Gå til hovedindhold
Elmarked & Eltariffer
Forsyningssikkerhed
Dansk Fjernvarme

Afgørende at elektrificering gøres ordentligt

ENERGI PÅ TOPPEN: Fridolin Müller Holm fik til Energi på Toppen sat streg under, at elektrificering er kommet for at blive, da han holdt oplæg om sit arbejde med 20 konkrete cases omkring elektrificering af fødevareindustrien.

30. sep. 2024
Tekst af Karen Grønning Mikkelsen, kgm@danskfjernvarme.dk

- Det er nødvendigt men nogle langsigtet investeringer. Det er nødvendigt, at virksomheder kigger længere ud i fremtiden end man er vant til, lød det blandt andet fra Fridolin Müller Holm på Energi På Toppen. Foto: Mathias Frisenborg.

  • Læs op

Indhold

    Til Energi på Toppen som Dansk Fjernvarme afholdt den 25. september i København stod dagsordenen på elektrificering. Her holdte partner og chef i industriafdelingen Viegand Maagøe, Fridolin Müller Holm også et oplæg.

    Efter en kort introduktion tog det ikke mange minutter for partner og chef i Viegand Maagøe at italesætte, at hans dagsordenen var, at der er teknologisk potentiale for effektivisering og elektrificering af industriens fossile energiforbrug.

    Med tre års erfaring med at arbejde med 20 konkrete cases omkring elektrificering af fødevareindustrien var det tydeligt at fornemme, at Fridolin Müller Holm ved, hvad han taler om.

    Derfor kunne det også lyde som om, at han vurderer elektrificering til at være en legende let ting for virksomheder at gøre, men det er det ikke. I praksis er det også svært, fortæller Fridolin Müller Holm.

    -Det var det for de virksomheder, jeg har arbejdet med. Det har været en modningsproces og en anerkendelse at nå frem til, at der ikke er nogle quick fixes. Der kommer ikke et eller andet og løser det for os. Vi bliver selv nødt til at løse det.

    Og tilføjer:

    - Det kræver at virksomheder investerer for det kommer også til at koste, hvis de ikke investerer.

    Det er partner og chef i Viegand Maagøes pointe, at virksomhederne kan risikere at være ude af markedet ved ikke at investere i elektrificering, fordi kunderne ikke vil købe virksomhedernes produkter, hvis de ikke kan dokumentere, at de arbejder med at reducere deres CO2 aftryk.

    - Det at komme til den erkendelse, det har taget noget tid for virksomhederne og acceptere den præmis, uddyber han.

    Langsigtede investeringer

    Fridolin Müller Holm erkender også efter sit oplæg, at han måske fik arbejdet med elektrificering hos de førnævnte 20 cases til at lyde noget lettere end det virkeligheden er.

    - Det er overhovedet ikke let. Det at en virksomhed investerer i elektrificering kræver et stort forarbejde, og der er rigtig mange beslutninger, som skal træffes.

    Baseret på hans arbejde med elektrificering de sidste tre år og de førnævnte 20 cases præsenterede partner og chef i Viegand Maagøe fire punkter, som er nødvendige for at lykkes med elektrificering.

    Virksomhederne skal gennemtænke at elektrificering giver reel reduktion af energiforbruget. For at opnå dette er det ifølge Fridolin Müller Holm nødvendigt, at virksomhederne har dyb indsigt i organisationen og en omlægning af produktionsprocesser til eksempelvis lavere temperaturer og nye teknologier.

    Det er også nødvendigt med energilagring i form af buffetanke og batterier, samspil med ekstern energiforsyning. Der skal gennemtænkes klimastrategier som ikke kun fokuserer på CO2 reduktion men også reduktion af energi. 

    - Det er vigtigt, at man som myndighed tænker sig om, inden man som myndighed går ud med nogle solide statements, der potentielt kan være en kæp i hjulet for elektrificering, da det skaber usikkerhed omkring de potentielle investeringer, siger Fridolin Müller Holm. Foto: Mathias Frisenborg.

    Det er Fridolin Müller Holms pointe, at det er afgørende at elektrificering gøres ordentligt, og det kræver, at man investerer langt ud i fremtiden.

    - Det er nødvendigt men nogle langsigtet investeringer.  Det er nødvendigt, at virksomheder kigger længere ud i fremtiden end man er vant til.

    De investeringer, partner og chef i Viegand Maagøe mener, ligger ti år ude i horisonten.

    - De er virkelig svære at lave - også selvom virksomhederne har ambitioner.

    Og tilføjer:

    - Fordi det er svært at vide, hvordan markedet præcist ser ud om ti år. Det er noget nyt at lave  investeringer ti år ud i fremtiden.

    Fra sit arbejdet med de mange forskellige virksomheder har partner og chef i Viegand Maagøe lært fire konkrete læringer:

    Teknologierne til at elektrificering findes på nuværende tidspunkt, det er ofte en rentabel investering, og elektrificering er kompliceret men, at der skal mere fokus på det og på forsyningssikkerhed.

    Pas på solide statements

    En pointe partner og chef i Viegand Maagøe ikke nåede at få med i sit oplæg var, at myndighederne skal gå varsomt med hvilke udmeldinger, de går ud med. Det er nødvendigt at have alle forudsætninger med.

    Det er en forudsætning, at hvis alle skal have biogas i rørene, at det er nødvendigt, at vi alle elektrificerer.

    - Den pointe oplever jeg ikke kommer med eksempelvis i et nyhedsindslag. Det betyder, at modtageren misser nogle pointer og ikke får det fulde billede.

    Partner og chef i Viegand Maagøe understreger, at det ikke er sikkert, at det er en mulighed at få alle pointer med i et enkelt nyhedsindslag eller artikel, når det drejer sig om forsyningssektoren.

    - Derfor er det vigtigt, at man som myndighed tænker sig om, inden man som myndighed går ud med nogle solide statements, der potentielt kan være en kæp i hjulet for elektrificering, da det skaber usikkerhed omkring de potentielle investeringer.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...