Prisloft skaber usikkerhed om udnyttelse af overskudsvarme

Af Joel Goodstein, magasinet Fjernvarmen.

At det årligt fastsatte prisloft på udnyttelse af overskudsvarme fra 1. januar 2024 også vil være gældende for allerede besluttede og igangsatte projekter, har skabt ærgrelse og frustration hos Høje Taastrup Fjernvarme.

Her har man de seneste år investeret ca. 40 millioner kroner i at kunne udnytte overskudsvarme fra to lokale datacentre.

– Begge vores produktionsanlæg hos henholdsvis Nordea og GlobalConnect, som vi har indgået aftaler med før 1. januar 2022, bliver til næste år omfattet af prisloftet. Dermed er der skabt usikkerhed om den fremtidige drift af begge varmepumpeanlæg, der udnytter overskudsvarmen, siger Astrid Birnbaum, direktør for Høje Taastrup Fjernvarme.

Varmepumpeanlægget, der udnytter overskudsvarmen fra Nordea, blev sat i drift i 2020, og ved årsskiftet 2023/24 forventer Høje Taastrup Fjernvarme at sætte endnu et anlæg til udnyttelse af overskudsvarme i drift – nemlig ved GlobalConnects datacenter i Høje Taastrup.

– Vi har investeret sammenlagt ca. 40 millioner kroner i de to varmepumpeanlæg til udnyttelse af overskudsvarme, og forventningen er, at de samlet kommer til at bidrage med 10-15 procent af vores samlede varmeforsyning, siger Astrid Birnbaum.

Omfattende regulering allerede

Hun er bekymret for konsekvenserne, når et nyt årligt udmeldt prisloft også skal gælde for allerede foretagne investeringer, hvis forudsætninger nu måske bringes i fare, hvis produktionsomkostningen for udnyttelse af overskudsvarmen fra de to datacentre ikke kan holde sig under prisloftet.

Høje Taastrup Fjernvarme modtager overskudsvarmen gratis fra de to datacentre og afholder omkostningerne til investeringen samt til drift og vedligeholdelse af anlægget. Disse omkostninger tillagt en andel af øvrige omkostninger til administration og drift skal ligge under det årligt udmeldte prisloft.

– Vi kan se, at produktionsomkostningen i 2022 for udnyttelse af overskudsvarmen fra Nordea ikke har kunnet holde sig under det udmeldte prisloft på 77 kr./GJ for 2022, men det har ikke haft konsekvenser endnu, fordi prisloftet først træder i kraft fra 2024 for eksisterende produktionsanlæg, siger Astrid Birnbaum videre.

Hun henviser til, at overskudsvarmeprojekterne til fulde overholder kravene til selskabs- og samfundsøkonomi, herunder substitutionsprincippet, som skal sikre, at man altid producerer varmen billigst muligt.

– Vi har allerede en omfattende regulering, som skal sikre, at vi producerer den billigst mulige varme. Vores udnyttelse af overskudsvarme hviler på alle de normale forudsætninger, som skal være opfyldt, før man etablerer varmeproduktion. Vi etablerer ikke varmepumpeanlæg for sjov. Der er udarbejdet en dengang bæredygtig businesscase, som vi nu med et nyt prisloft ikke ved, om vi kan leve op til, siger hun.

Fare for fremtidige projekter

Men også når det gælder nye projekter med udnyttelse af overskudsvarme, er der grund til bekymring, mener Astrid Birnbaum.

– Jeg frygter, at prisloftet i sig selv kan få den konsekvens, at der vil blive etableret færre løsninger til udnyttelse af overskudsvarme, end der ville blive uden et prisloft. Hvis et fjernvarmeselskab eller en ekstern leverandør af overskudsvarme overvejer at investere x antal millioner kroner i udnyttelse af overskudsvarme, så er et årligt skiftende prisloft nok en meget stor sten på vejen. Det skaber uigennemsigtighed og usikkerhed om rentabiliteten og de økonomiske forudsætninger. Jeg tror, den usikkerhed vil afholde mange fra at gå den vej, de ellers ville være gået – så vi slet ikke får udnyttet det fulde potentiale af overskudsvarme. I dag er det jo et stort flertal af datacentre – med flere datacentre på vej – hvor overskudsvarmen ikke bliver udnyttet, og prisloftproblemet kan også komme til at ramme andre typer anlæg med overskudsvarme, siger hun.

Den nye bekendtgørelse giver i særlige tilfælde mulighed for at søge individuel dispensation for prisloftet. Men denne mulighed for dispensation har endnu ikke været afprøvet hos Forsyningstilsynet, som er myndigheden, der varetager prisloftet på overskudsvarme.

– Der står i bekendtgørelsen, at lokale forhold kan udløse en individuel dispensation fra prisloftet, men vi ved endnu ikke, hvad der reelt vil blive lagt vægt på, når tilsynet skal vurdere en ansøgning om dispensation. Så hele den proces er behæftet med meget stor usikkerhed set fra vores side, siger Astrid Birnbaum.

Nye prisforudsætninger

Høje Taastrup Fjernvarme har baseret sin businesscase og varmeproduktionspris på investeringen i varmepumpe og på variable størrelser som elpris og driftstimer.

– Vi kan allerede nu se, at vores hidtidige måde at udregne produktionsprisen på udnyttelse af overskudsvarmen på ikke svarer til de krav, der nu stilles i forbindelse med prisloftet. Der skal tilsyneladende medregnes en række øvrige omkostninger. Hvad kommer det i sidste ende til at betyde for vores investering? Kan vi så ikke producere på vores varmepumpe? Og hvad hvis vi ikke kan medtage disse omkostninger i varmeprisen? Hvad er sanktionerne og konsekvenserne, hvis vi ikke kan holde os under prisloftet? Der er nogle store spørgsmål, som vi afventer svar på, siger Astrid Birnbaum.

1. november 2023 meldes det nye prisloft for 2024 ud.

– I givet fald at vi ikke kan overholde dette prisloft i 2024, skal vi sende en dispensationsansøgning om et nyt individuelt prisloft ind til Forsyningstilsynet, som skal behandles på under to måneder, siger Astrid Birnbaum.

Uønsket effekt af prisloft

Prisloftet er baseret på en gennemsnitlig sammenligning med varmeproduktionsprisen fra en luft til vand-varmepumpe og en biomassekedel.

– Ingen af disse varmekilder er omfattet af begrænsninger eller prislofter. Men for os ville det være meget mærkeligt at etablere en biomassekedel lige ved siden af et datacenter, som sender uudnyttet overskudsvarme op til fuglene. Det giver ikke rigtig mening, når vi har datacentre lige ved siden af vores fjernvarmenet, siger Astrid Birnbaum og fortsætter:

– Jeg kan være i tvivl om, hvorvidt man politisk har tænkt konsekvenserne af prisloftet igennem – både tilbage- og fremadrettet. Med den usikkerhed, som et årligt skiftende prisloft giver, risikerer vi, at udbygningen af overskudsvarmeløsninger går i stå eller bliver meget mindre end ønsket. Det vil være stik mod intentionerne for den bæredygtige omstilling, som branchen ellers er i fuld gang med, siger Astrid Birnbaum.