Gå til hovedindhold

Udbud reddet på målstregen: Ny byder kæmper om 28,7 mia. kr. til CO2-fangst

LÆS I DAG:

Dansk Fjernvarme kræver dialog om modellen for næste CCS-udbud.
CCS-puljen får to bud: ”Hemmelig” byder gør Aalborg Portland selskab.
To selskaber byder på milliardudbud. "Heldigt, jeg havde is i maven," siger klimaministeren.
Biogas Danmark: To bud til statens CCS-pulje er ikke en succes.
Kort før deadline: Vestforbrænding udtræder af CCS-selskab.
16 organisationer i oprør: Vi stækker fjernvarmen selvom vi skal af med olie- og gasfyr.
Analyse peger på lokale vindmøller som nøglen til stabile fjernvarmepriser i Herning og Randers.
Viborg Varme står sin prøve, og den er bestået.
Vejle Fjernvarme: Kulden suger varmen ud af dine radiatorer.

5. feb. 2026
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Finans.dk:
    Udbud reddet på målstregen: Ny byder kæmper om 28,7 mia. kr. til CO2-fangst

    Selv om der blot var én tilbage i bunken af bydere på CCS-puljen, havde en ny og endnu ukendt byder sneget sig med ind, da Energistyrelsen onsdag offentliggjorde udfaldet af budrunden. Dermed er der nu to bydere i den videre proces, skriver bl.a. Finans.dk.

    Den ene byder – Aalborg Portland – tilkendegav selv tirsdag, at de bød på de 28,7 mia. kroner i CCS-puljen. Energistyrelsen melder ud, at der er tale om flere bydere – dog uden at sætte navn på nogle af dem.

    »Bundlinjen i dag er, at vi står med to tilbud, som vi nu går i gang med at vurdere,« udtaler Peter Christian Baggesgaard Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

    Dermed er det indtil videre ukendt, hvem der har budt udover Aalborg Portland.

    Klimaminister Lars Aagaard (M) glæder sig over, at der er kommet to bud, men slår også fast, at man havde håbet på mere.

    ”Det er et nyt og vanskeligt marked med risiko, så jeg forstår godt, at det kan være udfordrende. Vores mål er i sidste ende at fjerne mere CO2, end vi udleder, og CO2-fangst og lagring er et nødvendigt redskab. Derfor er det sidste kapitel ikke skrevet på det her område,« udtaler ministeren i en meddelelse.

    *****

    EnergiWatch:
    Dansk Fjernvarme kræver dialog om modellen for næste CCS-udbud

    Afslutningen af budrunden på CCS-puljen onsdag får nu Dansk Fjernvarme til at efterlyse en fornyet dialog om et næste CCS-udbud. Det skriver bl.a. EnergiWatch.

    - Alle de selskaber, der har været en del af udbuddet, står med gode projekter, der er klar til at blive ført videre, når markedet og rammerne tillader det. Derfor bør myndighederne i samarbejde med CCS-aktørerne gå i dialog om udviklingen af CCS-udbuddet med henblik på at finde en ny model, der bedre kan sikre, at potentialet for CCS i Danmark kan indfries. For der er stadig behov for statsligt at understøtte arbejdet med at etablere CO2-fangstanlæg, udtaler Kim Mortensen.

    Han understreger i øvrigt, at den nu afsluttede budrunde – på trods af en del kritikpunkter fra branchen – har været positiv.

    - CCS-udbuddets afslutning markerer et skridt i den rigtige retning mod at udnytte CO2-fangst og -lagring til at skabe betydelige CO2-reduktioner og opnå en klimaneutral fremtid, udtaler Kim Mortensen.

    *****

    Klimamonitor:
    CCS-puljen får to bud: ”Hemmelig” byder gør Aalborg Portland selskab

    Selv om det onsdag viste sig, at der er to bydere til statens CCS-pulje, så fastholder Dansk Fjernvarme sin kritik af puljen, hvor flere af organisationens medlemmer valgte at trække sig for budrunden undervejs. Det skriver Klimamonitor.

    I en pressemeddelelse lægger direktør Kim Mortensen vægt på, at forløbet frem mod udbudsfristen har været alt andet end snorlige, og han håber, at processen fører til en grundig evaluering af udbuddets betingelser og rammer, samt hvordan man sikrer, at CCS fremadrettet kan indfri sit potentiale for store CO2-reduktioner.

