Udnyttelse af overskudsvarme er klimavejen – men prisloft fremmer det modsatte

Forestil dig dette: På den ene side af vejen strømmer store mængder varme ud fra en industrivirksomhed. På den anden side af vejen skovles der flis ind i kedlerne på fjernvarmeværket for at sikre en kontinuerlig varmeproduktion til at dække boligejernes varmebehov.

Hvorfor ikke udnytte overskudsvarmen, når den nu ligger så tæt på, og det er teknisk muligt?

Slet og ret genialt

Udnyttelse af overskudsvarme er slet og ret genialt, når der tales om energieffektivisering og grøn omstilling. I en klimaneutral fremtid bør vi udnytte spildenergi som overskudsvarme for at dække vores varmeforbrug.

Overskudsvarme er energi af lav kvalitet forstået på den måde, at når energien først er omdannet til varme, er den vanskelig at anvende i andre processer. Derfor er det oplagt at udnytte overskudsvarme til boligopvarmning, da det kan reducere anvendelsen af andre energiformer af højere kvalitet f.eks. el eller gas.

Med et stærkt udbygget fjernvarmenet, som forsyner to-tredjedele af den danske befolkning, har Danmark en unik mulighed for at udnytte overskudsvarmen. Fjernvarmesektoren har i mere end 100 år udnyttet overskudsvarme fra elproduktionen, så det er helt naturligt at bruge den viden til at udnytte overskudsvarme fra lokalområdet også.

Derudover er der en kæmpe klimagevinst ved at udnytte overskudsvarme, fordi det vil udfase og reducere brugen af andre energiformer som naturgas, kul, olie og biomasse.

Sammen med geotermi og elektrificering vil overskudsvarme i fremtiden være fjernvarmesektorens store energikilder.

Stort potentiale i overskudsvarme

Man kan opdele overskudsvarme efter to principper – højtemperaturoverskudsvarme med temperaturer over 60 grader samt lavtemperaturoverskudsvarme med temperaturer under 60 grader.

I 2022 kom 4 procent af fjernvarmeproduktionen fra overskudsvarme. Det er primært udnyttelse af højtemperaturoverskudsvarme, fordi det ikke kræver yderligere bearbejdning, inden det kan udnyttes i fjernvarmenettet. Højtemperaturkilder kan være mejerier, slagterier og detailhandel, tæt forfulgt af medicinalindustrien, olieraffinaderier, fremstilling af kemikalier og anden fødevareindustri.

Ifølge tal fra Dansk Industri er der overskudsvarme nok fra industrien i Danmark til at forsyne over 500.000 boliger, hvoraf kun 13 procent af det samlede potentiale blev udnyttet i 2022.

Det største potentiale kommer fra lavtemperaturkilder eksempelvis destillation, inddampning eller køleprocesser i forbindelse med produktion af fødevarer, medicinal-, kemisk industri eller datacentre.

Ifølge Energistyrelsens statistik blev der i 2020 anvendt 1.500 GWh overskudsvarme, i 2021 steg tallet til 1.590 GWh, og i 2022 faldt de til 1.440 GWh. Faldet kan skyldes flere forskellige forhold, bl.a. høje elpriser.

Således er potentialet for udnyttelsen af overskudsvarme stadig stort, og det er især lavtemperaturoverskudsvarme, der skal prioriteres.

Politiske aftaler baner vej til bedre vilkår for overskudsvarme

Energiforligskredsen indgik 28. marts 2019 aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme. I aftalen var der enighed om, at der skulle laves en prisregulering, der skulle opfylde tre hensyn:

1. Det skulle skabe økonomisk incitament for virksomhederne at udnytte overskudsvarmen.
2. Det skulle understøtte, at forbrugerne opnår billigst mulig varme.
3. Det skulle fungere som et værn mod falsk overskudsvarme.

Året efter kom Energiaftalen, som indeholdt initiativer til at fremme udnyttelsen af overskudsvarme, blandt andet blev elafgiften udlignet for el til rumopvarmning og proces.

Den 7. september 2021 blev der indgået en supplerende aftale om prisloft, der indebar, at prisen for overskudsvarme kunne sættes frit under prisloftet. Aftalen om prisloftet blev til efter bekymring for, om man øgede varmeleverandørernes incitament til at producere såkaldt 'falsk overskudsvarme' for at tjene penge gennem overskudsvarmeudnyttelsen.

Aftalen fra 2021 blev sidenhen udmøntet i bekendtgørelsen om prisloft på overskudsvarme. I udmøntningen blev prisloftet fastsat som et simpelt gennemsnit af de samlede produktionsomkostninger for en fliskedel og en luft til vand-varmepumpe. Investeringsomkostningerne er baseret på Energistyrelsens Teknologikatalog og de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger, og driftspriser baseres på en vægtning af de historiske og de forventede elpriser. Prisloftet skal ligge inden for prisintervallet for de 50 procent billigste varmeforsyningsvirksomheder, hvor varmen er produceret med mindst 90 procent vedvarende energi.

