Europa og Asien kæmper om krigsramte naturgas-leverancer

Ingeniøren.dk:
Europa og Asien kæmper om krigsramte naturgas-leverancer

Skibsdata viser, at flere tankskibe med flydende naturgas (LNG) undervejs mod Europa har ændret kurs og i stedet sejlet mod Asien. Det skriver Ingeniøren.dk på baggrund af en dataanalyse udført af Financial Times.

Asien og Europa kæmper om de samme gasleverancer, efter at USA’s og Israels angreb på Iran har forstyrret trafikken gennem Hormuzstrædet. Det rammer en vigtig pulsåre for verdens energihandel og presser markedet.

»Jo længere strædet forbliver lukket, desto større er risikoen for, at forstyrrelserne i skibsfarten udvikler sig til en reel gasmangel, da tankskibe ikke kan laste, og faciliteterne har begrænset lagerkapacitet,« skriver konsulentfirmaet Oxford Economics i et notat.

Ifølge konsulentfirmaet Wood Mackenzie er Taiwan, Sydkorea og Japan blandt de lande, der nu må finde erstatning for tabte leverancer. Banken Citigroup anslår, at Qatar i 2025 dækkede over 30 procent af Taiwans gasforbrug, mod 15 procent i Sydkorea og 5 procent i Japan. Samtidig vokser efterspørgslen i Asien om sommeren, når brugen af aircondition stiger.

*****

Finans.dk:
EU overvejer prisloft på gas for at dæmpe elprisen

EU har overvejelser om at indføre et prisloft på gas, så påvirkningen af elpriserne bliver mindre. Det siger formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, fremgår det af Finans.dk.

- Det er afgørende, at vi reducerer omkostningspåvirkningen, når gas fastsætter elprisen, lyder det fra Ursula von der Leyen.

Blandt andre mulige tiltag nævner Ursula von der Leyen bedre indkøbsaftaler, hjælpeforanstaltninger fra staten og subsidiering af gaspriserne.

Under energikrisen i 2022/23 indførte EU et nødprisloft, som dog aldrig blev udløst. Og selv om situationen i Mellemøsten har udløst store prishop på naturgas, er prisen stadig markant lavere, end da den toppede i 2022 efter Ruslands invasion af Ukraine.

*****

Klimamonitor:
Ursula von der Leyen: På ti dage har fossile brændstoffer kostet skatteyderne 26 milliarder kroner ekstra

Krigen i Mellemøsten er dyr for EU. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen har i en tale i Strasbourg sat tal: Den foreløbige ekstraudgift til olie og gas løber op i tre milliarder Euro – omkring 26 milliarder kroner. Det skriver Klimamonitor.

- Siden konfliktens begyndelse er gaspriserne steget med 50 procent og oliepriserne med 27 procent. Hvis man omregner dette til euro, har ti dages krig allerede kostet de europæiske skatteydere yderligere tre milliarder euro i import af fossile brændstoffer, lød det fra von der Leyen.

*****

Energy Supply:
Von der Leyen: Reduktion i atomkraft var strategisk fejl

EU's reduktion i andelen af atomkraft var ifølge EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, en strategisk fejl for Europa. Nu barsler EU-Kommissionen med en ny strategi for små modulære atomreaktorer, skriver Energy Supply.

- I 1990 kom en tredjedel af Europas elektricitet fra atomkraft, i dag er det kun tæt på 15 procent. Denne reduktion i andelen af atomkraft var et valg, og set i bakspejlet var det en strategisk fejl for Europa at vende ryggen til en pålidelig og prisbillig kilde til lavemissionsenergi, siger von der Leyen.

De små modulære reaktorer (SMR'er) er ifølge Danmarks Tekniske Universitet mindre, fabriksbyggede atomkraftreaktorer, der ifølge udviklerne vil være mere økonomiske og have bedre sikkerhed end de tidligere reaktorer.

Ifølge von der Leyen skal SMR'er sammen med traditionelle atomreaktorer spille en nøglerolle i et "fleksibelt, sikkert og effektivt" europæisk energisystem.

*****

Energy Supply:
Største frigivelse af oliereserver nogensinde godkendt

Det Internationale Energiagenturs (IEA) 32 medlemslande besluttede onsdag eftermiddag, at man vil frigive 400 millioner tønder olie fra reserver. Det sker som et modtræk til de meget ustabile oliepriser, siden USA og Israel indledte deres krig mod Iran. Det skriver Energy Supply.

Senest IEA besluttede at frigive dele af reserven var i 2022, efter at Rusland var gået ind i Ukraine. Krigen fik energipriserne til at stige voldsomt, og oliereserver blev frigivet for at holde priserne nede.

Denne gang sker frigivelsen for at erstatte noget af den olie, som ikke kan komme ud gennem Hormuzstrædet i den nuværende situation.

