Ny aftale kaldes »en stor sejr for det grønne Danmark«: Men regeringens egne beregninger viser noget andet

Jyllands-Posten:
Ny aftale kaldes »en stor sejr for det grønne Danmark«: Men regeringens egne beregninger viser noget andet

Bortfaldet af prisloftet på overskudsvarmen er overvejende blevet positivt modtaget, mens ganske få bl.a. har peget på, at udledningen af CO2 vi stige – om end ganske marginalt. Nu blander lektor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, Peter Sorknæs, sig, skriver Jyllands-Posten.

Han giver udtryk for, at der ikke er grundt til at frygte den eventuelle merudledning af CO2, fordi gevinsten ved at kunne udnytte overskudsvarmen er langt større – særligt i Danmark.

- Jeg er ikke uenig i, at der teoretisk set kan være en effekt i industrien, som gør, at nogle virksomheder vil udsætte omlægningen til vedvarende energi og medføre en merudledning af CO2. Jeg er bare tvivlsom over for, hvor stor en effekt merudledningen reelt set har, siger han og anerkender, at aftalen både kan blive udlagt som være ”sort” og ”grøn” på samme tid.

Peter Sorknæs hælder imidlertid mest til det sidstnævnte, hvilket han begrunder med, at foruden reduktion af CO2-udledning handler den grønne omstilling også om, hvordan vi kan reducere biomasseforbruget, altså eksempelvis træ til afbrænding.

- Ved at udnytte overskudsvarme bedre kan det medføre en mindre belastning på vores biomasseressourcer. Det bidrager bl.a. til nogle landskabseffekter, som man også bør have med i overvejelsen – udover bare en kold kalkule om, at vi i en kort periode risikerer at få det, man kan kalde ”kunstig” overskudsvarme fra den klimabelastende industri, siger lektoren til Jyllands-Posten.

*****

Herning Folkeblad:
Verdo vil rejse vindmøller til fjernvarme: Herning Kommune siger nej

Herning Kommune og Verdo er tilsyneladende på kollisionskurs over vindmøller, som Verdo vil stille op for at sikre strøm til varmeproduktionen for omkring 35.000 forbrugere i Herning, Sunds og Ikast. Kommunen siger nemlig nej til flere vindmøller og mener, at Verdo kan aftage strøm fra nogle af de mange havvindmølleparker i Nordsøen, fremgår det af Herning Folkeblad.

I dag sørger det flisfyrede Herningværket for varmt vand i haner og radiatorer for kunderne hos Verdo, men det vil tage anderledes ud i fremtiden, fortæller Jesper Møller Larsen, direktør hos Energi og Forsyning i Verdo.

- Vores analyser viser, at vi i fremtiden ikke vil have ét stort produktionsanlæg, men flere decentrale anlæg med varmepumper. Derfor leder vi efter bynære steder omkring Herning og omegnsbyerne, hvor vi kan rejse vindmøller. Jo flere vindmøller vi kan sætte op og selv få vores energi fra, jo bedre for vores forbrugere, siger Jesper Møller Larsen.

Verdos ønsker kommer imidlertid på tværs af Herning Kommunes planer for udviklingen af vedvarende energi. Kommunen arbejder i dag med seks store energiprojekter.

- Vi har ingen konkrete planer ud over de seks projekter. Vi har en kommuneplan i høring, og der er ikke noget i den, der peger mod flere vindmølleprojekter, siger Ulrik Hyldgaard (V), der er formand for Herning Byråds byplan- og bosætningsudvalg.

Han peger i øvrigt på, at Verdo kan lave gode langtidskontrakter for vindmølle-parker på fastlandet og ude på havet. Og at Herning Kommune kommer i mål med sine klimamål med de seks projekter med vedvarende energi, der allerede er i pipelinen.

*****

GridTech:
Sådan bidrager fjernvarmen med systemydelser i fremtidens elnet

Med de senere års hastige elektrificering af fjernvarmesektoren tegnes konturerne så småt til en fjernvarmesektor, der går fra at være el-producerende til i stigende grad at være el-forbrugende.  Det gælder fx for Kredsløb i Aarhus, fremgår det af GridTech.

