Nyt udspil: Biogas skal spille nøglerolle dansk forsyningssikkerhed
LÆS I DAG:
Fjernvarme skrinlægges efter for lav tilslutning.
Varmeværk løser pres fra stigende efterspørgsel på fjernvarme.
Eksploderer i pris: Elnetprojekt udskydes i flere år.
Kommuner, som lægger jord til solceller og vindmøller, skal have en større del af skatteindtægterne.
Ny borgmester skrinlægger store solcelleprojekter til PtX-anlæg på Lolland.
EnergiWatch:
Nyt udspil: Biogas skal spille nøglerolle dansk forsyningssikkerhed
Biogas Danmark har fremlagt et politisk udspil, hvor biogas skal være et bærende element i det danske energisystem sammen med VE og en stigende elektrificering. Det skriver EnergiWatch.
”Biogas kan levere grøn energi netop i de perioder, hvor sol og vind ikke fungerer,” skriver Biogas Danmark og fortsætter:
”Biogassen kan lagres i de danske gaslagre og kan blive brugt i gasturbiner og gasmotorer, der på få minutter kan producere el til nettet. Det gør biogas til en fleksibel og pålidelig energikilde, som kan balancere og holde elnettet stabilt i perioder uden vind og sol.”
Biogas udgør i øjeblikket ca. 40 pct. af det danske gasnet. Det er forventningen, at biogas kommer til at kunne udgøre 100 pct. i de tidlige 2030’ere under de rette politiske forudsætninger.
*****
TV2 Øst:
Fjernvarme skrinlægges efter for lav tilslutning
Den ønskede fjernvarmeudbygning i Holsted Vest bliver alligevel ikke til noget, skriver TV2 Øst. Næstved Fjernvarme har droppet planerne, fordi der var for lidt opbakning i området. Blot 51 procent sagde ja tak til fjernvarme.
Kravet for at føre planerne ud i livet var en tilslutning på 60 procent, og det nåede man ikke op på. Næstved Fjernvarme har gjort meget for at få tilstrækkelig opbakning og opfordrer nu beboere i området til at finde alternative løsninger.
I 2026 får to andre områder i det nordlige Næstved mulighed for at tilslutte sig fjernvarme. Informationsmøderne afholdes i marts og august.
*****
EnergiWatch:
Varmeværk løser pres fra stigende efterspørgsel på fjernvarme
Fjernvarmenettet i Skagen har siden 2022 været under stort pres, fordi energiprisernes himmelflugt gav større efterspørgsmål på fjernvarme. Nu har hos Skagen Fjernvarme løst udfordringen med flere pumper, der elektronisk håndterer reguleringen, skriver EnergiWatch.
Fra 2022 og frem valgte mange på kort tid at skifte fra naturgas til fjernvarme, så byens hovedpumper kørte på maksimal belastning, og kapaciteten blev udfordret i takt med, at forbruget steg, særligt da vinterkulden satte ind, oplyser selskabet.
- I efteråret, hvor vejret stadig var mildt, kunne vi ikke mærke det fulde pres. Men da temperaturen faldt sidst i november, slog det igennem med fuld styrke. Det blev klart, at vi havde brug for en løsning, der kunne stabilisere driften, udtaler Thomas Rasmussen, direktør hos Skagen Varmeværk, i en pressemeddelelse.
I stedet for én central pumpestation til byen er der nu installeret tre decentrale boosterstationer samt både tryk- og temperaturmålere i fjernvarmenettet. Det betyder, at varmen styres og fordeles dér, hvor den faktisk skal bruges, ikke efter ét ensartet centralt udgangspunkt.
*****
Energy Supply:
Eksploderer i pris: Elnetprojekt udskydes i flere år
Udbygningen af elnettet på det sydlige Sjælland og Lolland-Falster er løbet ind i både forsinkelser og fordyrelser, fremgår det Energy Supply.
Fase 3 og 4 af Energinets '132 kV Lolland og Sydsjælland'-projekt er op mod to år forsinket. Forbindelsen Nørre Radsted - Rødby skulle stå klar i maj 2026, men nu hedder forventet idriftsættelse december 2029. Strækning Orehoved - Vordingborg Nord forventes klar i juni 2028.
Samtidig er budgettet skredet voldsomt. Oprindeligt blev projektet i 2022 godkendt til en pris på 494 mio. kr. Nu lyder regningen på knap 1,2 mia. kr., forventer Energinet. Det er mere end en fordobling af anlægsprisen.
Ifølge Energinet skyldes budgetskredet stigende omkostninger i markedet, samt at projektet undervejs er vokset i omfang.
*****
Klimamonitor:
Kommuner, som lægger jord til solceller og vindmøller, skal have en større del af skatteindtægterne
Selskabsskatteindtægter lander altid langt fra den kommune, der lægger jord til grøn energiproduktion. Men det vil Green Power Denmark gøre noget ved, fremgår det af Klimamonitor.
Brancheorganisationen henviser til en analyse af KPMG, som viser, at en typisk solcelle- eller vindmøllepark i sin 30-årige levetid bidrager med mellem 160 og 562 millioner kroner til staten, kommunerne og naboerne.
De penge skal i højere grad komme kommunerne til gode, understreger Kristian Jensen, administrerende direktør i Green Power Denmark.
- Politikerne er nødt til at se på, hvordan pengene kan blive fordelt mere rimeligt. Når en kommune går forrest og lægger jord til produktionen af grøn strøm, bør den få en væsentlig større del af de økonomiske gevinster, end det er tilfældet i dag, siger han.
*****
Klimamonitor:
Ny borgmester skrinlægger store solcelleprojekter til PtX-anlæg på Lolland
Tre store solcelleprojekter er blevet bremset af Lolland Kommunes nye borgmester, Marie-Louise Brehm Nielsen. Under KV 2025 lovede hun – som er fra den VE-kritiske lokalliste Din Stemme – at hun ville stoppe projekterne. Og det gør hun nu, skriver Klimamonitor.
Til Folketidende siger hun, at Lolland Kommune ikke skal have »løsrevne« solcelleparker i åbent land, som ikke giver nogen gevinst for kommunen. Til gengæld fremhæver hun ved samme lejlighed, hvilke energiprojekter det nye byråd ser positivt på – dem, der har været gode til at inddrage borgerne fra start af og skabe medejerskab.
- Derfor bakker vi, ligesom i sidste uge, op om at se på et hybridanlæg ved Frederiksdal, som kan blive den kommende ”Lollands-model”, der måske kan spredes til hele Danmark. Folk kan se sig selv i projekterne og få ejerskab af den vedvarende energi, siger borgmesteren til Folketidende.
Skriv kommentar