*****

EnergiWatch:
Lars Aagaard: Iran-krig viser at forlængelse af Nordsøproduktion er vigtig

Krigen mod Iran og de massive prisstigninger på olie og gas viser med al tydelighed, at en forlænget produktion af olie og gas i Nordsøen er vigtig. Det udtaler klimaminister Lars Aagaard i et interview med EnergiWatch.

- Krigen understreger det underliggende faktum, at Danmark er dybt afhængig af energi udefra. Og at vi står tilbage og har ganske få ting, vi kan gøre på kort sigt, siger Lars Aagaard om de alternativer, der findes til at forlænge produktionen i Nordsøen på de nuværende og måske kommende danske felter.

Regeringen har meldt ud, at man vil undersøge mulighederne for en forlængelse af produktionen i Nordsøen frem til udløbsdatoen for fossil dansk produktion i 2050. Før løb det til 2042.

Han siger, at alternativerne er at fortsætte med at udbygge grøn energi og atomkraft samt øge energieffektiviteten, men det ikke løser problemet hurtigt.

- Så derfor viser krigen mod Iran det tydeligt, at vi ikke er for enden af den omstilling mod det grønne, og den viser med al tydelighed, hvor afhængige vi stadigvæk er af fossil energi, siger Lars Aagaard.

*****

Energy Supply:
Energinet-direktør lover kursskifte: Vi skal tage større risici

Energinet ændrer strategi og vil være villig til fremover at tage langt større risici end hidtil. Det skal skynde på udviklingen af elnettet, lyder det fra direktøren i et interview med Energy Supply.

- Der sker en enorm, hastig udvikling. Hvis ikke vi følger med og tager endnu større risici, er der en risiko for, at vi kan være for konservative i vores evaluering af behovet for kapacitet. Det kan medvirke til, at vi ikke får udbygget hurtigt nok, siger direktør for Energinet Systemansvar, Kim Willerslev Jakobsen.

Ifølge Kim Willerslev Jakobsen står Energinet med en "voldsom vækst" i antallet af især nye og store elforbrugere som datacentre, batteriparker og PtX-anlæg, der vil tilsluttes elnettet.

- Det er tydeligt, at der i dag er større efterspørgsel efter net, end der er net til rådighed. Den knaphed skal vi jo gøre, hvad vi kan, for at håndtere. Der kan vi lave en hurtigere og tidligere proces for beslutning om udbygning, siger Kim Willerslev Jakobsen.

*****

EnergiWatch:
Energistyrelsen anerkender bortfald af varmepumpetilsagn: "Det er jo superærgerligt"

Tusindvis af danskere har fået tilsagn om støtte til en varmepumpe gennem statens pulje. Men det er – viser nye tal fra Energistyrelsen - er under halvdelen af tilsagnene, der er endt med en udbetaling. Det skriver EnergiWatch.

- Styrelsen oplever bestemt, at der er tilsagn, der bortfalder. Og det er jo superærgerligt, at man så har bundet nogle midler, siger Sarah Hundebøl, der er enhedschef i Center for Energiadministration i Energistyrelsen til EnergiWatch.

Tal fra Energistyrelsen viser, at styrelsen i perioden 2023 til 2025 i alt modtog 28.116 ansøgninger. I samme periode blev der givet 22.775 tilsagn, og her har 42 pct. af dem indtil videre ført til udbetalinger, viser det sig.

Det skal samtidig bemærkes, at ansøgere, der fik tilsagn i 2023 og 2024, havde to år til at gennemføre købet af en varmepumpe. Ansøgere, der fik tilsagn i 2025, har derimod ét år. Alle ansøgere har dog mulighed for at søge om forlængelse af fristen.

*****

Finans.dk:
Finsk atomkraftselskab har øjnene rettet mod Danmark som nyt marked

Den finske atomkraft startup Steady Energy vil producere underjordiske atomkraftværker, som er markant billigere end eksisterende teknologi, men som udelukkende producerer varme. Ifølge Finans.dk ser selskabet fjernvarmesektoren i Danmark som et oplagt nyt marked.

- Vores reaktor er udelukkende designet til at producere varme. Der er ingen strømproduktion, forklarer Lauri Muranen, der er chef for det finske atomkraftselskab Steady Energys eksterne kommunikation.

Det er anderledes end alle andre atomreaktorer, som er designet til at producere strøm, og hvor varmen er et biprodukt. Det er der en lang række fordele ved i forhold til det danske marked, siger Lauri Muranen.

En atomreaktor, som udelukkende producerer varme, er meget mere simpel i sit design og dermed billigere. Pr. enhed produceret energi er prisen ifølge Lauri Muranen omtrent en tredjedel af konventionel atomkraft.

Steady Energys design er modulært og ventes at koste 750 mio. kr. pr. kraftværk på 50 megawatt (MW), hvilket er en pris, som er marginalt dyrere end eksisterende kraftværksteknologier. En eller to af sådanne reaktorer vil kunne forsyne en dansk provinsby med varme.