Her bruger selskabets energiplanlægger Thomas Brouer, meget krudt på at afkode signaler fra elmarkedet, så de anlæg, han og Kredsløb køber, passer bedst muligt til fremtiden. Det handler meget om både at se frem, men også tage det gode med fra nutiden.

- I fremtiden vil vi gerne være meget mere elektrificeret, samtidig med at vi gerne vil brænde mindre biomasse af. Den overgang ændrer ikke på, at vi som fjernvarmeproducent har et enormt stort energibehov. Her skal vi sikre, når vi skal investere i de anlæg, der i fremtiden i højere grad skal forbruge end producere el, fortsat kan passe ind i det her elmarked og levere systemydelser hertil, forklarer Thomas Brouer.

Kredsløb vil fx også i fremtiden kunne levere el på den anden side af 2030, fordi selskabet fortsat råder over Lisbjerg-værket i mange år endnu, hvor afbrændingen af affald og halm bliver omsat til varme. Ligesom man i øvrigt satser på at kunne fange CO2 fra skorstenene.

- Vi kan med de nuværende fremskrivninger fra Energinet se, at der i fremtiden bliver et behov for at levere ydelser, og dermed har vi også meget gode indikationer på, at vores anlæg bliver relevante i forhold til at levere systemydelser i fremtiden, siger Thomas Brouer.

Men hvad skal der så investeres i for at indrette sig bedst til det elmarked, som fremtidsudsigterne forventer?

- Vi har et klart mandat fra vores ejere i Aarhus Kommune på, at der ikke skal investeres i ny biomasse. Det betyder, at vi skal finde et alternativ, og her kommer vi ikke uden om varmepumper og elkedler, der sammen med geotermi forventes at tage hånd om godt halvdelen af varmeproduktionen i Aarhus fra 2030, siger han.

*****

Altinget.dk:
Derfor var der ingen, der bød på historisk stort udbud af havvind

Det handlede ganske enkelt om penge. Eller rettere: Muligheden for at kunne tjene penge, da ingen aktører for nylig bød ind at bygge vindmøller på havet. Vurderingen blandt aktørerne var nemlig, at det ikke kunne lade sig gøre at tjene penge – og derfor modtag staten ingen bud, fremgår det af Altinget.dk.

Det er konklusionen, efter Energistyrelsen på vegne af staten har været i dialog med aktørerne. Deres bud har været, at omkostningerne til at bygge vindmøller på havet er blevet for store, og efterspørgslen efter den grønne strøm i Danmark er alt for lav.

”Aktørerne peger samstemmende på, at de – trods generelt rigtig gode placeringer i Danmark med blandt andet gode vind- og havbundsforhold – ikke har kunnet få en business-case til at hænge sammen,” skriver styrelsen.

Ifølge Energistyrelsens opsamling har der ikke været enkeltstående forhold, som har været udslagsgivende.

”Den udbudte volumen set i forhold til en begrænset stigning i elforbruget fører til lave forventede elpriser og betydelig usikkerhed,” konkluderer Energistyrelsen i opsamlingen.

*****

Energy Supply:
Chefanalytiker: Gaspanikken i Europa har lagt sig – indtil videre

Den værste panik over stigende gaspriser har lagt sig i Europa, hvor gasprisen på den toneangivende hollandske gas-børs TTF er faldet fra mere end 57 eur per MWh til tirsdag at koste 44 eur/MWh. Det skriver Energy Supply.

Chefanalytiker Arne Lohmann Rasmussen fra Global Risk Management er modsat tidligere udmeldinger om gaspriser også blevet mere positivt. Det skyldes en kombination af, at vejret er blevet varmere, og at trækket på gaslagrene har været mindre end frygtet.

Ifølge Arne Lohmann Rasmussen skal der imidlertid ikke meget til, før priserne igen tikker opad i tråd med de faktorer, der netop har ført til et mindre prisfald. Dertil kommer en joker – tariffer fra præsident Trump, der kan sende gasprisen enten op eller ned.