Hvis skove står urørte, falder deres CO2-optag

For lige at slå noget fast fra begyndelsen: Verden i dag er fortsat omkring 80 procent afhængig af fossil energi. Danmark er stadig 45 procent afhængig af fossil energi. Og med fossil energi taler vi altså om gas, olie og kul.

Den fossile energi skal vi væk fra. Ikke bare i Danmark, men også i resten af Europa, ikke mindst for at komme væk fra russisk gas. Og her kan biomassen hjælpe os. Det er blandt budskaberne fra skovbrugsforsker Palle Madsen, der er selvstændig i firmaet InNovaSilva.

- Det begynder at gå op for flere og flere, at vi ikke bare kan regne med, at hele verden kan understøtte os med de ressourcer, vi har brug for i Europa. Hele sikkerhedssituationen er blevet en del af vores tankesæt på meget kort tid, efter Putin gik ind i Ukraine, siger han.

Og han er overbevist om, at Europa kan blive selvforsynende med biomasse. Også uden at gøre voldsomme indhug i landbrugsarealet. Og ligesom med energiplanlægning kræver det langsigtede projekter, der ser 30-40 år frem i tiden.

- I Danmark har vi kun 15 procent af landarealet dækket af skov. Og skov er altid blevet placeret på den jord, der blev anset som for dårlig til at dyrke. Grunden til, at Tyskland består af godt 30 procent skov, er, at de har store områder med bjerge, hvor du ikke kan dyrke noget andet. Hvis vi planter skov på bedre jord, kan skoven blive meget mere effektiv, lyder det fra skovforskeren.

Danmark importerer omkring 60 procent af den biomasse, der bruges i energisektoren. Her mener Palle Madsen, at vi kan være selvforsynende indenfor 20 år, hvis vi vil og særligt, hvis Klimarådets forventede fald i importen af træbiomasse falder til 1/3 af det nuværende.

- Da vil det nok kræve fokuseret skovrejsning på godt 100.000 ha med det mål for øje. Det bør dog pakkes ind i skovrejsning med andre mål og funktioner, og dermed indgå i en mosaik af forskellige målsætninger og skovtyper, påpeger skovbrugsforskeren.

Også den eksisterende skov kan blive mere effektiv, når det kommer til optag af CO2.

- Hvis en skov hidtil har suget 10 ton CO2 pr. hektar ud af luften, vil den også fortsætte med det, hvis vi dyrker den som hidtil. Men det kan vi også hæve. I Elmelund Skov ved Odense har vi hevet mindst 25 ton CO2 pr. hektar om året. Fordi der er plantet en forkultur af poppel, og den er plantet på god landbrugsjord, forklarer han.

Omvendt, hvis dyrkningen af skov ophører, vil skovens tilvækst falde med tiden for til sidst at finde en balance, hvor tilvækst og død finder en langsigtet balance. Det vil efterlade et lager af CO2 i skoven, men ikke længere et CO2-optag, som er større end CO2-udledningen fra det træ, som nedbrydes i skoven.

Ubrugt træ kan skabe skovbrande

Palle Madsen understreger, at den store udbygning af fjernvarme i Danmark er en forudsætning for, at vi kan udnytte energikilder effektivt, herunder biomasse.

- Danmark er derfor et godt sted at bruge biobrændsel. For en vigtig komponent i den grønne omstilling er, at vi skal producere meget mere grønt – også byggematerialer. De kommer fra skovdyrkning og erstatter CO2-tunge elementer som stål og beton. Samtidig erstatter biomasse til energi fossile brændsler, siger han. Mere brug af træ i byggeriet vil automatisk udløse mere resttræ til fx energi fra både skovene og træindustrien.

- Resttræ fra skovdrift er jo alt det, du ikke kan sende til et savværk. En meget stor del af skovproduktionen er og bliver biomasse, som enten kan bruges til energi eller efterlades i skoven som ved, hvor det så vil nedbrydes, siger han.

