Energidirektør blev dybt overrasket over ny rapport: Spildt vindmøllestrøm kan erstatte udskældt biomasse

Finans.dk:
Energidirektør blev dybt overrasket over ny rapport: Spildt vindmøllestrøm kan erstatte udskældt biomasse

Koncerndirektør i Ewii, Lars Bonderup Bjørn, mener ifølge Finans.dk, at han har fået nyt skyts mod den fortsatte brug af biomasse i Danmark. En ny rapport viser angiveligt, at den nye aftale om Energiø Bornholm sammen med fortsat brug af biomasse, vil sætte danske havvindmøller i stå.

- Vi lader enorme mængder vindmøllestrøm gå til spilde, mens vi brænder biomasse af til at varme huse og virksomheder op. Og nu viser tallene, at der er store gevinster både for klimaet og for kunderne, hvis vi udnytter energien bedre, siger han.

Konkret mener han, at rapporten viser, at vi spilder omkring en femtedel af havvindproduktionen i sommermånederne, fordi fjernvarmeselskaber i stedet bruger biomasse.

På Aalborg Universitet er professor Brian Vad Mathiesen enig i, at der er et stort potentiale ved at gøre elforbruget mere fleksibelt - både i forhold til biomassen og udnyttelsen af elnettet. Men han stiller dog spørgsmålstegn ved nogle af konklusionerne i den nye rapport.

Det skyldes bl.a., at rapporten er baseret på en massiv udbygning af solenergi allerede inden 2030, som de færreste stadig tror på. Og så er man ifølge Brian Vad Mathiesen er nødt til at have nogle kraftværker i varmeproduktionen, indtil den varmeproduktion kan erstattes i stor stil.

*****

Klimamonitor:
Tvunget til dieselgenerator: Her rammer projekt efter projekt ind i Energinets ’kapacitetsudfordring’

Siden oktober 2025 har elnetselskabet Trefor sagt nej til 30 større ønsker om nettilslutning, fordi elnettet ikke kan håndtere mere. Samme skæbne venter resten af landet, lyder vurderingen ifølge Klimamonitor.

Trekantsområder et af Danmarks centrale produktionsområder og er derfor særligt udsat for den manglende båndbredde på transmissionsnettet.

- Det gør ondt. Vi er jo sat i verden for at yde nettilslutning, og det er vi så ikke i stand til at levere. Så behøver jeg næsten ikke sige mere. Det er meget ubehageligt, konstaterer Trefor Elnets elforsyningsdirektør Per Sørensen, der opfordrer til, at der bliver gjort noget ved problemet

Det er mest batteriprojekter, der bliver ramt, men der er også industriselskaber, der har fået at vide, at de ikke kan tilbydes nettilslutning nu. Som Per Sørensen siger, så må de faktisk ikke sige direkte nej – »for vi har jo forsyningspligt«.

I stedet meddeler de, at de ikke kan sige ja lige nu.

*****

WasteTech:
Eksperter uenige om fejlslagne udbud: Børnesygdomme eller strategisk selvmål?

CCS-teknologien har lidt et foreløbigt knæk, efter 9 ud af 10 selskaber har afvist at søge om CCS-puljen. Men det er alt for tidligt at blive pessimistik, mener professor Brian Vad Mathiesen ifølge WasteTech.

Han mener, at man i stedet bør anerkende, at der er tale om nye teknologier, nye projekter og nye udbud, der ikke nødvendigvis virker i første forsøg.

- Det er en journalistisk fejl og en branchefejl at tale om de her ting på en måde, der virker som om, at man ikke kan tåle, at der er noget, som ikke virker fra dag et. Det er nye teknologier, det er nye udbud, og hvis nogen skråsikkert sagde, at de kendte vejen ud i alle detaljer til klimaneutralitet, ville jeg først være tvivlsom, lyder det fra professoren.

Han siger, at det ville være en »fejl, hvis vi tager det her som en klimapolitisk katastrofe« fremfor noget, som vi kan lære af.

- Vi kan se, at teknologien er der, vi har lavet de første udbud, fundet midlerne, men vi har ikke prøvet det før i den her skala, så nu må vi sadle om og prøve igen, trække mere teknisk viden ind, tale med aktørerne og måske starte med mindre udbud, siger han til WasteTech

*****

CleantechWatch:
Affaldsforbrændinger står til milliardregning uden CCS

Det har været dyrt for de selskaber, der har opnået prækvalifikation til den statslige CCS-pulje – anslået samlet omkring en halv milliard kroner for de ni selskaber, der endte med at trække sig. Det har fået kritik, men ekspert afviser, skriver CleantechWatch.

