Brian Vad: Europa skal have gang i varmeplanlægningen
Ny rapport under ”Heat Roadmap Europe”-paraplyen viser igen potentialet for fjernvarmen i Europa. Men skal det indfries, så skal der fart på varmeplanlægningen, siger professor Brian Vad Mathiesen, en af eksperterne bag analysen.
Foto: TBLM Studios.
Den nyeste udgave af Aalborg Universitets Heat Roadmap Europe-analyser blev onsdag præsenteret for et internationalt publikum. Det skete ved den europæiske fjernvarmeorganisation Euroheat & Powers ”Summit” i Bruxelles.
Kort fortalt er rapporten et resultat af et stort modellerings- og kortlægningsarbejde, foretaget af de danske specialister i energiplanlægning på Aalborg Universitet. Den viser en vej – et roadmap – frem mod et Europa, baseret på grøn energi. Og i disse tider nærmest lige så vigtigt – et Europa fri for import af brændsler fra eksempelvis Rusland.
- Vi har set på alle de varmekilder, som i dag ryger op til gråspurvene fordi vi i Europa udnytter en brøkdel af dem. Det har vi gjort ved at kortlægge potentialet for at udnytte overskudsvarme fra både den eksisterende industri og fremtidige industrier, samt fra datacentre, elektrolyseanlæg og meget andet, fortæller Brian Vad Mathiesen til Dansk Fjernvarme i en pause efter sin præsentation i Bruxelles.
Med i analyserne er også potentialet i at udnytte affaldskraftvarme, energi fra spildevandsanlæg, datacentre, geotermi og en række flere potentielle varmekilder. Og så er mulighederne ikke bare kortlagt, men også analyseret på et overordnet niveau.
- At lave lokalisering af alle disse varmekilder er én ting, noget andet er om det passer ind at bruge dem. Så vi har set på, hvor er varmeressource er og sat det i forhold til, om der er brug for den. Eksempelvis vil det ikke kunne betale sig udnytte et potentiale inden for geotermi, hvis der i samme område allerede er højtemperaturvarme tilgængelig, forklarer Brian Vad Mathiesen.
Han tilføjer, at analyserne viser, at der alle steder bliver brug for store varmepumper i det fjernvarmen gerne skal elektrificeres. I runde tal forventer analysen en elektrificeringsgrad af europæisk fjernvarme på 35-40 % i runde tal.
- Nøglen til det er groft sagt ståltanke, der kan opbevare noget varmt vand i 1-2 dage i vinterperioden. Lykkes vi med det, så har vi også skabt fleksibilitet, der gør at vi kan integrere en masse vedvarende energi fra elsektoren i fjernvarmen, siger Brian Vad Mathisen.
Aalborg Universitets roadmap forudsætter også massive energibesparelser – så Europa er altså også nødt til at blive markant mere energieffektivt for at nå i mål.
Rejsen fra A til B
Så langt, så godt i forhold til at optegne visionerne for, hvordan den europæiske grønne omstilling kan forme sig.
Men hvis vi aktuelt befinder os ved A og Aalborg Universitets Heat Roadmap rapport beskriver B, nemlig et Europa, som er kommet godt igennem den grønne omstilling – hvordan kommer vi så fra A til B?
- Der skal varmeplanlægning til i en meget større del af Europa. Vi kan lave beregninger, der viser potentialet og de store linjer. Men lokalt skal man kunne se fordelene og økonomien i det, forklarer Brian Vad Mathiesen.
EU-medlemslande, kommuner og byer skal ifølge professoren meget gerne starte processer op selv igennem varmeplanlægning. Så vil bolden nemlig rulle, så man lokalt selv kan tage initiativer til at starte fjernvarme op.
- Meget af det skal ske ”bottom up”. Det kan starte med at hospitalet i ”by X” bliver forbundet til fjernvarme og så vokser det videre derfra. Men vi må samtidig sige, at vi har brug for investeringer i en størrelse og i et tempo, som gør at det formentlig vil blive nødvendigt med tilskud for at sætte tilstrækkeligt med skub i udviklingen, siger Brian Vad Mathisen og tilføjer, at det økonomisk og forsyningssikkerhedsmæssigt er er en god idé.
Har vi råd til at lade være?
Brian Vad Mathiesen er helt bevidst om, at verdensordenen pt. handler mere om sikkerhed og oprustning end om grøn omstilling. Det ændrer ifølge hans opfattelse ikke en tøddel ved, at det vil være det eneste rigtige for Europa at følge det roadmap, han har været med til at skitsere.
- Da invasionen i Ukraine begyndte, så var der faktisk mange der tog imod alt det her med kyshånd fordi vi faktisk har set på, hvordan man gør det, de gerne vil – nemlig at komme væk fra russisk gas, fortæller Brian Vad Mathiesen og fortsætter:
- Man kan desuden spørge sig selv, om vi har råd til at lade være. Vi har en høj afhængighed af import af energi. Men ser vi alene på varmepotentialet fra geotermi og overskudsvarme, så er det på mere end 3 PWh, hvilket er mere end det aktuelle varmebehov. Det kan vi ikke realisere alt sammen – men det viser at Europa har masser af ressourcer at tage fat i.
Brian Vad Mathiesen håber, at landene begynder at tage mere fat de data, Aalborg Universitets analyse rummer og laver egne analyser oven op det. Og så håber han, at det i fremtiden bliver et lige så normalt syn at se et fjernvarmeforsynet parcelhus rundt omkring i Europa, som det er i Danmark. For det er bestemt ikke tilfældet i dag.
- Det lyder sært for nogen, som han konstaterer med et smil inden har fortsætter:
- Det er pejlemærker, vi har lavet. Det er min tro, at det tekniske og økonomiske potentiale er endnu større end vi peger på, mens det realiserbare potentiale måske er lidt mindre men absolut værd at jagte. Målet med det hele er at accelerere de beslutninger, vi træffer nu – mere end det er at nå et bestemt mål i 2025. Så må vi se, hvor vi ender.
Så meget skal fjernvarmen vokse
Ifølge Aalborg Universitets HeatRoadmapEurope analyse, så kan andelen af Europas varmebehovet som dækkes med fjernvarme med fordel stige til 55 % i 2055.
Det vil kræve, at fjernvarmen vokser med 7 % årligt frem mod 2030 og derpå med 5 % årligt frem mod 2050. Som eksempel voksede fjernvarmen med 9,3 % i Frankrig i 2024, så målet er ifølge rapporten ikke umuligt med de rette virkemidler bragt i spil.
Analysen peger på, at udbygningen med fjernvarme vil kræve etableringen af omkring 20.000 nye fjernvarmesystemer over hele Europa.
Rapporten peger på, at individuelle varmepumper i 2050 dækker 30 % af varmebehovet mens forskellige andre løsninger dækker den resterende andel.
- Der skal varmeplanlægning til i en meget større del af Europa. Vi kan lave beregninger, der viser potentialet og de store linjer. Men lokalt skal man kunne se fordelene og økonomien i det, forklarer Brian Vad Mathiesen.
Foto: TBLM Studios
Skriv kommentar