Ankenævn har fået rekordhøjt antal klager over energiselskaber
LÆS I DAG:
Havvindsudbud blev ”katalysatoren” bag faneflugt i Green Power Denmark.
Regeringsparti har ikke nødplan klar, hvis milliardudbud flopper.
Solceller kan nu forsyne over en million husstande med strøm.
Fors har knækket koden – lokale ildsjæle sikrer udrulning.
Får tilladelse til at undersøge CO2-lagring i Nordsøen.
I Tørring betaler de nu over 36.000 kroner for varmen.
EnergiWatch:
Ankenævn har fået rekordhøjt antal klager over energiselskaber
Antallet af klager til Ankenævnet på Energiområdet over energiselskaber er omtrent mere end fordoblet sammenlignet med 2024. Ifølge EnergiWatch modtog Ankenævnet 556 klager i 2025. Det er markant flere, end nævnet modtog i 2024 (290) og 2023 (350).
Ankenævnet på Energiområdet oplyser også, at langt de fleste klager handler om forbrugernes el-aftaler. Ud af de 556 klager handlede de 452 om el-sager. Det svarer til 80 pct. af klagerne.
Dermed er antallet af klager over elselskaber mere end fordoblet i 2025, da der i 2024 ”blot” blev oprettet 216 sager på el-området. Til sammenligning blev der sidste år indsendt 32 klager over gas-sager og 72 klager over sager med fjernvarmeselskaber.
I den forbindelse påpegede Ankenævnet også i september, at den store stigning i klager kunne påvirke behandlingstiden på klagerne.
”Nævnets sekretariat har fuld fokus på en hurtig håndtering af de modtagne klagesager, men det kan få betydning for sagsbehandlingstiden, at der er modtaget så mange klagesager,” skrev nævnet.
*****
Klimamonitor:
Havvindsudbud blev ”katalysatoren” bag faneflugt i Green Power Denmark
En række medlemmer – heraf de to store VE-udviklere Eurowind og European Energy – har nu forladt Green Power Denmark, fremgår det af Klimamonitor, der også fortæller, at det angiveligt er det kommende havvindsudbud, som blev ”katalysatoren”.
Konkret skal nogle havvindsudviklere have ment, at de ikke fik støtte nok og bedt organisationen om at kæmpe for øget statsstøtte. Samtidig er der udviklere af landfast VE, der frygter, at udrulningen af så massiv statsstøtte til deres kolleger på havet, vil ramme dem i en grad, der truer deres levebrød.
Til Klimamonitor nævner flere kilder også prisen for medlemskabet af Green Power Denmark som en årsag til, at de har meldt deres opsigelser. Ifølge Klimamonitors oplysninger betaler medlemmer et grundgebyr på 250.000 kr. om året, og derudover betaler medlemmer kontingent afhængigt af, hvor mange MW de har opsat.
De udviklere, som netop har meldt deres opsigelser, kan i princippet nå at fortryde. Uagtet om det bliver tilfældet eller ej, kommer Green Power Denmark til at stå »fuldt til rådighed« for alle medlemmer »som måtte have varslet en udmeldelse og øvrige medlemmer«, oplyser organisationen.
*****
Altinget | Klima:
Regeringsparti har ikke nødplan klar, hvis milliardudbud flopper
Moderaterne har ikke gjort sig overvejelser om, hvad der kan gøres for at nå 2030-klimamålet, hvis det igangværende udbud for CO2-fangst ender uden bydere. Lige nu hænger det på Aalborg Portland, som er eneste tilbageværende byder på CCS-puljen, skriver Altinget | Klima.
- Jeg håber og forventer stadig, at der kommer et bud. Men der er jo en risiko, og jeg har hverken nogen indikationer på det ene eller det andet. Men jeg kan ikke svare dig på, hvad vi konkret vil gøre, hvis der ikke kommet et bud, siger klimaordfører Henrik Frandsen fra Moderaterne.
Hvis Aalborg Portland ender med at byde, vil opfyldelsen af klimamålet stadig være inden for rækkevidde. Derfor mener Henrik Frandsen, at man fortsat skal holde fast i teknologien.
Udviklingen med de potentielle bydere, der er sprunget fra, har omvendt gjort Enhedslisten mere skeptisk.
- Det er meget muligt, at vi efter det her udbud vil sige, at vi skal prioritere andre virkemidler. Det kan godt være, at CCS er en god idé, men hvis teknologien ikke er moden, så må vi jo kigge andre steder hen, siger energi- og forsyningsordfører Søren Egge Rasmussen (EL).
Der er deadline for endelige bud til CCS-udbuddet den 27. januar.
*****
NB Forsyning & Klima:
Solceller kan nu forsyne over en million husstande med strøm
Der er nu installeret fem gigawatt solcellekraft i Danmark. Lyder det fra Dansk Solcelleforening. Udbygningen er primært sket ved etablering af solceller på markarealer, fremgår det af NB Forsyning & Klima.