    - Alle de selskaber, der har været en del af udbuddet, står med gode projekter, der er klar til at blive ført videre, når markedet og rammerne tillader det. Derfor bør myndighederne i samarbejde med CCS-aktørerne gå i dialog om udviklingen af CCS-udbuddet med henblik på at finde en ny model, der bedre kan sikre, at potentialet for CCS i Danmark kan indfries. For der er stadig behov for statsligt at understøtte arbejdet med at etablere CO2-fangstanlæg, siger Kim Mortensen.

    *****

    Altinget.dk:
    To selskaber byder på milliardudbud. "Heldigt, jeg havde is i maven," siger klimaministeren

    Klimaminister Lars Aagaard glæder sig ifølge Altinget.dk over, at han holdt fast i at fortsætte med budrunden, selv om byderne faldt fra nærmest én efter én. Nu har to bydere meldt sig til at få del i CCS-puljen, noterer han sig.

    - Jeg havde da gerne set, at flere havde budt, men at Danmarks største CO2-udleder (Aalborg Portland, red.) og et andet selskab har budt, det synes jeg da er rimelig godt, siger Lars Aagaard ifølge Altinget.dk.

    Aagaard understreger, at der løbende er lagt en indsats – både fra byderne, fra embedsværket og politikerne – i at ”optimere rammebetingelserne for succes”.

    - Jeg havde da håbet på mere. Men jeg har svært ved at male verden i de der mørke farver, du prøver at tegne op, lyder hans svar til journalisten fra Altinget.dk.

    *****

    EnergiWatch:
    Biogas Danmark: To bud til statens CCS-pulje er ikke en succes

    Den adm. direktør for Biogas Danmark, Lars Kaspersen, ser ikke udfaldet af budrunden til CCS-puljen som en succes og beklager, at flere biogasprojekter blev fravalgt til at søge puljen. Det skriver EnergiWatch.

    - At der kun er kommet to bud på statens CCS-pulje på 28 mia. kr., er ikke et tegn på succes – men på et udbud, der er blevet for snævert, udtaler Lars Kaspersen, adm. direktør i Biogas Danmark i en skriftlig kommentar til EnergiWatch.

    - Det er positivt, at der fortsat er aktører, som vil investere i CCS. Når størstedelen af potentielle bydere har trukket sig, bør det give anledning til politisk eftertanke. Det vidner om rammevilkår, der er for komplekse, risikofyldte eller skævt indrettet, skriver han.

    Samtidig kritiserer han, at en række bud fra biogasaktører ikke blev prækvalificerede. Han mener, at biogas har et overset potentiale, hvor de kan realisere CO2-reduktionerne ”hurtigt og relativt billigt

    *****

    EnergiWatch:
    Kort før deadline: Vestforbrænding udtræder af CCS-selskab

    Vestforbrænding har valgt at trække sine folk fra bestyrelserne omkring det fælles selskab, Gaia, som de sammen med CIP har oprettet for at kunne være med i budrunden om CCS-puljen. Det skriver EnergiWatch.

    Vestforbrændings adm. direktør, Steen Neuchs Vedel, og stabschef, Jan Petersen, er udtrådt af begge selskabers bestyrelser. Tilbage er Kasper Danmark Stöckel, der er investment professional hos CIP.

    Dertil er Vestforbrændings datterselskab VF Affaldsenergi udtrådt af ejerkredsen i Gaia Gp Aps onsdag, som er samme dag som Energistyrelsens deadline for at ansøge midlerne. Dermed står CIP tilbage som eneejer af selskabet.

    Gaia-projektet var ét ud af ni prækvalificerede kandidater, som har været ude og meddele, at de ikke kommer til at søge puljen. Fælles for dem alle har været, at risikoen ved ikke at opfylde udbuddets tidsplaner er for store. Blandt andet er der en stor usikkerhed om, hvorvidt CO2-lagrene på land når at blive klar i tide.

    *****

    Ingeniøren.dk:
    16 organisationer i oprør: Vi stækker fjernvarmen selvom vi skal af med olie- og gasfyr

    Fjernvarmen risikerer at blive stækket nye EU-regler for bygninger, fordi reglerne favoriserer andre opvarmningsformer. Ikke fordi fx varmepumper er grønnere, men fordi de regnes grønnere på papiret. Det skriver Ingeniøren.dk.

    Det advarer en række organisationer nu om til bl.a. Folketinget – herunder Dansk Fjernvarme, der mener, at reglerne allerede i dag betyder, at bygninger med varmepumper får større frihed i design og isolering end bygninger med fjernvarme.

    - Her stilles individuel forsyning som varmepumper bedre end fjernvarmen på grund af de eksisterende beregningsregler, siger chefkonsulent Søren Junge Bak fra Dansk Fjernvarme.

