyrelsen informere potentielle ansøgere om vilkårene og processen for at søge om tilladelse til efterforskning og anvendelse af undergrunden til geologisk lagring af CO2.