Samlet set blev der installeret 965 megawatt solcellekapacitet i 2025. Ud af det er 808 megawatt jordbaseret, skriver Dansk Solcelleforening. Dermed blev der etableret over dobbelt så meget solenergi på jorden i 2025 sammenlignet med året før.
Samlet set kan de fem gigawatt installeret solcellekapacitet forsyne, hvad der svarer til cirka 1,25 millioner husstandes årlige elforbrug, skriver Dansk Solcelleforening.
Flemming V. Kristensen, som er formand for Dansk Solcelleforening, mener, at der er grund til at være stolte over udviklingen i solenergi i Danmark.
- Det er en vigtig milepæl i den grønne omstilling at runde de fem gigawatt, og vi arbejder videre med at indfri målsætningen om at firedoble vedvarende energi på land i 2030, siger han i en pressemeddelelse.
*****
NB Forsyning & Klima:
Fors har knækket koden – lokale ildsjæle sikrer udrulning
Selv om Fors oplever modgang med konvertering fra gasopvarmning til fjernvarme mange steder i sit forsyningsområde, så ser historien anderledes ud i Veddelev nord for Roskilde, skriver NB Forsyning & Klima.
Den 8. december 2025 godkendte Fors' bestyrelse fjernvarmeprojektet i Veddelev på baggrund af en lokal tilslutning på 70,6 procent. Det betyder, at gravemaskinerne tager fat på arbejdet, så fjernvarmen i Veddelev forventes færdigudrullet i løbet af 2028.
Men på trods af succesen i Veddelev, oplever fjernvarmeansvarlig hos Fors, Jens Ole Pihl-Andersen, at forsyningsselskaber som Fors ofte rammer en mur, når de møder boligejerne i lokalsamfundene.
- Når vi kommer ud og fortæller om fjernvarmen, bliver vi ofte behandlet som dørsælgere. Men fjernvarme er hvile i sig selv, og vi må ikke tjene penge på fjernvarme, som er kollektiv forsyning. Man fornemmer, at boligejerne ikke vil prakkes noget på. Men når det er en varmegruppe med lokale mennesker i byen, så er det mere troværdigt, siger Jens Ole Phil-Andersen og understreger:
- Nogle gange skal der ikke så mange ildsjæle i et lokalsamfund til at gøre en forskel, og i Veddelev har de været ekstraordinære.
*****
Energy Supply:
Får tilladelse til at undersøge CO2-lagring i Nordsøen
Energistyrelsen har tildelt en tilladelse et konsortium til efterforskning af CO2-lagring i Danmark. Tilladelsen gælder for det kystnære område Inez i Nordsøen cirka 50 kilometer ud for den nordjyske vestkyst, og efterforskningstilladelsen gælder i seks år. Det skriver Energy Supply.
- Danmarks undergrund er særdeles velegnet til sikker og forsvarlig lagring af CO₂, og med den nye tilladelse er der nu otte områder i Danmark, hvor der bliver arbejdet på – potentielt – at kunne etablere konkrete lagringsprojekter. Bedre adgang til lagring i forskellige dele af Danmark giver bedre forudsætninger for at realisere CO2-fangst og dermed bidrage med reelle reduktioner til gavn for klimaet, udtaler vicedirektør i Energistyrelsen, Peter Christian Baggesgaard Hansen.
Hvis området vurderes egnet, vil selskaberne kunne gå videre med et egentligt lagringsprojekt. I december 2025 godkendte Energistyrelsen det første fuldskala CO₂-lager i Nini West-feltet i Nordsøen.
*****
Ingeniøren.dk:
I Tørring betaler de nu over 36.000 kroner for varmen
Kunderne hos Tørring Fjernvarme har oplevet noget nær en eksplosion i varmeprisen er gået fra 18.214 kroner til 36.628 kroner på bare ét år – en stigning på over 18.000 kroner. Det skriver Ingeniøren.dk.
Ifølge Forsyningstilsynet er Tørring dermed landets dyreste fjernvarmeselskab.
Stigningen skyldes blandt andet, at værket over flere år har opbygget en stor økonomisk underdækning, bl.a. fra lån til investeringer i produktionsanlæg og udvidelser af fjernvarmenettet, som nu indhentes via højere priser.
- Underdækning skal indhentes gennem højere varmepriser i efterfølgende år, forklarer Katarina Siebuhr Kristiansen, seniorkonsulent i Dansk Fjernvarme.
Stigningen i Tørring er langt fra et enkeltstående tilfælde. På landsplan er fjernvarmeprisen for et standardhus steget seks procent på ét år, og forskellene mellem selskaberne er vokset markant.
Skriv kommentar