Gå til hovedindhold
Landsmøde

Martin Lidegaard: I er en af de vigtigste aktører

Fredag på landsmødet takkede Radikale Venstres politiske leder sektoren for deres ihærdighed, og bad dem om at klø mere på for at få fuld plade på den grønne omstilling.

31. okt. 2025
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

- Der er jeres daglige arbejdsindsats, der er afgørende, selvfølgelig af klimamæssige årsager, men det er også et sikkerhedspolitisk spørgsmål, lød budskabet fra den radikal leder, Martin Lidegaard, på Landsmøde 2025. Foto: Jesper Voldgaard.

Indhold

    Fredag formiddag på Landsmødescenen den 31. oktober til Dansk Fjernvarmes Landsmøde i Odense Congress Center introducerede Kim Mortensen den næste oplægsholder Radikale Venstres politiske leder, Martin Lidegaard, som ”det lille fjernvarmeparti”.

    En introduktion som den politiske leder tog imod med et smil.

    - Det er en navneændring, jeg vil overveje, det parti vi ligner mest blev i forgårs det største parti i Holland. Der skal være plads til at drømme.

    Det parti, Martin Lidegaard referer til er partiet D66, som har fået et valgresultat, der gør centrumpartiet til det største i Holland foran højrefløjspolitikeren Geert Wilders parti, Frihedspartiet. D66 står til 26 af de 150 pladser i Hollands parlament. Det er næsten en tredobling sammenlignet med valget i november 2023 og partiets bedste valg nogensinde.

    Forhåbninger og drømme for fremtidens grønne omstilling, dem havde Radikale Venstres politiske leder flere af.

    For at drømme kan opfyldes er det nødvendigt med en god medspiller understregede Martin Lidegaard.

    - Der er jeres daglige arbejdsindsats, der er afgørende, selvfølgelig af klimamæssige årsager, men det er også et sikkerhedspolitisk spørgsmål.

    Selvom der inde årsskiftet er koblet to millioner forbrugere på fjernvarmen, og at der er sket en tredobling med antallet fjernvarmeforbrugere, er det nødvendigt, at energi- og forsyningssektoren fortsætter det allerede gode arbejde, der allerede sker understregede Martin Lidegaard.

    - For selvom Danmark siden 2022 har arbejdet på at komme ud af jerngrebet med at anvende naturgas og russisk gas, går det alt for langsomt, selvom jeg kender tallene.

    Vedvarende energi koster

    Da Radikale Venstres politiske leder havde fået italesat, hvor god en medspiller Radikale Venstre mener, at energi- og forsyningssektoren er for partiet, præsenterede Martin Lidegaard partiets ”Augusts Plan”, som, ifølge partiet selv, er den hidtil mest ambitiøse og konkrete plan for en fuld udfasning af fossile brændsler i Danmark.

    For danskerne mangler, at regeringen bekender kulør om, hvorvidt de skal komme af med deres gas- eller oliefyr og vælge en ny varmekilde til. Det er politiske leders pointe, at en manglende slutdato på gas spøger ude i det danske land og skaber usikkerhed.

    Derfor foreslår Radikale Venstres udfasning af gas til opvarmning gennem en nedlukningsplan for gasnettet og massiv udbygning af fjernvarme og varmepumper. Elektrificering af industrien via fradrag, investeringer i elnettet og grønne fyrtårnsprojekter.

    Partiet mener også, at der skal ske en markant udbygning af VE på land og til vands og et varigt løft af Grøn Fond med 3 milliarder kroner om året, som økonomisk drivkraft for udfasningen af fossile brændsler.

    Martin Lidegaard lægger ikke skjul på, at Radikale Venstre går til valg med Augustas Plan også med målet om at gøre Danmark fri af fossile brændsler i 2035, udfasning af nye fossile biler i 2028, ingen registreringsafgift for elbiler, og løft af kollektiv transport.

    Målet for Radikale Venstre er at gøre den næste regering til den grønneste nogensinde og sikre CO2-reduktioner på 90 procent i 2035, 100 procent i 2040 og 110 procent i 2045.

    - Jeg er ikke bange for at bygge vedvarende energi, men det koster at få sat den vedvarende energi op, fortæller Martin Lidegaard,

    Den regning foreslår han, at staten skal dække for virksomheder, som investerer i vedvarende energi, for på sigt, bliver elpriserne markant lavere for at borgerne og danske virksomheder får billigere elpriser.  

    - Vi får ikke elektrificering, power-to-x, hvis der ikke bliver sat nok vedvarende energi op, understregede Radikale Venstres politiske leder.

    Til sidst rundede Martin Lidegaard sit oplæg af med en bøn til energi- og forsyningssektoren.

    - Jeg ved, at det er omstændigt for branchen at komme igennem med budskabet om vedvarende energi. Der er for meget bureaukrati og for mange politiske vendinger.

    - Herfra skal der først lyde en oprigtig tak for jeres indsats og jeres arbejdsomhed. I skal blive ved og arbejde videre med at få gennemført den grønne omstilling.

    Som afslutning sagde Radikale Venstres politiske leder, at Danmark både er bygget uddannelse, men også på nogle menneskers livsindstilling til at ændre på de nuværende faktorer.

    - Tak for at arbejde for den grønne omstilling - I er en af de vigtigste aktører.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...