Prærørsdage har givet masser af inspiration

De to temadage – i Fredericia henholdsvis Roskilde – har onsdag og torsdag budt på spændende oplægsholdere og selvfølgelig også resultaterne fra årets prærørstest. Det sidstnævnte berører vi kun ganske kort her – for mere uddybende må I vente til magasinet Fjernvarmen i januar 2025.

I det følgende får I en overordnet gennemgang af nogle af de emner, der var med på 2024-udgaven af prærørsdagene.

LE34 - Indmåling af ledninger

Indmåling af ledninger skaber en punktsky, der i bund og grund er en 3-dimensionel visualisering af ledningernes placering og deres placering i forhold til andre ledninger, f.eks. når ledningerne skal krydse naturgasledninger eller kloakledninger.

Indmålingen og registreringen kan foretages med et stykke software på en almindelig smartphone. På sigt kan registreringen også bruges til ledningsregistrering som erstatning for værkernes almindelige ledningsregistrering og som grundlag til LER.

Forsyning Helsingør - Håndtering af jord

Budskabet fra Forsyning Helsingør er at overveje om jordhåndtering og bortskaffelse af jord skal være en bygherre leverance. Typisk kan værkerne opnå de samme eller bedre priser på bortskaffelse af overskudsjord fra projekterne.

Man kan også med fordel overveje, om det giver mening at køre jorden væk, eller om det giver mere mening at lave en jordhåndteringsplan, eller forbedre jorden (kalkstabilisering), så op mod 50-70% kan genindbygges. Det bliver særligt relevant, når prisen på bortskaffelse af jord er stigende.

Kommunen spiller en rolle både som vejmyndighed, når der skal sikres en god genopbygning af vejkassen, og som miljømyndighed der skal sikre de miljømæssige konsekvenser af at flytte rundt på jorden.

Derfor skal fjernvarmeselskabet spille sammen med flere afdelinger i kommunen for at fastlægge muligheden for at finde egnede pladser til at solde/sortere jorden og kunne kalkstabilisere (forbedre) den opgravede jord. Det kan give store besparelser at kunne genindbygge en stor del af jorden.

Human House – Bygherrens pligter

Bygherren har ansvar for arbejdsmiljøet på bygge- og anlægsprojekter. Plan for Sikkerhed- og Sundhed kan godt udliciteres til en entreprenør eller en rådgiver, men det er bygherre, der har ansvaret i sidste ende.

De fleste projekter kommer hurtigt over bagatelgrænsen, da der ofte er 2 virksomheder eller 10 personer der arbejder samtidigt på byggepladsen, så en Plan for sikkerhed og sundhed i så fald skal udarbejdes.

Det er bygherrens ansvar at sikre, at særligt farligt arbejde, der er omfattet af bekendtgørelse om bygherrens pligter, fremgår særskilt af tidsplanen. Fjernvarmearbejde vil også blive betragtet som særligt farligt arbejde, f.eks.

• Når der er risiko for at blive begravet, f.eks. ved arbejde i en ledningsgrav.
• Når man kan udsættes for kemiske stoffer, f.eks. isoleringsskum
• Når der monteres tunge præfabrikerede elementer, f.eks. fjernvarmerør
• Når man udsættes for sundhedsskadelig ioniserende stråling, f.eks. når der tages røntgen af svejsninger.
• Når der arbejdes i nærheden af højspændingsledninger, som der ofte kan være i forbindelse med gravearbejde.

Forsynings LCA – HOFOR

Der kommer skærpet fokus på livscyklusanalyser i alle brancher, blandt andet fordi produktionen af fjernvarme i højere grad bliver baseret på vedvarende energi. Men udover energiforsyningen og brændselsvalg skal vi også til at fokusere på klimaregnskabet i forbindelse med etableringen af fjernvarmesystemerne.

Derfor er Dansk Fjernvarme i samarbejde med DANVA, HOFOR og en række forsyningsselskaber ved at udvikle en løsning, der kan redegøre for klimaregnskabet for anlægsprojekterne.

Kravspecifikationerne er ved at være på plads, så nu vil der blive sat fokus på EPD’er, f.eks. hvordan klimapåvirkningen er for de enkelte materialer, fjernvarmerør mv. f.eks. klimabelastningen ved at genanvende jord, fremfor at indbygge nyt, eller klimabelastningen ved at bruge en elektrisk gravemaskine fremfor at bruge en diesel drevet maskine.

Teknologisk institut – Årets test

Lambdaværdier og U-værdier er der godt styr på hos rørleverandørerne. Rørene overholder de gældende krav, og udviklingen går stadig lidt fremad; dog kun med 9 % i løbet af de seneste 10 år.

Flere af leverandørerne har sat fokus på at lave fleksible rør, til gavn for arbejdsmiljøet. I år har Teknologisk Institut også undersøgt blæsemidlet, der bruges i isoleringsskummet. De fleste rørleverandører bruger den traditionelle Cyklopentan, mens 2 rørleverandører anvender andre blæsemidler.

Derudover er der testet for vanddampdiffusion gennem medierør på de nye fleksible plastrørsystemer, som kan fås i større dimensioner end de traditionelle fleksible alupex produkter. Testen viser minimal vanddampdiffusion og testen viser at rørene  kan betragtes som tætte for diffusion af vanddamp.

Nye plastrørsystemer er kommet på markedet

De nye rørsystemer kan anvendes i et større omfang som hovedledninger og ikke kun stikledninger.

Det naturlige skifte imellem stål og plastsystemer har historisk ligget ved overgangen fra hovedledningen til stikledning. De nye plastsystemer går højere op i dimension og åbner op for, at overgangen mellem stål og plast eksempelvis kan flyttes til afgreningen fra hovedledningen i stamvejen og ind på villavejen.

Svejserne kan arbejde på hovedledningerne i stamvejen, og de nye rørprodukter kan bringes i spil i forbindelse med byggemodning og i de mindre villaveje uden behov for svejsemandskab.