Landsmøde 2024: De sprøde flæskesvær gik rent hjem
Det vakte stor begejstring, da Danske Commodities i år delte flæskesvær ud på Landsmødet. De populære svær vender tilbage igen næste år.
Hvorfor vælger man at tage flæskesvær med som merchandise til Dansk Fjernvarmes Landsmøde.
Det valgte Danske Commodities at gøre, fordi flæskesvær er noget, alle kan bruge til noget, vurderer Josephine Ny Primby, som er Marketing Specialist hos Danske Commodities. Det er hende, som er ansvarlig for virksomhedens stand og merchandise på landsmødet.
- Vi vil gerne dele ting ud, der er i god kvalitet, og som deltagerne ikke bare smider væk.
Landsmødet blev i år afholdt i Bella Centeret i København den 24.-25. oktober. Dansk Fjernvarmes landsmøde er årets største arrangement i energibranchen og samlede i 2024 over 2400 deltagere fra hele energisektoren.
Det er første gang Josephine Ny Primby deltager i Dansk Fjernvarmes Landsmøde, men hun føler sig godt klædt på til opgave.
- Jeg har kunne trække på mine kollegaers erfaringer, for mig har det været en stor oplevelse at deltage i landsmødet.
Udover at dele flæskesvær ud, delte Danske Commodities også flæskesvær krydret med Iberico skinke ud til deltagerne, men disse svær løb virksomheden allerede tør for om torsdagen.
Heldigvis havde Danske Commodities stadig net, merino halsedisser og klassiske flæskesvær at dele ud den sidste dag på landsmødet.
Danske Commodities bruger landsmødet til at se deres kunder i øjnene og til at netværke. Nogle af virksomhedens kunder har været en del af Danske Commodities i mange år. Det er derfor Josephine Ny Primbys pointe, at det har stor betydning for virksomheden at møde sine kunder på landsmødet.
- Det er vigtigt at pleje relationerne. Til Landsmødet skal vores kunder opleve, at vi er tilgængelige.
Og tilføjer:
- Der har været mange af vores kunder forbi vores stand. De er utrolig søde, selvom der er travlt i vores stand, er der stadig tid til at tage en af de længere samtaler.
Genopstår flæskesværene
Selvom Josephine Ny Primbys tid primært er blevet brugt i Danske Commodities stand, har der været tid til at inspicere de andre stande og finde inspiration til næste års stand.
- Jeg bemærkede Norsyns tasker, de var i god kvalitet. Der var rift om dem, da der kun var et begrænset antal af dem. Deres merchandise er jeg inspireret af.
Det vigtigste marketingsspecialisten hos Danske Commodities tager med hjem fra Dansk Fjernvarmes Landsmøde er, at hun gerne vil uddele merchandise, som modtageren kan bruge og ikke bare ender i skraldespanden.
Til dem som håber, at Danske Commodities til næste år igen har flæskesvær med, der har Josephine Ny Primby godt nyt.
- Flæskesværene var et stort hit med, mon ikke de vender tilbage igen til næste år.
Landsmøde 2024
Dansk Fjernvarme afholdte i 2024 landsmøde i Bella Centeret i København. Landsmødet strakte sig fra torsdag den 24. oktober til og med fredag den 25. oktober.
Du kan få overblik over programmet og praktiske oplysninger – klik her.
LM 2024: De gode forbindelser er i centrum
Den kommende udgave af Landsmødet – LM2024 – bliver centreret omkring de gode forbindelser – mellem selskaber og kunder; mellem viden og teknologi.
Læs mere – klik her.
Skriv kommentar