Trods stigende anlægspriser og skeptiske borgere: Danskerne vælger fjernvarme til

EnergiWatch:
Trods stigende anlægspriser og skeptiske borgere: Danskerne vælger fjernvarme til

I løbet af 2024 blev lige under 50.000 danske boliger koblet på fjernvarme, og dermed er der siden energikrisens indtog i 2022 kommet knap 139.000 boliger på fjernvarmen. Og det er altså sket, selvom flere fjernvarmeselskaber møder udfordringer og skepsis hos borgerne, fremgår det af EnergiWatch.

- Trods stigende anlægspriser og faldende gaspriser, så er danskernes absolutte foretrukne valg, den fremtidssikre grønne løsning, fjernvarmen, fortæller Rune Moesgaard, politisk chef i Dansk Fjernvarme, i en pressemeddelelse.

- Vi ser det som et kraftigt signal om, at danskerne vægter komfort, forsyningssikkerhed og konkurrencedygtige priser, når de skal opvarme deres bolig, siger han videre.

Trods udfordringer med fjernvarmeudrulningen, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik, at i alt 69 procent af danskerne får varmen fra fjernvarme, og hos Dansk Fjernvarme forventer man yderligere fremgang.

- Der er stadig mange store konverteringsprojekter i gang rundt om i Danmark, blandt andet i hovedstadsområdet, Holbæk og Silkeborg – for blot at nævne nogle få områder, hvor flere tusinde danskere i løbet af de kommende år vil blive koblet på fjernvarmen, fortæller Rune Moesgaard.

*****

SN.dk:
Kampagnepris skal få boligejere til at vælge fjernvarme

Over 800 potentielle fjernvarmekunder i seks mindre byområder i Hillerød får snart et konkret tilslutningstilbud fra Hillerød Forsyning. Og det bliver til den samme varmepris på lige over 20.000 kroner, som de nuværende varmekunder betaler, skriver SN.dk.

Tilslutning bliver til en kampagnepris på 40.000 kroner med en fjernvarmeunit, og fristen for tilmelding er senest 30. september i år.

Der er dog et ”aberdabei”: Mindst 60 procent af de potentielle nye forbrugere i områderne skal være klar til at forpligte sig . Ifølge Tue Tortzen (EL), formand for Hillerød Forsyning, er 640 husstande interesseret.

- Foreløbig er det jo uforpligtende, så der er nok nogen af dem, der falder fra, men der kommer også nogle andre til, siger han, som erkender, at det ikke umiddelbart lyder som et rigtig godt tilbud at få fjernvarme, når man ser på kroner og ører her og nu, udtaler formand for Hillerød Forsyning, Tue Tortzen, der nævner, at 640 husstande skulle være interesseret.

*****

Energy Supply:
Odsherred kan ikke bruges som eksempel for en hel sektor

I en kronik har brancheorganisationen Tekniq på baggrund af sagen om Odsherred Forsyning argumenteret for, at hele forsyningssektoren trænger til reformer.

Det afviser politisk chef i Dansk Fjernvarme, Rune Moesgaard overfor Energy Supply. Han mener ikke man kan drage konklusioner ud fra et enkelt eksempel:

- Vi mener, det er en enkeltstående sag. Der er tilsyneladende sket nogle ting, som er meget, meget uheldige i Odsherred. Man skal kigge på, hvad der er sket, og så skal man lære af det, siger Rune Moesgaard.

Han oplyser, at fjernvarmesektoren arbejder med at styrke kompetencerne i bestyrelserne og henviser til det kodeks for godt bestyrelsesarbejde, som Dansk Fjernvarme har udarbejdet sammen med Danske Vandværker.

*****

EnergiWatch:
EU har brugt mere på russisk energi end på hjælp til Ukraine

Det er nedslående læsning, men tallene lyver ikke: Siden Ruslands invasion har EU-landene samlet set brugt flere penge på at købe fossile brændstoffer som olie, kul og gas i Rusland, end man har brugt på økonomisk støtte til Ukraine. Det skriver EnergiWatch.

Det er et faktum, der også ryster energikommissær i Bruxelles, Dan Jørgensen, der mener, at EU helhjertet skal gøre mere for at blive fri af russisk energi.

- På den ene side kan man sige, at vi har leveret en del, og vi har haft en vis succes. Vi er gået fra, at 45 procent af vores gas i 2022 kom fra Rusland til, at det nu er 13 procent, der kommer fra Rusland. På den anden side så har vi i den periode i Europa brugt flere penge på at købe russiske fossile brændstoffer og energi, end vi har givet Ukraine i hjælp og tilskud, siger Dan Jørgensen.

Den uafhængige forskningsorganisation Centre for Research on Energy and Clean Air (Crea) har regnet sig frem til, at EU’s 27 medlemslande samlet set har købt russiske fossile brændstoffer, herunder olie, kul og gas, for mere end 205 milliarder euro siden Ruslands invasion den 24. februar 2022.

Ifølge EU-Kommissionens seneste tal har EU i samme periode samlet set støttet Ukraine med 138,2 milliarder euro. Heraf kommer 1,5 milliarder euro ifølge EU-Kommissionen fra indtægterne fra russiske aktiver, der er blevet beslaglagt.

*****

Ingeniøren.dk:
Nedgang for biogas: Næsten ingen interesse for nye anlæg

Vestjysk Banks afdeling for vedvarende energi melder nu ud, at der i 2025 ikke bliver bygget et eneste biogasanlæg i Danmark. Og banken må antages at have en vis indsigt, eftersom Vestjysk Bank er det pengeinstitut, der har medfinansieret flest biogasanlæg i Danmark.

Ifølge Ingeniøren.dk hænger den manglende udbygning med flere biogasanlæg sammen med gasprisen, der er faldet og er ganske lav. Det betyder, at det bliver det svært at få økonomien til at hænge sammen, og det er jo det, der skal betale bankens finansiering tilbage.

Tilbage i 2022 – da Rusland invaderede Ukraine – var prisen på gas så skyhøj, at danske rigmænd, der ejer de statsstøttede anlæg, kunne skovle hundredvis af millioner ned i deres egne lommer.

Den lavere pris på gas betyder i dag, at investorer der pønser på at opføre nye anlæg, skal have flere penge op ad lommen for at komme i gang – og derfor oplever banken at interessen er faldet.

*****

Ingeniøren.dk:
Ny forskning: Pumpet vand er nøglen til energilagering i hele Europa

Vandkraft er fremtidens energilagring. Det slår et australsk projekt fast, der er omtalt i tidsskriftet Progress in Energy, fremgår det af Ingeniøren.dk. Ideen er enkel: Send vand op i et højtliggende reservoir med grøn strøm – og send det retur gennem turbiner, når energien skal hentes tilbage.

Ifølge det australske forskningsprojekt er effektiviteten tur-retur på omkring 80 procent. Og så stiller lagringsformen små krav til areal, små krav til vandforbrug og meget små krav til finansiering.

Danmark har ikke de højdeforskelle, der skal til for at lagre strøm i pumpeværker. Men hele Europa har mere end 40 gange af de bedst egnede lokationer, der skal til  –  og mange af dem er ikke længere væk end Sydnorge.

- Pumpelagring af vandkraft er en hundrede år gammel teknologi: Der er ikke noget at opfinde – den er lige til at tage ned fra hylden, fortæller ingeniørprofessor Andrew Blakers ved Australian National University i Canberra.

Anlægsomkostningerne bliver på mellem 70 og 170 kroner pr. lagret kilowatttime, ti gange lavere end batterier, og det er en investering, der holder i 100 år, siger Andrew Blakers.