Den grønlandske fjernvarme er elektrisk
Størstedelen af fjernvarmen på Grønland er elektrificeret, da landets mange vandkraftværker leverer store mængder strøm til de elkedler, der udgør grundlaget for fjernvarmen. Det stopper dog ikke det grønlandske forsyningsselskab, Nukissiorfiit, i at elektrificere yderligere.

Grønland har verdens laveste befolkningstæthed.
Og det rimer måske ikke ligefrem på fjernvarme. Alligevel er man faktisk lykkedes med at etablere kollektiv opvarmning i en lang række af Grønlands større byer.
I flere af byerne, og særligt i hovedstaden Nuuk, produceres fjernvarmen primært på strøm fra øens vandkraftværker. Ud af de 226 GWh fjernvarme, det grønlandske energiselskab Nukissiorfiit leverede i 2023, kom 161 GWh – svarende til mere end to tredjedele – fra vandkraft.
Med andre ord er man i Grønland godt fremme i elektrificeringen af fjernvarmen. I modsætning til i Danmark er det dog ikke varmepumper, der er det helt store hit.
Det er nemlig svært at opnå en ret høj virkningsgrad i en varmepumpe, når man har at gøre med de lave temperaturer, som præger det grønlandske klima. I stedet udnytter man derfor elektriciteten fra øens fem vandkraftværker med elkedler.
I Nuuk har Nukissiorfiit for eksempel seks elkedler stående – fire på hver 6 MW og en på 4 MW, samt en mindre på 1,2 MW – som er med til at forsyne byens tre fjernvarmenet.
Og med udsigt til, at det nærliggende vandkraftværk ved Buksefjorden sydøst for Nuuk snart udvides markant, er der potentiale for at få endnu mere vedvarende energi ind i fjernvarmen.
Dynamit er dyrere end gravemaskiner
Nogen skal dog aftage varmen – og udfordringen i Grønland er, at det er dyrt at udrulle fjernvarme, når man er nødt til at bruge dynamit frem for gravemaskiner.
Derfor elektrificerer man den grønlandske boligopvarmning på mere end én måde, fortæller teknisk direktør i Nukissiorfiit, Filip Sivertsen:
- Fordi det er så dyrt at lægge fjernvarmerør, er det primært de større og mere koncentrerede bygningsmasser, vi fokuserer på. Når bygningerne ligger lidt længere fra hinanden, udruller vi afbrydelig elvarme i stedet, siger han.
Lyder ’afbrydelig elvarme’ ikke helt bekendt, er det fordi, det er et grønlandsk fænomen. Her installerer man en elkedel til individuel opvarmning, som kan udnytte strøm fra et nærliggende vandkraftværk. Er der ikke strøm nok, står der også et oliefyr på ejendommen, som kan bruges i stedet.
Sidste år havde Nukissiorfiit travlt med at elektrificere med afbrydelig elvarme. I Nuuk alene installerede man 16 elkedler hos særligt erhvervskunder – og på sigt vil det resultere i en besparelse på godt 550.000 liter olie om året.
- Vi prøver at ramme så mange af de lidt større forbrugere som muligt. Planen er, at opvarmningsbehovet skal udvides i takt med vandkraftværket, og derfor har vi en målsætning om at få de sidste kunder i Nuuk over på elbaseret varme. Der vil være nok strøm fra vandkraften til at dække hele byens varmebehov, så vi i fremtiden kun vil skulle fyre med olie i nødstilfælde, forklarer Filip Sivertsen.
Mere fjernvarme på vej i Nuuk
I alt er der ifølge Filip Sivertsen et konverteringspotentiale på 65 GWh i Nuuk fordelt på potentielle fjernvarmekunder og afbrydelig elvarme.
Og selvom det største konverteringspotentiale ligger hos de decentrale kunder, som ikke kan få fjernvarme, er der alligevel gode udsigter til endnu mere elbaseret fjernvarme i Grønlands hovedstad.
- Vi sælger stadigvæk mere fjernvarme. Sidste år ombyggede vi et fjernvarmeværk til dobbelt kapacitet, så vi kunne få et nyt boligområde på. Og sammenlægningen af to af fjernvarmenettene i Nuuk har gjort det muligt for os at udrulle til en større bygningsmasse i omegnen af ledningerne. Med et slag på tasken kan der være omkring 20-30 kunder mere i det område, fortæller han og tilføjer:
- Derudover har vi et projekt i pipeline, hvor vi vil udbygge hovedstrengen. Det kommer i løbet af nogle år.
Svært at komme helt af med olien
Helt generelt gør man meget for at fremme fjernvarmen i Grønland, da man har et ønske om at udfase så meget olie fra boligopvarmningen som muligt.
Blandt andet følger prisen på fjernvarme olieprisen. Det er den nødt til, hvis fjernvarmen skal kunne konkurrere, da olien i Grønland er subsidieret og derfor ganske billig sammenlignet med herhjemme.
- Det giver et godt incitament til at vælge fjernvarmen. Især fordi det er langt nemmere at varetage et fjernvarmeanlæg end at skulle holde gang i et oliefyr, hvis man ikke er teknisk kyndig. Så der er færre bekymringer for varmeforsyningen, når man får fjernvarme, forklarer Filip Sivertsen.
Om det kan lade sig gøre at komme helt af med olien i Grønland er Filip Sivertsen ikke så sikker på. For selvom der er meget vedvarende energi at hente fra vandkraft, er det ikke det hele, man vil kunne udnytte.
- Potentialet i vandkraften er egentlig stort nok til at dække hele opvarmningsbehovet i Grønland. Men stort set alle steder i landet driver vi isolerede elnet, fordi det simpelthen ikke kan betale sig at distribuere energien rundt, siger han og fortsætter:
- I mange byer og mindre bosteder giver det et så lille afsætningsgrundlag for vandkraften, at de høje anlægsomkostninger ikke kan dækkes.
I stedet vil man skulle have vind, sol – eller andre teknologier ind. Og det er man kun så småt i gang med at afprøve i Grønland.
Lige nu udruller man hybridanlæg til mindre bosteder, som består af solceller, en batteribank og dieselgeneratorer – nogle steder kombineret med små vindmøller. I dag findes de på 16 lokationer, men Nukissiorfiit har planer om at rulle ud til i alt 54 bosteder.
- Det sikrer en vis andel vedvarende energi i produktionen. Men med de lave priser på fossile brændsler her i landet er businesscasen for de vedvarende energikilder bare ikke lige så god, som den er i Danmark. Og det giver os selvfølgelig en udfordring, når det kommer til elektrificeringen, siger Filip Sivertsen.
Ambitioner rækker også uden for Nuuk
Opbakningen til fjernvarmen lever til gengæld i bedste velgående i Grønland. Det er i hvert fald ikke kun i Nuuk, man enten er i gang med eller har planer om at udrulle mere elbaseret fjernvarme.
I Grønlands næststørste by, Sisimiut, har man for eksempel kun en begrænset vandkraftressource, men til gengæld får man snart koblet et større affaldsforbrændingsanlæg på fjernvarmenettet.
- Det vil betyde, at vi kan udbygge ledningsnettet i byen, så vi får udnyttet mere fjernvarme fra forbrændingen, fortæller Filip Sivertsen og fortsætter:
- Og så er vi også i gang med vandkraftprojekter i to af vores mere nordligt liggende byer. Hvis og når de får vandkraft, er planen også, at en stor del af deres fjernvarmenet skal elektrificeres, ligesom vi også vil tilbyde afbrydelig elvarme til de større individuelle kunder.
Skriv kommentar