Redningskrans til elforsyningen: Kapacitetsmekanisme kan redde lukningstruede værker

GridTech:
Redningskrans til elforsyningen: Kapacitetsmekanisme kan redde lukningstruede værker

Fremtidsscenarierne byder på 38 afbrudsminutter om året i 2035, hvor det dog især er Sjælland, der vil være sårbar overfor Dunkelflaute. Lige nu arbejder embedsværket på at fremskynde en løsning, der forhindrer det dunkle fremtidsscenarie, skriver GridTech.

Det drejer sig om en kapacitetsmekanisme, der som en forsikringsordning kan understøtte elsystemet i perioder med dårligt VE-vejr og samtidig komme til at agere redningskrans for en del af de termiske værker, der ellers står til at lukke de kommende år.

For som elsystemet og elmarkedet er indrettet i dag får kraftvarmeanlæggene ikke tilstrækkelig betaling for at være til rådighed. Og derfor lukker mange af dem, som blandt andre Green Power Denmark og Dansk Fjernvarme ved flere lejligheder har advaret.

Med en kapacitetsmekanisme vil kraftvarmeværkerne – hvis de bliver en del af mekanismen - få betaling for værdien af den regulerbare elproduktion, der synes nødvendig for fortsat høj elforsyningssikkerhed.

*****

EnergiWatch:
Partier langer ud efter stillestående forhandlinger om nyt klimamål

Der er få dage tilbage af folketingsåret, men regeringen og klimaminister Lars Aagaard (M) viser ingen villighed til at lande et kompromis om Danmarks nye klimamål for 2035. Det er melding fra oppositionen, skriver EnergiWatch.

- Jeg er meget bekymret for, at regeringen virker til at se det nye klimamål for 2035 som et hobbyprojekt ved siden af deres andet politiske arbejde, siger Signe Munk, politisk ordfører for SF.

Ifølge klimaloven skal regeringen aftale et nyt klimamål for 2035, inden udgangen af 2025Indtil videre har regeringen lanceret et forslag, der spænder mellem 82 og 85 procents reduktion i 2035.

Oppositionen oplever, at klimaminister Lars Aagaard ikke vil rykke sig højere end de 82 procent. Det vil betyde, at partier som SF, Radikale, Alternativet og Enhedslisten ikke kan gå med i aftalen.

*****

NB Forsyning & Klima:
45 millioner gik til bestyrelsesmedlemmer sidste år: Tænketank vil ændre praksis

Tænketanken CEPOS har kortlagt de kommunale vederlag til bestyrelsesposter for folkevalgt i bl.a. forsyningsselskaber. Samlet modtog de 45 millioner kroner, hvilket svarer til knap 43.000 kroner per post, fremgår det af NB Forsyning & Klima.

Og CEPOS foreslår, at man i stedet for vederlag ser på, at de udpegede medlemmer fra kommunalbestyrelserne skal udpeges ud fra deres kompetencer. Særligt med tanke på de opgaver, som den kritiske infrastruktur står over for i de kommende år.

- Vi har set, at der i det forgangne år har været en række eksempler på, at der har været nogle forsyningsselskaber, som har været i krise og haft problemer med driften. Det er sådan noget, som man risikerer, når man besætter bestyrelsesposter efter politiske hensyn - og ikke ud fra at have de bedst mulige kompetencer til at drive selskaberne, siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i tænketanken.

Løsningen på kommende kriser og driftsproblemer vil fra Cepos' perspektiv være at indføre et krav om dokumenterede kompetencer. Derudover vil det have en effekt, hvis Folketinget gennemfører det forslag, som Vederlagskommissionen fremlagde i 2016. Det vil betyde, at den særskilte aflønning for bestyrelsesposter bliver fjernet, så borgmestre og andre kommunalbestyrelsesmedlemmer i stedet bliver aflønnet via deres almindelige vederlag.

*****

GridTech:
Ingen kender prisen på at lagre CO2 i den danske undergrund

I 2030 skal den første CO2 gerne kunne sendes ned i et lager på land. I alt er der givet fire licenser til efterforskning på land, skriver GridTech, og de fordeler sig på fire områder, som GEUS har udpeget som egnede.