- Og så kan det godt være, at vi kan bruge biomassen endnu smartere i fremtidens industri. Men hvis vi ikke vil udnytte tyndingsmassen nu, så lader vi den ligge i skoven. Der vil den så dampe CO2 af i atmosfæren uden at fortrænge fossil energi, pointerer Palle Madsen.

Den ubrugte ved (træ efterladt i skoven, red.) giver også en anden fare for klimaet.

- Der hvor man har mere tørt klima, risikerer man jo skovbrande. Meget dødt ved i skovene kan antændes og futte af. Dødt ved kaldes i USA ofte for ’fuel’. Og de senest års megaskovbrande, som vi har set i både Europa og USA udleder en enorm mængde CO2, siger han.

Som skovbrugsfaglig understreger han det helt grundlæggende, at hvis skovene blot står urørte, falder både skovenes tilvækst og deres CO2-optag stille og roligt.

- Jo mere vi lægger ud til unyttig skov, jo mere skal vi være skarpe på, at den skov, vi så bruger, er optimeret til at producere til ressourceagendaen, siger Palle Madsen, der har arbejdet med og forsket i skovdrift siden slutningen af 1980’erne.

Produktion er et negativt ord

Ifølge skovbrugsforskeren er ordet produktion gået hen og blevet negativt ladet blandt mange i vores rige del af verden. Noget der er grimt og ubehageligt.

- Men vi er afhængige af produktion. Og en produktionsskov behøver ikke være grim. Vi har sammen med Fjernvarme Fyn og Odense Kommune lavet et eksempel i Elmelund Skov syd for Odense, der er en helt ny skov. Træerne står selvfølgelig på række, og det er meget synligt de første 10 år, men så tynder man ud i det og planter små ind under forkulturen – dvs. ind under poplerne. Man kan også bruge andre træarter end poppel til forkultur, men de vil ikke vokse så hurtigt og optage så meget CO2 hurtigt pr. ha landbrugsjord, lyder det fra Palle Madsen.

Disse nye træer kommer til at danne den langsigtede skov. Forkulturen er blot et effektivt redskab til at få området til at blive skov med høje træer hurtigt. De kan skærme de små træer, og samtidig optager de 5-6 gange mere CO2 i gennemsnit pr. år de første 10-20 år afhængig af, hvornår man planter ind under. Det betyder også, at træ og biomasseproduktionen er tilsvarende meget højere her, end hvis man havde gjort, som man plejer.

- Skoven er fleksibel på den måde, at den optager CO2 hver vækstsæson. Det er som en vindmølle med et batteri. Men den er også fleksibel i forhold til, hvordan man udnytter den, planter den, siger Palle Madsen og sammenligner med en portefølje-tankegang, som når man investerer i aktier, hvor man ikke skal lægge alt i ét firma, men sprede risikoen.

Han fremhæver, at der er et stort potentiale i biomasse til energi kombineret med CO2-fangst, fordi det giver et CO2-negativt system.

- Du bruger skoven til at suge og optage CO2 ud af luften. Med carbon capture på energianlæg får du fanget CO2’en, der kan bruges både til grønt brændstof eller lagres i undergrunden, hvor vi tidligere hentede fossil energi. Det handler om at skabe et flow, siger skovbrugsforskeren.

I den moderne skov tages en masse hensyn. 10 procent af arealet skal være afsat til biodiversitet, hvis den er certificeret. Derfor kan man slet ikke sammenligne urørt skov udelukkende med plantagedrift, fastslår Palle Madsen.

- I klimadebatten siger tilhængerne, at urørt skov er lige så godt eller bedre end driftet skov rent klimamæssigt. Så anerkender man kun det stående CO2-lager i skoven. Men det er flowet, der betyder noget. En vindmølle har heller ingen betydning for samfundet, hvis den står stille, pointerer han.