    Og presset stopper ikke dér. I finansloven for 2026 blev der ikke afsat nye midler til Fjernvarmepuljen, selv om der de seneste to år samlet er givet 450 millioner kroner til at hjælpe boligejere væk fra olie og gas.

    Ifølge organisationerne risikerer det at efterlade fjernvarmen i en klemme: Den skal løfte en stor del af udfasningen af olie og gas – men får dårligere rammer for at gøre det.

    *****

    GridTech:
    Analyse peger på lokale vindmøller som nøglen til stabile fjernvarmepriser i Herning og Randers

    Verdo har gennemført sin egen analyse for at komme nærmere, hvordan de forskellige teknologier bedst hænger sammen, når borgerne skal have den billigste, grønneste og mest stabile fjernvarmeforsyning for sine godt 75.000 kunder i og omkring Randers og Herning.

    Og ifølge GridTech viser analysen, at egen vindkraft – altså lokale vindmøller - kan minimere afhængighed af volatile energimarkeder og samtidig optimere udnyttelsen af eksisterende fjernvarmeanlæg i Herning og Randers.

    »Det vi kan se er, at vi med egne vindmøller kan fjerne stort set hele risikoen for høje varmepriser som konsekvens af prisstigninger på uforudsigelige markeder for el og biomasse. Det er ret markant, men vindmøller er altså en velafprøvet teknologi, der giver selvforsyning med el til lav kostpris i 30 år, og med et elkabel direkte fra vindmøllerne til vores varmeanlæg, kan vi undgå at betale elnet-tariffer, forklarer Jesper Møller Larsen og fortsætter: 

    - Og så har fjernvarmen den store styrke, at den er eminent til at lagre energien fra vindmøllerne meget omkostningseffektivt i store tanke med varmt vand.

    Verdo skal nu sammen med henholdsvis Herning Kommune og Randers Kommune omsætte analysen til konkrete investeringsplaner, og uanset om vindmøllerne bliver en del af fremtidens varmeforsyning, vil omstillingen i de kommende år forandre landskabet betydeligt, når nye store energianlæg skal erstatte kraftvarmeværket på havnen i Randers og det Ørsted-ejede Herningværket i Herning.

    *****

    Viborg Stifts Folkeblad:
    Viborg Varme står sin prøve, og den er bestået

    Selv om januar 2026 er den koldeste – eller en af de koldeste nogensinde – så går det fint med at levere varme til kunder fra Viborg Varme. Hen over weekenden blev der således produceret 108 MWh på et enkelt døgn, fremgår det af Viborg Stiftstidende.

    - Vores opgave er at sørge for, at vores forbrugere har den varme, de har brug for, og den har vi løst indtil videre, fortæller direktør i Viborg Varme Morten Abildgaard til den lokale avis.

    Viborg Varme producerer varme på flere forskellige måder. Mere og mere varme skabes via varmepumper, men fordi det er så koldt i disse dage, er selskabet også nødt til at bruge gas i et vist omfang.

    - I forhold til at producerer varme med varmepumper, har vi en fordel, fordi det blæser så meget. Så kommer meget af vores strøm fra vindmøller. Det betyder også, at vores store elkedel i hallen på kraftvarmeværket kan lave varme billigt, siger Morten Abildgaard.

    *****

    Fyens.dk:
    Vejle Fjernvarme: Kulden suger varmen ud af dine radiatorer

    Tvis har svært ved at følge med, når det er så koldt, som det er netop nu i Trekantområdet, og det har fået Vejle Fjernvarme til at fyre op i kedelanlæggene for at hjælpe til, så varmekunderne kan holde varmen. Det skriver Fyens.dk.

    - Vi har tændt vores kedelanlæg. Både anlægget ved Langelinie og i Stribæk i Trædballe kører konstant, og indimellem sætter vi også kedlen i anlægget på Uhrhøj i funktion, fortæller driftsleder Henrik Jakobsen.

    Vejle Fjernvarme kan konstatere, at forbruget i januar ligger 17,5 procent over januar 2025. Men der er ingen problemer med at levere, forsikrer driftslederen.

    I mere gennemsnitlige vintre kan fjernvarmeselskabet klare sig med den overskudsvarme, der kommer gennem de store rør fra varmetransmissions-selskabet Tvis. Men her og nu aflaster fjernvarmeselskabet med sine egne store gaskedler.

    Kedel-anlæggene under Vejle Fjernvarme hører til de største under Tvis. Ved at trække på dem slipper man ifølge driftslederen for at sætte gang i de mange små anlæg, der findes i de mindre varmeforsyningsområder.

    Sidst opdateret: 5. februar 2026

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...