Concito: Det danske landskab skal se anderledes ud

Et typisk dansk landskab består af lidt spredt skov omkranset af marker i bølgende bakker og små byer drysset rundt. Ikke sandt? Når du i fremtiden står og nyder udsigten af landskabet i Danmark, vil udsigten være en hel del anderledes. For vi kan ikke bare fortsætte i samme retning, som vi gør i dag.

– Vi er nødt til at acceptere, at vores arealer kommer til at se anderledes ud i fremtiden. For hvis vi ser på en lang række parametre, er den anvendelse af vores arealer, som vi har i dag, ikke bæredygtig, siger Tage Duer, projektleder i Concito. Gennem to et halvt år har han været med til at undersøge forskellige aspekter af fremtidens arealanvendelse i en række analyser.

Resultatet findes i rapporten “3 visioner for Danmarks arealer”. Og opgaven med at finde ud af, hvordan vi så udnytter vores arealer, er ikke så ligetil.

– Der er rigtig mange hensyn at tage til både klima, miljø og biodiversitet. Derudover skal vi også have produceret tilstrækkeligt med fødevarer og nok grøn energi, ligesom vi har behov for adgang til råstoffer. Alt imens vores arealer også skal understøtte trivsel, forklarer Tage Duer.

Derfor opfordrer Concito til, at der skal en national strategi til for fremtidens arealanvendelse. For ellers vil nogle dagsordener vinde frem for andre – og fokus vil blive for ensporet, mener Tage Duer og henviser til trepartsaftalen, hvor man mest er optaget af kvælstofudledning og at plante store arealer til med skov.

– Men der er ikke tænkt over andre hensyn, som for eksempel behovet for biodiversitet. Og det er altså nødvendigt, siger projektlederen.

Grøn, grønnere, grønnest

For at vise variationen i de mulige veje fremad har Concito i sin rapport skitseret tre typer visioner for en mulig udvikling af Danmarks arealer. Forskellen på de tre visioner ligger i, hvordan vi prioriterer vores landskab.

Den første vision ligger ikke langt fra den måde, vi gør tingene på i dag – selvom det er en grønnere udgave end i dag; det er traditionelt produktionslandskab, hvor vi fortsætter med at producere fødevarer som i dag – med fokus på animalske fødevarer som kød og mælk. Her er blot afsat 20 procent af det danske areal til biodiversitet.

– Men da det globalt er 30 procent, der skal afsættes til biodiversitet, kræver det, at man andre steder afsætter mere.

Vision 2 har mennesket i centrum, men med udgangspunkt i naturen. Vision 3 er til gengæld på naturens præmisser, hvor ”alt er sat på ét bræt”.

Fælles for begge visioner er, at der afsættes 30 procent af Danmarks arealer til biodiversitet.

– Ved vision nummer 2 er vi gået ud fra, hvor giver naturen mest mulig værdi for vores samfund? Det betyder, at vi lægger naturområderne omkring byerne. For det er enormt værdifuldt, og det betyder meget for vores trivsel, pointerer Tage Duer.

Til gengæld vil det tage lidt længere tid for naturen at vænne sig til omlægningen. Det er ikke tilfældet med vision 3. For her er taget udgangspunkt i, hvilke områder der skal omlægges for den hurtigst mulige gevinst for klimaet og miljøet.

– De områder kender vi allerede i dag. Forskere har lavet det kort, så det vil vi kunne sige i morgen, oplyser Tage Duer.

Ulempen er, at det vil være et ufleksibelt system med meget lille forhandlingsmulighed.

– Og det vil medføre et højere konfliktniveau. Vi har heller ikke samme mulighed for multifunktionel arealanvendelse, siger han.

Hvad med energien?

I takt med den stigende elektrificering af samfundet har vi brug for langt mere vedvarende energiproduktion, og her kan begrebet “multifunktionel arealanvendelse” give rigtig god mening. For som Tage Duer forklarer, vil man under en vindmøllepark kunne dyrke skov, korn, have solceller. Det er muligt i vision 1 og 2. Men ikke helt så meget i vision 3.

– Vi har lavet nogle modeller baseret på Energistyrelsens fremskrivninger for at få visionerne til at have sammenhæng med virkeligheden og dække det hjemlige danske energibehov, siger han og understreger, at det er visioner, Concito har malet op, men at de hænger sammen og er realistiske.

Ifølge Tage Duer vil Danmark med hybridparker med solceller og vindmøller på samme område bidrage til at kunne dække hele landets energibehov i 2050 på to procent af det samlede danske areal.

– Med til det hører også, at der vil komme en stor biomasseressource fra de nye produktionsskove, men også gennem udnyttelse af de øvrige planterester fra fødevareproduktionen, som også kan bidrage vil energisystemet – på den ene eller anden måde, siger han. Her pointerer han også, at de i rapporten kun har set på elbehovet i Danmark.

– Fjernvarme vil helt sikkert have en rolle i byerne – og landsbyerne, men hvordan det bliver produceret, har vi ikke kigget på. Her kan man også udnytte de nye biomasseressourcer, siger han.

Tage Duer vil ikke svare på, hvilken af de tre visioner han selv foretrækker. Det er nemlig ikke pointen med rapporten.

– Pointen er at få folk til at diskutere, hvordan de gerne vil have, at Danmark ser ud i fremtiden. Vi kommer ikke med et facit. Alle har ret til at vælge, hvordan de gerne vil se fremtiden, i forhold til hvad der giver mest værdi for dem. Det vigtige er, at vi skaber nogle visioner, som alle kan se sig selv i, siger han.

– Og så er det vigtigt at understrege, at selvom udviklingen måske lige nu peger mod vision 1, så kræver det fortsat en række valg. For man skal ikke tage fejl: Gør vi intet, så når vi ikke engang vision 1, pointerer han.