Nordsjællandske kystbyer er endelig ovenpå efter energikrisen
Efter et par år med voldsomt høje varmepriser er det lykkedes Vejby-Tisvilde Fjernvarme at sænke prisen med hele 40 procent. Men man er stadig afhængige af naturgassen, og derfor kigger selskabet nu på en omstilling til andre energikilder i fremtiden.
Energikrisen har været en hård omgang for det lille fjernvarmeselskab, der forsyner de to nordsjællandske kystbyer, Vejby og Tisvilde.
Selskabet får omtrent 70 procent af varmen fra gas – og derfor blev man særligt hårdt ramt af de voldsomme prisstigninger, der fulgte i kølvandet på krisen og ikke mindst Ruslands invasion af Ukraine.
Men nu er det endelig lykkedes at komme nogenlunde ovenpå igen.
Varmeprisen i de to byer er nemlig faldet med næsten 40 procent – fra rundt regnet 42.000 til cirka 27.500 kroner for at opvarme et standardhus.
Dermed ligger Vejby-Tisvilde Fjernvarme stadig i den klart høje ende rent prismæssigt. Men ikke desto mindre bringer det markante prisfald et smil frem på læben hos bestyrelsesformand Morten Dahlberg.
- Man må sige, at energikrisen har været en hård tur for vores andelshavere. Mange af dem har været økonomisk pressede som følge af krisen og de stigende priser. Men vi har i bestyrelsen hele tiden forsøgt at være rolige og understrege, at krisen var noget, vi skulle igennem – skuden skulle vendes, siger han og fortsætter:
- Da vi lavede vores seneste budget kunne vi så se, at nu tegner tingene helt anderledes. Det er lykkedes os at komme af med nogle gældsposter, så vi har en nogenlunde fornuftig varmepris. Vi er bestemt stadigvæk i den høje ende, men det her er et vigtigt skridt i vores arbejde for at få prisen ned.
Vil af med gassen
Selvom den nye varmepris i Vejby og Tisvilde er langt mere spiselig, end den har været længe, gror træerne ikke ind i himlen, understreger Morten Dahlberg.
Der er nemlig ikke det store potentiale for at få flere end de små 625 forbrugere, man har i dag – og det betyder også, at der ikke kommer til at være mange flere til at deles om regningen i fremtiden.
Alligevel har det givet lidt ro i maven og plads til at se fremad, at gaspriserne har ligget på et mere tåleligt niveau i år.
- Det er stadigvæk en usikker verdenssituation, vi står i – men vi kan ane lidt stabilitet, som gør, at vi i bestyrelsen nu tør kigge fremad. Vi skal have udfaset gassen, og vi skal finde ud af, hvordan vi så driver værket i stedet, fortæller formanden og tilføjer:
- Desværre kan vi jo ikke vente på biogassen, for umiddelbart ser det ikke ud til, at den kommer til at være til rådighed for kraftvarmeværker. Og selv hvis den gør, forventer jeg, at det vil blive meget dyrt, da den nok vil være øremærket til de virksomheder, som er afhængige af gas.
Små skridt mod fremtiden
Netop det med at se fremad efter en så stor krise, man har været igennem i Vejby-Tisvilde, er lidt paradoksfyldt, erkender Morten Dahlberg.
For efter virkelig at have brændt sig på gassen, er der ikke noget, man hellere vil end at komme af med afhængigheden hurtigst muligt. Men samtidig har det sat selskabet i så svær en position, at man er nødt til først at slikke sårene.
- Vi har simpelthen ikke muligheden for at foretage store investeringer lige nu. Vi skal have ro på, og så tager vi små skridt frem mod, hvad der skal ske i fremtiden, siger han og fortsætter:
- Indtil videre har vi nedsat en gruppe, der skal arbejde med vores fremtidsvisioner. Hvordan kommer vi videre herfra? Har vi strøm nok til at elektrificere med for eksempel en varmepumpe? Det skal vi nu undersøge samtidig med, at vi er opmærksomme på, hvor stor en investering vi kan holde til.
Forsøger at beskytte sig mod udsving
I mellemtiden er den helt store opgave at sikre, at varmeprisen i Vejby og Tisvilde ikke løber løbsk igen.
Derfor har man indsat en buffer i det nuværende budget, så man er bedre rustet, hvis gaspriserne igen skulle tage himmelflugt. For som Morten Dahlberg pointerer, er det svært helt at tage højde for udsvingene på gasmarkedet. Især når man ikke har en krystalkugle.
- Men jeg håber godt nok ikke, at vores varmeværk skal ud i sådan en omgang igen. Det er klart den værste krise i værkets 25 år lange historie, siger han.
Skriv kommentar