Første år for prisloftet var 2022, hvor det blev fastsat til 77 kr./GJ. I 2023 blev prisloftet sat til 93 kr./GJ, og i 2024 er prisloftet nu 110 kr./GJ.

Stigningen skaber usikkerhed, da prisloftet lige så hurtigt kan falde igen.

Prisloftet skal afskaffes

Prisloftet på overskudsvarme er blevet markant udskældt fra mange aktører inden for overskudsvarmeudnyttelse – leverandører, aftagere og grønne organisationer. Det er ikke uden grund, fordi prisloftet begrænser udnyttelsen af overskudsvarme, og det fælles budskab er, at prisloftet skal afskaffes.

Fra fjernvarmeselskaberne lyder det, at stigende energipriser er en væsentlig risiko for, at prisloftet overskrides, og dermed fjerner muligheden for at udnytte overskudsvarmen. Men det er ikke kun i de variable omkostninger, at risikoen ligger. De faste omkostninger kombineret med driftsmønsteret har også en væsentlig betydning for, om prisloftet kan overholdes.

Varmeselskabernes samlede omkostninger til udnyttelse af overskudsvarmen skal holdes under prisloftet, det vil sige både omkostninger til køb af overskudsvarme, investeringsomkostninger til eksempelvis ledningsanlæg eller varmepumper, samt egne driftsomkostninger eksempelvis el til varmepumper.

Når overskudsvarme fra et datacenter skal udnyttes, kan det have en temperatur på ca. 25-30 grader. For at kunne udnytte overskudsvarmen i fjernvarmen skal temperaturen hæves til 70-80 grader. Det kan gøres effektivt med en varmepumpe.

Et år som 2022, hvor elpriserne var høje, betød, at det i flere af årets måneder ikke var muligt at holde driftsomkostningerne (OPEX) for udnyttelsen af overskudsvarme under prisloftet.

Men ikke nok med at de variable omkostninger kan få varmeprisen til at overstige prisloftet, så er det også en udfordring, hvis antallet af driftstimer reduceres som følge af høje priser, tekniske udfald eller ændrede aftaleforhold hos varmeleverandøren. Det betyder et mindre energisalg til at dække kapitalomkostningerne (CAPEX), hvorved prisen pr. kWh stiger og kan overskride prisloftet .

Derfor er der en risiko forbundet med prisloftet, for hvis omkostningerne stiger eller varmeproduktionen falder, risikerer fjernvarmeselskaberne altså at overstige prisloftet, uanset om anlægget er i drift eller ej.

Hvor ender regningen?

Selv om der er mekanismer til fleksibilitet indbygget i prisloftet, er det stadig et loft, der giver risiko for, at omkostningerne over prisloftet ikke kan indregnes. Omkostninger over prisloftet er ikke indregningsberettigede i varmepriserne, hvilket betyder, at varmeselskaberne kan ende med en regning, der ikke kan eller må betales af kunderne.

Fordi de fleste fjernvarmeselskaber er A.M.B.A.er, hvor kunderne er ejere af varmeselskaberne, vil kunderne også eje det underskud, der ikke kan dækkes i varmepriserne. For de cirka 49 kommunalt ejede fjernvarmeselskaber i Danmark vil regningen ende hos kommunen.

Prisloftet kan derfor i sidste ende få den konsekvens, at varmeselskabet går konkurs, eller at regningen alligevel ender hos selskabets ejere, og dermed hos de selvsamme kunder.

Derfor er eksisterende regulering tilstrækkelig

Prisloftet er et problem uanset niveau. Så længe der er et prisloft, er risikoen for overskridelse også til stede, hvor varmeselskaberne vil stå med en regning, der ikke kan dækkes.

Fjernvarmeselskaberne er allerede underlagt varmeforsyningsloven, som peger på Projektbekendtgørelsen og Substitutionsprincippet, når der skal investeres og udnyttes energi i fjernvarmeproduktionen.

Projektbekendtgørelsen pålægger varmeselskaberne at undersøge de bedste alternativer og lave samfundsøkonomiske, selskabsøkonomiske og brugerøkonomiske beregninger inden et projekt sættes i gang. Projektet kan kun godkendes af kommunen, hvis det er det samfundsmæssige mest fordelagtige projekt.

Som en del af varmeforsyningsloven er varmeselskaberne også underlagt substitutionsprincippet, som er et udtryk for den pris, varmeselskabet alternativt vil kunne købe eller producere varmen til. Overskudsvarmen må altså kun købes, hvis den er billigere end alternativet.

Så alt i alt er prisloftet en bureaukratisk overregulering, der i stedet for at skubbe varmesektoren ind i en grøn fremtid bliver en klods om benet for sektorens grønne omstilling og bidrag til Danmarks klimaneutralitet.