Luksusproblem i Vejen: Må vælge mellem to overskudsvarmeprojekter

For bare et år siden så det sort ud for Vejen Varmeværks muligheder for at udnytte lokal overskudsvarme.

I dag står man pludselig med lidt af et luksusproblem.

Med nyheden om, at prisloftet afskaffes 1. juli 2025 kunne man nemlig hive ikke bare ét, men to potentielle projekter op af skuffen.

Her har de ligget og samlet støv i de seneste par år, mens de usikkerheder, der fulgte med prisloftet, har afskrækket Vejen Varmeværk fra at gå videre med dem.

Begge overskudsvarmeprojekter kan få kæmpe betydning for varmekunderne i Vejen. Hvert af dem vil nemlig sikre i omegnen af 50.000 MWh overskudsvarme – nok til at dække hele varmebehovet i sommerperioden og den varme del af foråret og efteråret.

Men heri ligger luksusproblemet også – for selv tilsammen kan de to potentielle leverandører ikke dække Vejen Varmeværks spidslast om vinteren.

Og det betyder, at fjernvarmeselskabet er nødt til at vælge. Der er nemlig ikke økonomi til at gennemføre begge projekter.

Det er dog ikke nødvendigvis et valg, direktør Richard Sloth Nielsen er ked af at skulle tage.

- Vi har kæmpet for at kunne udnytte overskudsvarme i to år. Så vi blev da helt bestemt glade i Vejen, da politikerne besluttede sig for at afskaffe prisloftet. Og nu er det så op til os at komme frem til, hvilket projekt, der giver mest mening, og har de bedste perspektiver på længere sigt, forklarer han.

Frysehus eller omformerstation

Den ene af de to potentielle leverandører af overskudsvarme kender Vejen Varmeværk ret godt i forvejen – nemlig Constellation Cold Logistics’ store frysehus i byen, som allerede i dag leverer overskudsvarme til selskabet.

I dag får man cirka 7 procent af varmebehovet dækket med overskudsvarme ved en høj temperatur på 70 grader. Det er varmt nok til at sende direkte ud i ledningsnettet, men frysehuset kan også levere en stor del varme ved lavere temperaturer.

Og udnytter man den med varmepumper, vil der ifølge Richard Sloth Nielsen være omtrent fem gange så meget varme at komme efter, som man aftager i dag.

På den anden side står Energinet, som driver den store højspændingsomformerstation, Viking Link, lidt nord for Vejen. Herfra kan fjernvarmeselskabet få varmen helt gratis, men der skal en investering på 100-120 millioner til, hvis man skal udnytte den – dobbelt så dyrt som projektet med frysehuset.

Til gengæld kan man få overskudsvarmen ved en langt højere temperatur, som vil give en COP-værdi mellem 10 og 12, mens varmen fra frysehuset vil ligge på 5-6. Med andre ord er det dobbelt så dyrt – men også dobbelt så effektivt.

Og så er der lige den bonus, at Vejen Kommune har planer om at etablere en stor energipark med Power-to-X-produktion sammen med yderligere højspændingsanlæg i området ved Viking Link.

- Det vil tilsammen være genstand for enorme mængder overskudsvarme, der rækker langt, langt ud over, hvad vi hos Vejen Varmeværk kan nyttiggøre, fortæller Richard Sloth Nielsen til mediet GridTech.

Og vægter man så fremtidspotentialet eller den billigste investering højest i Vejen? Det er for tidligt at sige, understreger Richard Sloth Nielsen.

- Nu indleder vi først og fremmest forhandlingerne, så vi kan få afklaret forretningsgrundlaget i de to projekter. Det er det, der kommer til at afgøre, hvilket vi går videre med. Og det gør jo ikke ligefrem vores position værre, at vi har to så gode cases at vælge imellem, siger han.

Mangler ressourcer til at rykke nu

Nok er prisloftet på overskudsvarme fjernet om få måneder.

Det betyder dog ikke, at Vejen Varmeværk er klar til at trykke på knappen og sætte et af de to projekter i gang til den tid. Desværre.

For mens prisloftet har blokeret, har man ikke ladet udviklingen stå stille. Lige nu er selskabet i gang med at afslutte en konverteringskampagne i nabobyen Skodborg, hvor det ifølge Richard Sloth Nielsen ser ud til, at man får den tilstrækkelige opbakning.

- Det projekt tager alle vores ressourcer lige nu – og det vil det også gøre, indtil udrulningen kører af sig selv. Vi kan ikke have flere projekter af den størrelse i gang på samme tid, og vi kan af gode grunde ikke trykke på bremsen i Skodborg. Det betyder, at der kan gå et halvt års tid, før vi kan arbejde i detaljerne med overskudsvarmekontrakterne, siger han og fortsætter:

- Men alfa og omega er, at vi rent faktisk er sat fri til at komme videre. Og så er det vores ansvar at gå ind i de projekter, som giver mening, på forbrugernes vegne. Derfor kommer vi heller ikke til at lave det i morgen. Det er ikke en beslutning, man tager hen over natten.

Tager gerne ansvaret

For Vejen Varmeværk er det ikke prisloftet i sig selv, der har blokeret for de to overskudsvarmeprojekter.

Økonomien i begge cases er nemlig så god, at man ville have ligget langt under de lofter, der har været gældende, mens reguleringen har eksisteret.

I stedet er det mekanismen i, at man ikke har måttet indregne udgifter over prisloftet i varmeprisen. For det betød, at enkeltindivider i selskabet skulle løbe risikoen. Og det ville man ikke risikere, forklarer Richard Sloth Nielsen.

- Men nu kan vi for en gangs skyld rose politikerne. Man har ikke som jeg havde frygtet fundet en lappeløsning – man har løst problemet. Det er os som fjernvarmeselskab, der tager risikoen ved at investere i overskudsvarmen – og nu kan vores fjernvarmekunder rent faktisk få gavn af det, siger han og slår fast:

- Man må simpelthen stole på, at vi i fjernvarmeselskaberne er gode nok til både at forhandle med virksomhederne og til at risikostyre de projekter, vi investerer i. Vi tager gerne ansvaret – og vi har ekspertisen til at vurdere, om der er en god nok profitmargin for vores kunder, når vi går ind i et projekt.

Der skal to til tango

Med afskaffelsen af prisloftet er fjernvarmeselskaberne sat fri til at investere i overskudsvarme. Og netop derfor håber og tror Richard Sloth Nielsen på, at vi kommer til at se en række gode projekter i de kommende år.

- Et af de grønneste tiltag er jo at udnytte varme, der allerede er produceret – og der kan vi som branchen udnytte kilder ved mange forskellige temperaturer. Så jeg håber, at industriel overskudsvarme kommer til at fylde betydeligt mere i fremtiden, siger han og understreger:

- Men vi bestemmer det ikke selv. Der skal to til tango. Industrien skal være villig til at stille varmen til rådighed og indse, at det ikke er al varme, der er særligt meget værd. Det afhænger af temperaturen, mængden – og hvornår man kan få varmen. Til gengæld kan virksomhederne spare på driften i stedet for at køle varmen væk, få en grønnere profil og en stor portion goodwill fra de lokale.