Men ingen af projekterne er på nuværende tidspunkt klar til at kunne give en pris. Det gælder således for projektet Greenstore ved Randers, projektet Norne ved Thorning øst for Herning, CO2 Storage Kalundborg samt projektet CarbonCuts ved Rødby.

GridTech skriver, at alle fire projekter melder om fremgang. Projekt Greenstore regner med at søge Energistyrelsen om tilladelse i løbet af 2027. Norne-projektet kan stå klar ”i begyndelsen af 2030'erne”, hvis de geologiske forhold viser sig egnede til lagring.

CO2 Storage Kalundborg er færdige med første fase med seismiske undersøgelser, og i 2026 skal der prøvebores omkring landsbyen Snertinge. CarbonCuts meddeleler GridTech, at de ikke ønsker at udtale sig om projektet på nuværende tidspunkt.

*****

EnergiWatch:
Effekthandel anker kartelsag: "Et sidste forsøg på at nå retfærdighed"

Effekthandel, der må anses som hovedaktøren i Kartel-sagen, anker Sø- og Handelsrettens nylige dom til landsretten. Det oplyser selskabets advokat Asser-Rung Hansen til EnergiWatch.

Tilbage i november Effekthandel ikke medhold i sin sag mod Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om, at grundlaget for myndighedernes oprindelige afgørelse var forkert.

Ifølge Asser Rung-Hansen skal landsretten kaste sine øjne på tre vigtige argumenter:

For det første er det andelsundtagelsen, hvor andelsvirksomheder har visse undtagelser i forhold til konkurrencelovgivningen. Sø- og Handelsretten mente ikke, at Effekthandel og de 49 værker udgjorde en sådan enhed, men det er advokaten uenig i.

For det andet mener Asser Rung-Hansen ikke, at Sø- og Handelsretten har forholdt sig til aftalernes kontekst.

- Det tredje er, at vi mener, at der administrativt er lavet en masse krumspring, som bør føre til, at konkurrencerådets afgørelse er ugyldig, siger han ifølge EnergiWatch.

Pernille Truelsen, der har repræsenteret størstedelen af værkerne i sagen, oplyser til EnergiWatch, at man endnu ikke har taget stilling til, hvorvidt man vil anke sagen eller ej.

*****

EnergiWatch:
Dansk Solcelleforening kalder på mere borgerinddragelse i energiprojekter

Flere danske kommuner har efter det seneste kommunalvalg valgt at bremse eller helt stoppe påbegyndelsen af nye vedvarende energiprojekter (VE). Men det er ikke vejen frem, mener formand for foreningen Dansk Solcelleforening, Flemming Kristensen.

Han advokerer i EnergiWatch for, at et af de vigtigste tiltag for at imødekomme modstanden er at involvere borgerne så tidligt som muligt i planlægningsfasen af solcelleprojekter.

- Vi går helt sikkert ind på borgerinddragelse, fordi vi ønsker nogle smidige processer. Først skal man etablere et projekt, og så er det med at have sådanne ting afklaret, før man bruger tid og ressourcer på at udvikle projekterne videre, siger Flemming Kristensen til EnergiWatch.

- Vores opgave er at fremme åbenhed og gennemsigtighed, så folk føler, de har medbestemmelse, pointerer han.

*****

Klimamonitor:
Hofor påbegynder arbejdet på gigantisk varmepumpe i København

I 2028 vil Hofor drage nytte af en kollektiv varmepumpe, der på grundlag af renset spildevand kan forsyne 13.500 husstande i landets hovedstad med fjernvarme. Varmepumpen får til huse i den gamle pumpestation på Kløvermarken, skriver Klimamonitor.

Planen er at bruge strøm fra solceller og vindmøller til at ”forstærke” varmeenergien, som udnyttes gennem renset spildevand. Det bliver selskabet Biofos, der leverer spildevandet fra Renseanlæg Damhusåen.

- Samtidig kan vi koble varmepumpen på et eksisterende fjernvarmerør, der løber langs vores grund i Vermlandsgade – hvor der desuden ligger en transformerstation, som kan levere strøm til varmepumpen, siger John Halkjær Christensen, områdechef i Hofor Fjernvarme.

Hofor forventer, at den nye varmepumpe kan være tilsluttet nettet og i drift i januar 2028.