For selv om det har kostet mange penge nu, så er det intet i sammenligning, hvis selskaberne undlader at investere i CCS. Så skal selskaberne – som er affaldsselskaber – nemlig betale CO2-kvoter i den helt dyre ende, lyder vurderingen fra tænketanken CONCITO.

- Det bliver enormt dyrt at udlede CO2 som affaldsenergianlæg i fremtiden. De skal købe CO2-korter på EU’s kvotemarked, og oven i kvoteprisen får de så de nationale CO2-afgifter, forklarer fagleder hos CONCITO, Tobias Johan Sørensen, til CleantechWatch.

Han peger i en ny opgørelse på, at syv af landets største affaldsforbrændinger allerede om fire år vil stå med en samlet regning på omkring 1,3 mia. kr. for deres udledninger af CO2. Herefter vil prisen langsomt, men sikkert vokse år for år.

Og det er årsagen til at hovedparten af de kommunale affaldsselskaber har meldt sig i koret af interesserede i CCS-puljen, så de kan imødegå den forventede afgiftsbelastning længere nede af vejen.

*****

EnergiWatch:
Aagaard om Energiø Bornholm: Tyskland tager den store regning

Det bliver ”storebroder” Tyskland, der tager hovedparten af regningen for den kommende Energiø Bornholm, oplyser klimaminister Lars Aagaard ifølge EnergiWatch. Den tyske andel skal således udgøre 70 procent af den samlede statslige støtte til projektet.

Over de næste 30 år vil Danmark bidrage med cirka 42 milliarder kroner til projektet, der altså samlet set løber op i pænt over 100 milliarder kroner i anlægsudgifter. Det fremgår af et oplæg fra ministeren på LinkedIn.

Her deler han hovedpunkterne i tallene bag Energiø Bornholm med en overordnet konklusion om, at ”det er en god aftale for Danmark.”

”Der er ikke noget, der tyder på, at Danmark kommer til at betale for tyskernes strøm,” skriver ministeren således.

Betalingen af infrastrukturen på Bornholm bliver ligeligt fordelt, mens Danmark betaler kablet mellem Bornholm og Sjælland. Omvendt betaler Tyskland for kablet mellem Tyskland og Bornholm.

*****

CleantechWatch:
Varmeværk frifindes for millionerstatning til cleantech-selskab

Klagenævnet for Udbud giver Billund Varmeværk medhold i en årelang strid med leverandøren Exodraft, der mente, at varmeværket har overtrådt udbudsreglerne. Det har Exodraft sagsøgt om med krav om knap 2 mio. kroner, skriver CleantechWatch.

Beløbet udgør det, som Exodraft angiver at have brugt til at aflønne egne og eksterne medarbejdere i forbindelse med udformningen af et tilbud, som Billund Varmeværk så bort fra i et udbud tilbage i 2024.

Hos Billund Varmeværk er direktør Jens Enevoldsen lettet over frifindelsen. Han kalder samtidig forløbet ”en træls sag”, og pointerer, at han er ærgerlig over, at sagen i det hele taget er opstået.

Striden omhandler et udbud om projektering, levering og installation af et varmepumpeanlæg hos Billund Varmeværk. En opgave der endte med at gå til en anden end Exodraft.

*****

NB Forsyning & Klima:
Køge dropper energipark efter lokal modstand

Der har længe været lokal modstand i Køge Kommune mod Vallø Energipark, og nu har det manifesteret sig i, at et flertal i byrådet har besluttet at trække sin tilslutning til projektet. Det skriver NB Forsyning & Klima.

Energiparken skulle have leveret grøn strøm til 122.000 husstande med 18 vindmøller og en solcellepark. Projektet mødte dog især udtalt modstand under det nylige kommunalvalg, der i praksis beseglede projektets skæbne, da et nyt politisk flertal fandt sammen efter valget.

Flere partier gik til valg på netop at trække støtten til projektet, og beslutningen sker efter længere tids debat og en proces med stor lokal interesse og bekymring for projektets konsekvenser. Projektet har særligt mødt stor modstand fra de borgere, som bor i nærheden af Vallø Storskov.

- Vi har lyttet til borgerne og vurderet sagen grundigt. Vallø Energipark er ikke det rette projekt for området. Hverken for naturen, lokalsamfundet eller naboerne. Derfor stopper vi nu planprocessen og trækker kommunens tilslutning tilbage, siger borgmester i Køge Ken Kristensen (V) i en pressemeddelelse.