Brian Vad Mathiesen: Europas fjernvarme skal vokse markant
Europa har brug for en kraftig vækst i fjernvarme og det amerikanske valg har blot forstærket det behov. Sådan lød det fra professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen da han talte i Bruxelles.
Da Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, onsdag formiddag gik på scenen ved Euroheat & Powers konference i Bruxelles var nyheden om valget af Trump til amerikansk præsident stadig dugfrisk nyt for både professoren selv og tilhørerne.
Professoren var inviteret til Belgien for servere en aktuel status på det analysearbejde, han og forskerkollegaerne fra Aalborg Universitet er i gang med. De arbejder på at nærstudere og kortlægge Europas varmebehov og holde det op imod tilgængelige varmekilder, således at man får skitseret en mulig vej frem for EU’s grønne omstilling af varmesektoren. Deraf navnet Heat Roadmap Europe, som også er navnet på flere tidligere analyser i samme spor.
- Europa har brug for mere viden om varmesektoren. Set i lyset af den energikrise som opstod på grund af krigen i Ukraine er der kommet mere fokus på det. Og jeg tror at med den geopolitiske situation, vi nu ser med det, der skete i nat, så er det blot blevet endnu mere vigtigt, hvad vi gør i Europa. Vi skal have endnu mere fokus på det og presse vores udvikling længere og hurtigere, lød det fra Brian Vad Mathisen fra scenen i Bruxelles.
Varme skal forstås på et lokalt niveau
Brian Vad Mathisen hæftet sig ved, at EU sådan set har givet sit mandat til at se nærmere på en europæiske forbrug og produktion af varme og køling. Det ligger i EU’s strategi for varme og køling fra 2016, der allerede har en del aftryk fra det planlægningsmæssige tankegods, der stammer fra forskningen på Aalborg Universitet.
- Vi har brug for at forstå varme på et fysisk og lokalt niveau. Der skal mere fokus på kortlægning så vi kender varmebehovet og de mulige varmekilder. Europa har brug for et meget mere detaljeret kendskab og en mere præcis forståelse af varme, end tilfældet er i dag.
Og det er altså netop et sådant overblik og en mere detaljeret viden om varmebehov og varmekilder, Brian Vad Mathiesen og hans kollegaer arbejder på. Den endelige rapport er ikke klar – men professoren kunne præsentere forsamlingen for et par foreløbige konklusioner og retningen er tydelig: Mere fjernvarme er afgjort en god idé for Europa.
Kraftig vækst forude
Konkret viser Aalborg Universitets analyse, at det vil være fordelagtigt for Europa at ende med af have 55 % af varmebehovet dækket af fjernvarme i 2050, hvor CO2-neutralitet skal være opnået. Trinnene dertil er 20 % fjernvarme i2030 og 33 % fjernvarme i 2040.
Aalborg Universitet har regnet sig frem til, at denne udbygning til koste 1,15 billion euro + 180 milliarder euro i fornyelse af eksisterende net.
Det er således en massiv opgave, Europa står over for – men den helt centrale pointe er, at det jo ikke rigtig er en realistisk mulighed at lade være. Faktisk er det den billigste og bedste vej til den grønne omstilling, der ikke alene sikrer os en bæredygtig energiforsyning – den gør samtidig Europa uafhængig af, at skulle hente sine energikilder udefra, hvilket fastholder både jobs og investeringer her på vores egent kontinent.
Masser af varme til rådighed
Aalborg Universitets kortlægningsarbejde kigger som nævnt både på varmebehovet og på de tilgængelige varmekilder.
Helt groft tegnet op viser det regnestykke, at der er masser af varme tilgængelig i Europa. Nok til, at den et EU med en bæredygtig varmeforsyning i 2050 er baseret på 55 % grøn fjernvarme. Blandt andet er der et enormt potentiale for at udnytte industriel overskudsvarme og varme fra geotermi. Aalborg Universitet estimerer desuden, at 20 % af fjernvarmen i 2050 skal komme fra store varmepumper.
Brian Vad Mathiesen gjorde samtidig opmærksom på, at det er en kompleks verden og at nogle varmekilder udelukker hinanden gensidigt. Udnytter man eksempelvis en høj andel af den tilgængelige industrielle overskudsvarme i et område, så vil maksimal udnyttelse af det geotermiske potentiale i samme område ganske givet ikke være rentabel.
- Den gode nyhed er, at analyserne viser at varmekilderne er tilgængelige. Det bliver så lokale beslutninger, der skal afgøre hvad der skal bruges, fastslog han.
Brian Vad Mathisen understregede også over for tilhørerne på fjernvarmekonferencen, at den grønne omstilling på den store europæiske skala kræver både kollektive og individuelle løsninger. De komplimenterer hinanden og samlet opnår systemet større fordele ved brug af begge.
Skriv kommentar